Tycho Brahe: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
m Gendannelse til seneste version ved ParanoidLemmings, fjerner ændringer fra 94.189.33.158 (diskussion | bidrag)
hej
Linje 26: Linje 26:
}}
}}


'''Thyge Ottesen [[Brahe]]''', oftest kaldet '''Tycho Brahe''' ([[14. december]] [[1546]] – [[24. oktober]] [[1601]]) var en [[Danmark|dansk]] [[astronom]], som betragtes som grundlæggeren af den moderne observerende [[astronomi]]. Fornavnet "Tycho" er en [[latin]]isering af det danske Thyge. Han blev født i [[Skåne]] på [[Knudstrup (Skåne)|Knudstrup]] (''Knutstorp'') uden for [[Landskrona|Landscrone]] og døde i [[Prag]] ([[Bøhmen]]), hvor han er begravet i [[Teyn-kirken]]. Krateret [[Tycho (månekrater)|Tycho]] på [[Månen]] og krateret [[Tycho Brahe (marskrater)|Tycho Brahe]] på [[Mars (planet)|Mars]] er opkaldt efter ham.
'''Thyge Ottesen [[Brahe]]''', oftest kaldet '''Tycho Brahe''' ([[14. december]] [[1546]] – [[24. oktober]] [[1601]]) var en [[Danmark|dansk]] [[astronom]], som betragtes som grundlæggeren af den moderne observerende [[astronomi]]. Fornavnet " hej Tycho" er en [[latin]]isering af det danske Thyge. Han blev født i [[Skåne]] på [[Knudstrup (Skåne)|Knudstrup]] (''Knutstorp'') uden for [[Landskrona|Landscrone]] og døde i [[Prag]] ([[Bøhmen]]), hvor han er begravet i [[Teyn-kirken]]. Krateret [[Tycho (månekrater)|Tycho]] på [[Månen]] og krateret [[Tycho Brahe (marskrater)|Tycho Brahe]] på [[Mars (planet)|Mars]] er opkaldt efter ham.


Tycho Brahes mest betydningsfulde indsats var, at han indså, at fremskridt i astronomien forudsatte systematiske observationer nat efter nat, og at det krævede instrumenter med den størst mulige nøjagtighed. Med dette for øje opførte han [[Observatorium|observatorierne]] [[Uranienborg]] og [[Stjerneborg]] på øen [[Hven]] i [[Øresund]] og havde som assistent sin søster [[Sophie Brahe]].
Tycho Brahes mest betydningsfulde indsats var, at han indså, at fremskridt i astronomien forudsatte systematiske observationer nat efter nat, og at det krævede instrumenter med den størst mulige nøjagtighed. Med dette for øje opførte han [[Observatorium|observatorierne]] [[Uranienborg]] og [[Stjerneborg]] på øen [[Hven]] i [[Øresund]] og havde som assistent sin søster [[Sophie Brahe]].

Versionen fra 10. jun. 2015, 08:20

Der er flere personer med dette navn, se Thyge Brahe.
Tycho Brahe
Brahe 1596 Skokloster slot
Personlig information
Født Thyge Ottesen Brahe
14. december 1546
Knudstrup, daværende danske Skåne i Danmark-Norge
Død 14. oktober (juliansk kalender) / 24. oktober (gregoriansk kalender) 1601 (54 år)
Prag, Tysk-romerske rige
Nationalitet Danmark
Religion Lutheranisme
Uddannelse og virke
Forsknings­område Astronomi
Kendt for Uranienborg
Signatur
Andet
Krateret Tycho på Månen og krateret Tycho Brahe på Mars er opkaldt efter ham. Det gælder også Tycho Brahe Planetarium i København.

Thyge Ottesen Brahe, oftest kaldet Tycho Brahe (14. december 1546 – 24. oktober 1601) var en dansk astronom, som betragtes som grundlæggeren af den moderne observerende astronomi. Fornavnet " hej Tycho" er en latinisering af det danske Thyge. Han blev født i Skåne på Knudstrup (Knutstorp) uden for Landscrone og døde i Prag (Bøhmen), hvor han er begravet i Teyn-kirken. Krateret Tycho på Månen og krateret Tycho Brahe på Mars er opkaldt efter ham.

Tycho Brahes mest betydningsfulde indsats var, at han indså, at fremskridt i astronomien forudsatte systematiske observationer nat efter nat, og at det krævede instrumenter med den størst mulige nøjagtighed. Med dette for øje opførte han observatorierne Uranienborg og Stjerneborg på øen Hven i Øresund og havde som assistent sin søster Sophie Brahe.

Ridder af Elefantordenen

1580

Universitetet

19. april 1559 begyndte Tycho Brahe sine studier på Københavns Universitet, kun 12 år gammel, hvilket dog ikke var usædvanligt på den tid. Han begyndte på jurastudiet, men blev interesseret i astronomi. En partiel solformørkelse den 21. august 1560 gjorde et stort indtryk på ham, især fordi den var blevet forudsagt. Han begyndte derfor egne studier af astronomi, hjulpet af nogle af sine professorer. I september 1574, og indtil det efterfølgende forår vendte Tycho tilbage til Københavns Universitet, hvor han forelæste i astronomi.

Stella Nova

Stella Nova, som den ses i dag[1] omgivet af en sky af gas og støv med en diameter på 20 lysår. Den befinder sig 7.500 lysår fra Jorden. Eksplosionen, som Brahe så, fandt sted for 7.900 år siden.

At Tycho Brahe valgte astronomien som livs opgave, skyldtes et ejendommeligt tilfælde: En aften i november 1572 iagttog han på Herrevad i Skåne en ny, stærkt lysende stjerne i stjernebilledet Cassiopeia i Mælkevejen. Da det siden oldtiden var en alment accepteret lære, at stjerneverdenen var uforanderlig, søgte andre iagttagere at bortforklare fænomenet ved at påstå, at dette himmellegeme måtte befinde sig i Jordens atmosfære. Ved nøjagtige målinger kunne han imidlertid afvise det i 1573 i bogen De nova stella. Det er her betegnelsen en nova stammer om en pludseligt opflammende stjerne .

I dag ved vi, at den observerede stjerne, som har fået navnet SN 1572 (SN står for supernova og 1572 er årstallet) var en supernova, som befinder sig 7.500 lysår fra jorden. Sådanne supernovaer formodes at dannes, når en hvid dværg-stjerne gennemgår en kæmpemæssig, thermonuklear eksplosion. Materiale fra stjernen slynges ud med hastigheder på op til 30.000 km/s – eller en tiendedel af lysets hastighed, og i løbet af de sidste 400 år har dette materiale ekspanderet til at danne en sky af gas og støv med en diameter på mere end 20 lysår . Men selve beskaffenheden af den oprindelige ekslosion, som skabte denne rest, er ukendt.

Supernovaen fra 1572 blev en milepæl i videnskabshistorien. Brahe fastslog, at kometerne var længere væk end Månen og ikke noget i jordens atmosfære, som alle mente. Han fastholdt det ptolemaeiske verdensbillede, der var udbredt: Ikke alene var Jorden universets midtpunkt, men Jorden var ubevægelig. Himlens (tilsyneladende) daglige omdrejning var en virkelig omdrejning af den "sfære", hvorpå fiksstjernerne var fæstede. Den tanke kunne datiden acceptere, bl.a. fordi den i meget høj grad undervurderede universets dimensioner, og fordi mange som Aristoteles holdt på, at helt andre love rådede på "himlen" end på Jorden.

På grundlag af sine målinger fastslog han, at Solen måtte gå i en bane rundt om Jorden, da han ellers ville kunne måle Stellar parallakser, at stjernerne tilsyneladende flyttede sig lidt hvert halve år. Ellers måtte de i hvert fald være uhyre langt væk, når han ikke kunne måle det. Han kunne måle, hvad der svarer til et kvart lysår. Vi ved i dag, at den nærmeste stjerne til Jorden (bortset fra solen) er omtrent fire lysår væk.

Efter at det i løbet af 1600-tallet blev klart, at det virkelig var Jorden, der bevægede sig rundt om Solen, kæmpede alverdens videnskabsfolk med at foretage parallaksemålinger, der kunne vise, at denne bevægelse virkelig kunne måles på små årlige bevægelser af (nære) stjerner. Først i 1838 lykkedes det, som ingen kunne drømme om på Tycho Brahes tid takket være udviklingen af en kikkertteknologi, samt en stærk tradition for systematiske videnskabelige målinger.

Uranienborg og Stjerneborg

Skitse over Uranienborg, udført i vandfarver

I august 1576 påbegyndtes den kombinerede bolig og observatorium Uranienborg på Hven. På grund af pladsmangel dér, og fordi vinden bevægede bygningen og dermed måleinstrumenterne, begyndte han at bygge observatoriet Stjerneborg seks år senere. Det lå lige uden for Uranienborgs have. Han havde lært af sine fejl og gravede det nye observatorium ned i jorden, så kun kuplerne stak op.

I dag er der kun rækker af sten, der markerer omkredsen af Uranienborg. Stjerneborg er markeret i beton. I observatoriet, som kan besøges af offentligheden, står kopier af en række måleinstrumenter. På skift bliver måleinstrumenterne fremhævet i en lille simulationssekvens med en svensktalende fiktiv Tycho Brahe som fortæller.

Stjerneborg blev opført med et centralt rum med gange ud til flere små observatorier, hvor assistenterne sad. På hans signal råbte de så deres forskellige resultater til Tycho Brahe, som sørgede for at få dem noteret korrekt ned.

Astronomi, digtning og bogtrykkeri

Illustration af Tycho Brahe i sit laboratorium

Tycho Brahe skrev sine astronomiske værker på latin; han digtede også på dette sprog.

Det var dog ikke kun astronomi og digtning, der optog ham. Sammen med sin morbror Steen Clausen Bille byggede han Danmarks første papirmølle på Herrevad i Skåne og fik sit eget bogtrykkeri her.[2]

Emigration til Prag

Staten finansierede gavmildt såvel arbejdet som Tycho Brahes adelige levned. Men efter Frederik 2.s død blev Tycho Brahes forhold til den danske stat ændret. Det førte til, at han måtte flytte sine aktiviter til Bøhmen, hvor han slog sig ned i Prag, hvor han senere døde og blev begravet. Ifølge et af sine digte var han uforstående over for, hvorfor han blev jaget ud af landet.

December 2008: Stella nova bekræftes som en type Ia-supernova

Traditionelt er SN 1572 blevet klassificeret som en type Ia-supernova, men det har været baseret på historiske optegnelser og har ikke været muligt at fastslå med sikkerhed uden spektroskopiske informationer. Men i december 2008 offentliggjorde Oliver Krause og hans team fra Max Planck-Instituttet for Astronomi i Tyskland i tidskriftet Nature, at de havde opfanget et optisk spektrum af Tychos supernova med noget nær maksimal klarhed. Det skete ved hjælp af teleskoper ved Calar Alto-Observatoriet i Spanien og ved Mauna Kea-Observatoriet på Hawaii.

Dr. Krause og hans team gennemførte en "obduktion" ved at rette deres teleskoper mod svage lysekkoer af den oprindelige eksplosion.

En supernovaeksplosion er som en kosmisk blitzpære, der producerer lys, som spredes i alle retninger. Den første direkte lysbølge ramte jorden i 1572 og blev observeret af Brahe, men selv i dag når andre bølger af lys fra den oprindelige eksplosion frem til Jorden indirekte – reflekteret i det "spejl", som interstellare støvpartikler udgør. Disse "lys-ekkoer" gemmer på en art "fossilt aftryk" af den oprindelige supernova. På den måde kan astronomer "rejse tilbage i tiden" for at bevidne ældgamle kosmiske begivenheder. Dr. Krause siger: "En spændende mulighed nu er at bruge andre lys-ekkoer til at skabe et tredimensionalt spektroskopisk billede af eksplosionen". De nye målinger kan også kaste lys over vigtige, men indtil nu uafklarede spørgsmål om, hvordan Ia-supernovaer opstår. Én model går ud på, at en hvid dværgstjerne akkumulerer materiale fra en følgestjerne, indtil dværgstjernen når en kritisk masse, som resulterer i en termonuklear eksplosion. En anden model foreslår, at akkumuleringen sker, når to hvide dværge smelter sammen.

Det at Tychos supernova ligger så nær Jorden – den ligger i Mælkevejen – gør den til en ideel kandidat for nærmere studier.[3]

Død

Brahes hjem i Prag.

Tycho Brahe døde i 1601, efter han 13. oktober havde været til middag hos en af sine venner, Peter Vok von Rosenberg. Her blev Brahe syg under middagen – måske af en urinvejsinfektion.

En teori går på, at han har behandlet sig selv med et kviksølvholdigt lægemiddel, og at han, da det ikke virkede, døde af enten en prostataforstørrelse eller af kviksølvforgiftning. [4]

En retsmedicinsk undersøgelse i 1901 af Tycho Brahes skæg fandt en forholdsvis høj koncentration af bly og en meget høj koncentration af kviksølv. [5] Teorien om kviksølvforgiftning blev hurtigt almindelig.

To engelske journalister har i deres bog Heavenly Intrigue[6] fremført en teori om, at Johannes Kepler forgiftede Tycho Brahe med sublimat – et kviksølvholdigt stof. Teorien blev modbevist, da man i 2010 åbnede graven i Prag for at undersøge Brahes dødsårsag. Den 15. november 2012 kom resultatet: "Tycho Brahe [blev] ikke forgivet med kviksølv og [var] heller ikke medicineret så meget, at han døde af det". [7]

Ifølge en udbredt myte skulle Brahes blære være sprængt efter middagen hos Rosenberg: Under middagen skulle han lade vandet, men ville af høflighed ikke forlade bordet. [8]

Han efterlod sig et meget omfattende og præcist observationsmateriale, og selv om opfindelsen af kikkerten i begyndelsen af 1600-tallet gav mulighed for langt mere forfinede målinger, var materialet i særklasse. Observationsjournalerne blev skaffet til Danmark af Frederik 3., og her kom bl.a. Rasmus Bartholin og Ole Rømer til at forberede det store materiale til trykning og udgivelse. Det viste at være et stort og dyrt arbejde, som der ikke umiddelbart kunne skaffes midler til at færdiggøre. Materialet havnede i Paris og kom senere tilbage til København, og først i 1913-29 blev det udgivet i 15 bind af astronomen Johan Ludvig Emil Dreyer.

Tycho Brahe blev i en afstemning i 1999 af P4 Radio Malmös lyttere udråbt til "årtusindets skåning". [9]

Tycho Brahes-dage

Statue af Tycho Brahe og Johannes Kepler i Prag.

Tycho Brahe var også astrolog. Ifølge hans astronomiske beregninger var 32 dage af årets dage ulykkebringende. Man burde ikke gifte sig, flytte eller indgå en handel på disse dage. . Deraf begrebet en Tycho Brahes-dag – en dag, hvor alting går én imod.

De angiveligt uheldige dage skulle være[10]:

Desuden skulle han have regnet sig frem til, at der var fire særligt heldige dage, nemlig 26. januar, 9. februar, 10. februar og 15. juni.

Leonora Christine mærkede sig, at 1. nytårsdag efter Brahes beregninger var en ulykkesdag, og skrev i Jammersminde fra sit næstsidste nytår indespærret i Blåtårn:

Velkommen, Nyt-Aars-Dag, hvorvel dig Brahe regner
at være første Tal af de, han onde tegner,
og mener, hvad som helst begyndes først paa dig,
ej kan god Fremgang faa og være lykkelig.

O Brahe, jeg tror vist, naar en Ting vel begyndes
idag som anden Tid, og dermed ikke syndes,
at det gaar lykkelig og falder ud til Gavn,
helst naar begyndes paa i søde Jesu Navn.

"Saa endtes denne Tychobrahes-dag," lader Frederik Paludan-Müller Adam Homo udbryde. [11]

Noter

  1. ^ Smukke billeder: Rumteleskopet Chandra fylder 15 år. Videnskab.dk
  2. ^ Lauritz Nielsen, Tycho Brahes bogtrykkeri. En bibliografisk-boghistorisk undersøgelse, Vald. Pedersens bogtrykkeri, 1946.
  3. ^ Ancient supernova mystery solved – BBC News/Science and Environment, 4. december 2008
  4. ^ T. Morsing, "Mysteriet om Tycho Brahes død", Ingeniøren, side 16, 16. februar 2007.
  5. ^ Aase R. Jacobsen, Lars Petersen, "How Tycho Brahe Really Died", Planetarian, Bind 30, nummer 4, december 2001.
  6. ^ Joshua Gilder, Anne-Lee Gilder, Heavenly Intrigue: Johannes Kepler, Tycho Brahe, and the Murder Behind One of History's Greatest Scientific Discoveries, Doubleday, 2004. ISBN 0-385-50844-1.
  7. ^ dr.dk - Nyheder - Nu står det fast: Tycho Brahe blev ikke myrdet med kviksølv
  8. ^ http://www.nbi.ku.dk/hhh/tycho/brahe/tycho_brahes_liv/
  9. ^ http://presspunkten.blogg.se/2013/september/hven-eller-ven-den-grona-on.html
  10. ^ Rundetaarn.dk: TYCHO BRAHE DAGE
  11. ^ http://ordnet.dk/ods/ordbog?query=tycho%20brahes%20dag

Henvisninger

Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Tycho_Brahe&oldid=8164839"