Habeas corpus: Forskelle mellem versioner

← Gå til forrige forskel Gå til næste forskel →

Content deleted Content added

Inline

Versionen fra 17. jun. 2015, 06:57

Habeas corpus er en procedure i common law landene hvorved en frihedsberøvet person kan få efterprøvet en frihedsberøvelses lovlighed ved en domstol. Primært om vedkommende skal løslades eller være frihedsberøvet og sekundært at oplyse ham om anklagen og retten til et juridisk forsvar.

Historie

Udtrykket har sin oprindelse i engelsk lov af 1679. En frihedsberøvet fri borger kunne anmode en højere kongelig domstol om en såkaldt "writ of habeas corpus" (en habeas corpus skrivelse). Denne indeholdt en kongelig ordre om "habeas corpus subiiciendum", lat.: "før kroppen (personen) for retten", underforstået at der skal sørges for at vedkommende kommer for en domstol. Baggrunden var at folk kunne fængsles på ubestemt tid, uden hverken at kende anklagen imod sig eller at blive stillet for en domstol.

Se også

Guantanamo-lejren – indeholder en diskussion af princippet og dets eventuelle overtrædelse på den amerikanske flådebase på Cuba.

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
-'''Habeas corpus''' er et [[juridisk]] princip som er centralt i enhver moderne [[retsstat]]. Der findes ikke et dansk udtryk for habeas corpus. Princippet går ud på, at enhver person, der er [[fængsel|fængslet]] eller på anden måde frihedsberøvet, har ret til inden for en fast tidshorisont, at få sin sag prøvet ved en [[domstol]]. Primært om vedkommende skal løslades eller være frihedsberøvet og sekundært at oplyse ham om anklagen og retten til et juridisk forsvar.
+'''Habeas corpus''' er en procedure i [[common law]] landene hvorved en frihedsberøvet person kan få efterprøvet en frihedsberøvelses lovlighed ved en domstol. Primært om vedkommende skal løslades eller være frihedsberøvet og sekundært at oplyse ham om anklagen og retten til et juridisk forsvar.
-I Danmark er princippet nedfældet i [[Danmarks Riges Grundlov]] (Kap. VII, § 71 stk 3), hvor det står at en anholdt person inden for 24 timer efter sin anholdelse skal fremstilles for en [[dommer]], der skal afgøre, om den anholdte skal løslades eller fortsat skal være frihedsberøvet. Det kaldes [[grundlovsforhør]].
 == Historie ==