Bølge: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
m bot: indsæt skabelon autoritetsdata
m link
Linje 41: Linje 41:
** Havets bølger udbreder sig i faseovergangen mellem [[vand]] og [[luft]] og ca. 1 bølgelængde ned i vandet. [[Undervandsbåd]]e mærker ikke overfladebølgerne, når de f.eks. er 50-100 [[meter]] nede.
** Havets bølger udbreder sig i faseovergangen mellem [[vand]] og [[luft]] og ca. 1 bølgelængde ned i vandet. [[Undervandsbåd]]e mærker ikke overfladebølgerne, når de f.eks. er 50-100 [[meter]] nede.
** [[Akustik|Akustiske]] bølger i [[stof (fysik)|stof]] på [[fast form]]:
** [[Akustik|Akustiske]] bølger i [[stof (fysik)|stof]] på [[fast form]]:
*** "Langsomme" men ødelæggende [[seismiske bølger]] – opstår ved [[jordskælv]].
*** "Langsomme" men ødelæggende [[seismisk bølge|seismiske bølger]] – opstår ved [[jordskælv]].
** Elektromagnetiske bølger. F.eks. [[lys]], [[radiobølger]], [[Røntgenstråling|røntgenstråler]].
** Elektromagnetiske bølger. F.eks. [[lys]], [[radiobølger]], [[Røntgenstråling|røntgenstråler]].
* Longitudinalbølger, trykbølger:
* Longitudinalbølger, trykbølger:
** Akustiske bølger i stof på [[gas]]-, [[Flydende form|væske-]] eller fast form:
** Akustiske bølger i stof på [[gas]]-, [[Flydende form|væske-]] eller fast form:
*** [[Lyd]]bølger.
*** [[Lyd]]bølger.
*** "Hurtige" og næsten ufarlige [[seismiske bølge]]r, som normalt varsler, at de "langsomme" kraftige transversalbølger er på vej – opstår ved [[jordskælv]].
*** "Hurtige" og næsten ufarlige seismiske bølger, som normalt varsler, at de "langsomme" kraftige transversalbølger er på vej – opstår ved [[jordskælv]].


I 2007 blev det offentliggjort at der findes en nyopdaget svag bølgetype på metaloverflader, som kaldes akustiske [[overfladeplasmon]]er.
I 2007 blev det offentliggjort at der findes en nyopdaget svag bølgetype på metaloverflader, som kaldes akustiske [[overfladeplasmon]]er.

Versionen fra 20. maj 2015, 15:08

Bølge i kølvandet på fanøfærgen
Metal-telt, der beskytter mod trykbølger

Bølger er svingninger, der forplanter sig. De kan udbrede sig i vakuum (elektromagnetiske bølger); de kan udbrede sig i et medium eller i en faseovergang mellem to medier.

De kendetegnes bl.a. ved at de flytter energi og ikke masse. Dog vibrerer masse lidt frem og tilbage. Det er grunden til at man ikke bliver båret af sted af bølgerne, hvis man er i vandet.

I en periodisk bølge er der konstant afstand mellem bølgetoppene. Disse skabes ved at udsende bølger med samme frekvens.

Bølgers egenskaber

Alle bølger har en række egenskaber til fælles. Dem kalder man bølgeegenskaberne:

  • Bølger kan interferere.
  • Bølger kan gå om hjørner (diffraktion).
  • Bølger kan reflekteres.
  • Bølger kan brydes.

Bølgers hastighed

Man kan udregne periodiske bølgers hastighed med en simpel formel.

  • v = f * λ
  • v = Bølgens Hastighed [ m/s ]
  • f = Frekvens [ Hz ]
  • λ (= Lambda) = Bølgelængde [ m ]

Bølgetyper

Bølger deles op i:

  • Tværbølger (Transversalbølger) – Der vibrerer på tværs af udbredelsesretningen.
  • Længdebølger (Longitudinalbølger, trykbølger) – Der vibrerer i udbredelsesretningen.

Eksempler

Vandbevægelserne i bølger i vand:
1. Bølgens bevægelsesretning
2. Vandpartiklernes bevægelse.

I 2007 blev det offentliggjort at der findes en nyopdaget svag bølgetype på metaloverflader, som kaldes akustiske overfladeplasmoner. [1]

Mange vanddyr som f.eks. hvaler kommunikerer vha. svage trykbølger halvvejs rundt om jorden.

Kilder/referencer

Se også

Eksterne henvisninger

Søsterprojekter med yderligere information: