Niels Bugge: Forskelle mellem versioner

Spring til navigation Spring til søgning
445 bytes tilføjet ,  for 7 år siden
Lidt redigering og udvidelse
m (Gendannelse til seneste version ved Kemp, fjerner ændringer fra 62.199.197.3 (diskussion | bidrag))
(Lidt redigering og udvidelse)
'''Niels Bugge''' (o. 1300 – 1359) var en jysk stormand og oprørsleder.
'''Niels Bugge''' (o. 1300 – 1359) hørte til de jyske stormænd, som kom til magt ved at slutte sig til [[grev Gert]]. Han opnåede store rigdomme og ejede flere [[hovedgård]]e, af hvilke [[Nørre Vosborg]] tæt ved [[Storå]]ens udløb i Nissum fjord skal have været hans fædrenegård. I folkevisen om [[Niels Ebbesen]], (som var Bugges søstersøn), nævnes Bugge blandt dem, der havde opsagt den holstenske greve troskab – men noget sikkert vides der ikke om hans holdning i denne tid. [[1345]] erhvervede han [[Hald Hovedgård]], der siden var hans hovedsæde. Han hørte til [[Valdemar Atterdag]]s råd og deltog i kongens krigstog til [[Mecklenburg]] og [[Brandenburg]] [[1349]]-[[1350|50]], men faldt snart efter fra, ligesom de andre jyder misfornøjet med Valdemars strenge regimente. I [[1351]] deltog han i opstanden mod kongen i forbund med de holstenske grever og hertug Valdemar af [[Sønderjylland]], men da forliget blev sluttet [[1353]] ved [[Vindinge Å]], blev han optaget deri. [[1355]] var han et virksomt medlem af det kongelige Retterting, der blev afholdt rundt om i Jylland, men i de følgende år kom jydernes misfornøjelse atter til udbrud, og Bugge hørte til deres
 
==Levned==
'''Niels Bugge''' (o. 1300 – 1359) hørte til de jyske stormænd, som kom til magt ved at slutte sig til [[grev Gert]]. Han opnåede store rigdomme og ejede flere [[hovedgård]]e, af hvilke [[Nørre Vosborg]] tæt ved [[Storå]]ens udløb i Nissum fjord skal have været hans fædrenegård. I folkevisen om [[Niels Ebbesen]], (som var Bugges søstersøn), nævnes Bugge blandt dem, der havde opsagt den holstenske greve troskab – men noget sikkert vides der ikke om hans holdning i denne tid. [[1345]] erhvervede han [[Hald Hovedgård]], der siden var hans hovedsæde. Han hørte til [[Valdemar Atterdag]]s råd og deltog i kongens krigstog til [[Mecklenburg]] og [[Brandenburg]] [[1349]]-[[1350|50]], men faldt snart efter fra, ligesom de andre jyder misfornøjet med Valdemars strenge regimente. I [[1351]] deltog han i opstanden mod kongen i forbund med de holstenske grever og hertug Valdemar af [[Sønderjylland]], men da forliget blev sluttet [[1353]] ved [[Vindinge Å]], blev han optaget deri. [[1355]] var han et virksomt medlem af det kongelige Retterting, der blev afholdt rundt om i Jylland, men i de følgende år kom jydernes misfornøjelse atter til udbrud, og Bugge hørte til deres
hovedledere. I slutningen af [[1358]] skulle der finde en forligsforhandling sted, mæglet af kongens søn [[Dronning Helvig|Christoffer]] og et par [[bisp]]er. Med frit lejde drog Bugge til Sjælland, ledsaget af [[Ove Stigsen]] og [[Peder Andersen]]. I Slagelse mødtes de med [[Valdemar Atterdag|Valdemar]], hvis krav dog var uacceptabelt, hvorfor jyderne et par dage før jul tog forbitrede af sted. På hjemrejsen blev alle tre adelsmænd myrdet i Middelfart. Dette drab er besunget i en [[folkevise]], der har al sympati for Bugges:
 
 
==Eftermæle==
Ved nordsiden af [[Hald Sø]] findes voldstedet ''Niels Bugges Hald'' også kaldet ''Gammelhald'' eller ''Hald nr. 2''. Her ligger også ''Niels Bugges Kro''.
 
De stensteler, som bl.a. kanter alléen fra Herning-Viborg landevej til Hald Hovedgård, og som kaldes ''Niels Bugges hugtænder'', har ikke noget med Niels Bugge at gøre, men er såkaldte vildtbanesten fra 1700-tallet.
 
Til trods for, at Middelfart i over fem hundrede år betalte bod for mordet på Bugge, opkaldte byen [[IC3-togsæt]] nummer 5034 efter ham.
 
994

redigeringer

Navigationsmenu