Folketingsvalget 1988: Forskelle mellem versioner
tilføjet at Poul Schlüter vandt |
TorbenTT (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
Linje 1: | Linje 1: | ||
'''Folketingsvalg den [[10. maj]] [[1988]]''' vundet af statsminister Poul Schlüter. Valget blev udskrevet [[19. april]] [[1988]] af [[statsminister]] [[Poul Schlüter]] kun godt syv måneder efter det seneste valg. |
'''Folketingsvalg den [[10. maj]] [[1988]]''' - det såkaldte atomvalg<ref>{{Cite news | url = https://jyllands-posten.dk/politik/ECE4575535/Da-den-konservative-statsminister-Poul-Schl%C3%BCter-blev-s%C3%A5-vred-at-han-udskrev-folketingsvalg---det-s%C3%A5kaldte-atomvalg-der-skulle-g%C3%B8re-op-med-fodnotepolitikken/ | author = Jens Arvid Spærhage Hansen| title = Da den konservative statsminister Poul Schlüter blev så vred, at han udskrev folketingsvalg - det såkaldte atomvalg, der skulle gøre op med fodnotepolitikken | publisher = [[Jyllands-Posten]] | date = {{date|2011-9-27}}}}</ref> - vundet af statsminister Poul Schlüter. Valget blev udskrevet [[19. april]] [[1988]] af [[statsminister]] [[Poul Schlüter]] kun godt syv måneder efter det seneste valg. |
||
Den direkte anledning til valget udskrivelse var at regeringen nogle dage forinden var kommet i mindretal i et udenrigspolitisk spørgsmål. [[Folketinget]] vedtog mod regeringens stemmer en [[dagsorden]], der krævede at fremmede magters krigsskibe og ubåde, der anløb danske havne skulle gøres bekendt med den danske atomvåbenpolitik, der indebar at [[atomvåben]] ikke måtte findes på dansk område. |
Den direkte anledning til valget udskrivelse var at regeringen nogle dage forinden var kommet i mindretal i et udenrigspolitisk spørgsmål. [[Folketinget]] vedtog mod regeringens stemmer en [[dagsorden]], der krævede at fremmede magters krigsskibe og ubåde, der anløb danske havne skulle gøres bekendt med den danske atomvåbenpolitik, der indebar at [[atomvåben]] ikke måtte findes på dansk område. |
Versionen fra 11. jun. 2015, 08:11
Folketingsvalg den 10. maj 1988 - det såkaldte atomvalg[1] - vundet af statsminister Poul Schlüter. Valget blev udskrevet 19. april 1988 af statsminister Poul Schlüter kun godt syv måneder efter det seneste valg.
Den direkte anledning til valget udskrivelse var at regeringen nogle dage forinden var kommet i mindretal i et udenrigspolitisk spørgsmål. Folketinget vedtog mod regeringens stemmer en dagsorden, der krævede at fremmede magters krigsskibe og ubåde, der anløb danske havne skulle gøres bekendt med den danske atomvåbenpolitik, der indebar at atomvåben ikke måtte findes på dansk område.
Forud var gået et kompliceret parlamentarisk forløb, der mundede ud i at statsminister Poul Schlüter fra Folketingets talerstol beskyldte Socialdemokratiets formand Svend Auken for at have brudt en aftale om at sikre at dagsordenen ikke blev vedtaget, mens Svend Auken på sin side beskyldte Schlüter for at lyve.
Valget kom til at forme sig som et opgør om den danske sikkerhedspolitik – især oppositionens såkaldte fodnotepolitik, der gang på gang havde bragt regeringen i mindretal i sikkerhedspolitiske og NATO-relaterede spørgsmål. Derfor omtales valget ofte som "atomvalget" eller "Nato-valget".
For venstrefløjen var valget en åbenlys lektie i faren for stemmespild ved at være delt i for mange fraktioner. I alt 4,9 % af stemmerne på 4 partier gik glip af repræsentation. Det er det største stemmespild i mands minde.
Efter valget dannedes KVR-regeringen, hvor Schlüter – bl.a. for at bryde det sikkerhedspolitiske flertal uden om regeringen – droppede Centrum-Demokraterne og Kristeligt Folkeparti som regeringspartnere til fordel for Det Radikale Venstre.
På selve morgenen for valget var et 3x4m stort firkløverflag hængt op imellem toppen af skorstenen og bygning 101 på Danmarks Tekniske Højskole.
Partier | Partileder | Stemmer | % | Mandater | +/ – | |
---|---|---|---|---|---|---|
Socialdemokratiet (A) | Svend Auken | 992.682 | 29,8% | 55 | +1 | |
Det Konservative Folkeparti (C) | Poul Schlüter | 642.048 | 19,3% | 35 | -3 | |
Socialistisk Folkeparti (F) | Gert Petersen | 433.261 | 13,0% | 24 | -3 | |
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | Uffe Ellemann-Jensen | 394.190 | 11,8% | 22 | +3 | |
Fremskridtspartiet (Z) | Pia Kjærsgaard | 298.132 | 9,0% | 16 | +7 | |
Det Radikale Venstre (B) | Niels Helveg Petersen | 185.707 | 5,6% | 10 | -1 | |
Centrum-Demokraterne (D) | Erhard Jakobsen | 155.464 | 4,7% | 9 | - | |
Kristeligt Folkeparti (Q) | Flemming Kofod-Svendsen | 68.047 | 2,0% | 4 | - | |
Fælles Kurs (P) | Preben Møller Hansen | 62.263 | 1,9% | 0 | -4 | |
De Grønne (G) | Ingen partileder | 44.960 | 1,4% | 0 | - | |
Danmarks Kommunistiske Parti (K) | Ole Sohn | 27.439 | 0,8% | 0 | - | |
Venstresocialisterne (Y) | Ingen partileder | 20.303 | 0,6% | 0 | - | |
Total (Valgdeltagelse: 85,7%) | 100,0% | 175 mandater |
(+/-) – Forskellen af antal pladser i Folketinget i forhold til fordelingen ved forrige valg.
- ^ Jens Arvid Spærhage Hansen (27. september 2011). "Da den konservative statsminister Poul Schlüter blev så vred, at han udskrev folketingsvalg - det såkaldte atomvalg, der skulle gøre op med fodnotepolitikken". Jyllands-Posten.