Bor (grundstof): Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
m Bot: Fjerner {{Link GA}} og {{Link FA}} da Wikidata nu bruges i stedet for.
Hvad har det med persisk at gøre?
Linje 49: Linje 49:
}}
}}
{{harflertydig|Bor}}
{{harflertydig|Bor}}
'''Bor''' ({{fa sprog}}: ''burah'', hvid) er det 5. [[grundstof]] i det [[periodiske system]], og har det [[Kemisk symbol|kemiske symbol]] '''B'''.
'''Bor''' er det 5. [[grundstof]] i det [[periodiske system]], og har det [[Kemisk symbol|kemiske symbol]] '''B'''.


Bor er et trivalent [[halvmetal]] som forekommer i store mængder i mineraler af [[boraks]] og [[ulexit]]. Der eksisterer mange [[Allotropi|allotrope]] former af bor: [[amorf]]t bor som er et brunt pulver, hvorimod krystallinsk bor er sort, og ekstremt hårdt (cirka 9,5 på [[Mohs skala]]), og en dårlig [[elektrisk leder]] ved stuetemperatur. Frit bor bruges som dopant (fortynder) i [[halvleder]]industrien, og mange borforbindelser spiller en stor rolle i lette materialer, [[insekticid]]er og [[konserveringsmiddel|konserveringsmidler]], samt til [[Syntese (kemi)|kemisk syntese]]. Bor er et essentielt [[næringsstof (plantenæring)|næringsstof]] for planter.
Bor er et trivalent [[halvmetal]] som forekommer i store mængder i mineraler af [[boraks]] og [[ulexit]]. Der eksisterer mange [[Allotropi|allotrope]] former af bor: [[amorf]]t bor som er et brunt pulver, hvorimod krystallinsk bor er sort, og ekstremt hårdt (cirka 9,5 på [[Mohs skala]]), og en dårlig [[elektrisk leder]] ved stuetemperatur. Frit bor bruges som dopant (fortynder) i [[halvleder]]industrien, og mange borforbindelser spiller en stor rolle i lette materialer, [[insekticid]]er og [[konserveringsmiddel|konserveringsmidler]], samt til [[Syntese (kemi)|kemisk syntese]]. Bor er et essentielt [[næringsstof (plantenæring)|næringsstof]] for planter.

Versionen fra 23. maj 2015, 12:21

For grundstoffet opkaldt efter Niels Bohr, se Bohrium.
Bor
Sort/brunt
Periodiske system
Generelt
Atomtegn B
Atomnummer 5
Elektronkonfiguration 2, 3 Elektroner i hver skal: 2, 3. Klik for større billede.
Gruppe 13 (Halvmetal)
Periode 2
Blok p
Atomare egenskaber
Atommasse 10,811
Atomradius 85 pm
Kovalent radius 82 pm
Elektronkonfiguration 1s² 2s² 2p1
Elektroner i hver skal 2, 3
Kemiske egenskaber
Oxidationstrin 3
Elektronegativitet 2,04 (Paulings skala)
Fysiske egenskaber
Tilstandsform Fast stof
Krystalstruktur Rhombisk
Massefylde (fast stof) 2,34 g/cm3
Massefylde (væske) 2,08 g/cm3
Smeltepunkt 2076 °C
Kogepunkt 3927 °C
Smeltevarme 50,2 kJ/mol
Fordampningsvarme 480 kJ/mol
Varmefylde 11,087 J·mol–1K–1
Varmeledningsevne 27,4 W·m–1K–1
Varmeudvidelseskoeff. 5–7 µm/(m·K)
Elektrisk resistivitet 1.5×104 Ω·m (20 °C)
Magnetiske egenskaber Ikke magnetisk
Mekaniske egenskaber
Hårdhed (Mohs' skala) 185
Hårdhed (Vickers) 9,3 MPa
Hårdhed (Brinell) 49000 MPa
For alternative betydninger, se Bor. (Se også artikler, som begynder med Bor)

Bor er det 5. grundstof i det periodiske system, og har det kemiske symbol B.

Bor er et trivalent halvmetal som forekommer i store mængder i mineraler af boraks og ulexit. Der eksisterer mange allotrope former af bor: amorft bor som er et brunt pulver, hvorimod krystallinsk bor er sort, og ekstremt hårdt (cirka 9,5 på Mohs skala), og en dårlig elektrisk leder ved stuetemperatur. Frit bor bruges som dopant (fortynder) i halvlederindustrien, og mange borforbindelser spiller en stor rolle i lette materialer, insekticider og konserveringsmidler, samt til kemisk syntese. Bor er et essentielt næringsstof for planter.

Wikimedia Commons har medier relateret til:

Forekomst og udvinding

Bor er et forholdsvis sjældent grundstof og udgør kun 0,001 % af jordskorpen. Bor udvindes hovedsageligt fra boraks, Na2B4O5(OH)4·8H2O, og kernit, Na2B4O5(OH)4·2H2O, og store aflejringer, som udvindes kommercielt, findes i Mojave-ørkenen i Californien, USA.[1]

Ekstraktion af bor fra boraks gøres ved først at omdanne boraks til borsyre, B(OH)3 ved tilsætning af svovlsyre, som efterfølgende omdannes til oxidet B2O3 ved opvarmning. Oxidet kan da reduceres med magnesium hvilket giver frit bor, dog forholdsvis urent. Rent bor kan laves ved gasfase-reduktion af BBr3 med H2, eller pyrolyse af diboran, B2H6 eller BI3.[1]

Referencer

  1. ^ a b Housecroft, C.E. (2008). Inorganic Chemistry (3rd udgave). Prentice Hall. ISBN 0131755536. {{cite book}}: Ukendt parameter |coauthors= ignoreret (|author= foreslået) (hjælp)