Elektrisk resistivitet: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
m →‎Typiske værdier: link rettet
Linje 5: Linje 5:


== Definition på resistivitet ==
== Definition på resistivitet ==
Et materiales Resistivitet (ρ<sub>20</sub>) er lig modstanden i ohm i en tråd, der er 1 meter lang og som har tværsnitsarealet 1 mm² og temperaturen 20&nbsp;°C
Et materiales Resistivitet (ρ<sub>20</sub>) er lig modstanden i ohm i en tråd, der er 1 meter lang og som har tværsnitsarealet 1 m² og temperaturen 20&nbsp;°C


Den fysiske dimension for resistivitet er elektrisk modstand gange længde. I [[SI-enhed]]er måles arealet ''A'' i [[kvadratmeter]], længden ''L'' i [[meter]] og resistansen ''R'' i ohm, og følgelig er den afledte [[SI-enhed]] for resistivitet Ω · m ("ohm-meter").
Den fysiske dimension for resistivitet er elektrisk modstand gange længde. I [[SI-enhed]]er måles arealet ''A'' i [[kvadratmeter]], længden ''L'' i [[meter]] og resistansen ''R'' i ohm, og følgelig er den afledte [[SI-enhed]] for resistivitet Ω · m ("ohm-meter").


I nogle sammenhænge bruges i stedet enheden Ω· mm²/m, svarende til 10<sup>-6</sup> Ω · m.
I nogle sammenhænge bruges i stedet enheden Ω· mm²/m, svarende til 10<sup>6</sup> Ω · m.


== Typiske værdier ==
== Typiske værdier ==

Versionen fra 21. jun. 2015, 11:46

For alternative betydninger, se Modstand.

Resistivitet, specifik resistans eller specifik modstand er en egenskab for elektrisk ledende materialer. Med undtagelse af såkaldte superledere vil alle elektriske ledere tabe en del af energien i form af varme, når man sender en elektrisk strøm igennem dem.

Den multiplikative inverse (reciprokke) til resistivitet er specifik ledningsevne.

Definition på resistivitet

Et materiales Resistivitet (ρ20) er lig modstanden i ohm i en tråd, der er 1 meter lang og som har tværsnitsarealet 1 m² og temperaturen 20 °C

Den fysiske dimension for resistivitet er elektrisk modstand gange længde. I SI-enheder måles arealet A i kvadratmeter, længden L i meter og resistansen R i ohm, og følgelig er den afledte SI-enhed for resistivitet Ω · m ("ohm-meter").

I nogle sammenhænge bruges i stedet enheden Ω· mm²/m, svarende til 106 Ω · m.

Typiske værdier

Typiske resistiviteter for forskellige stoffer (10-6 Ω · m svarer til Ω·mm²/m) er listet i tabellen, sorteret efter resistivitet:

Materiale, stof Resistivitet ρ
(Ω · m)
Temperatur (°C) Bemærkninger
Superleder 0
Sølv 0,0159 x 10-6 (0,0163 x 10-6[1]) 20
Kobber (teknisk rent) 0,01724 x 10-6[1] 20
Kobber (stuetemp.) 0,0175 x 10-6[1] 20
Guld 0,0244 x 10-6 20
Aluminium 0,0282 x 10-6 (0,028 x 10-6[1]) 20
Zink 0,056 x 10-6[1] 20
Wolfram 0,056 x 10-6 20
Jern 0,1 x 10-6[1] 20 Ændres med jernets sammensætning og bearbejdning
Platin 0,11 x 10-6 20
Stål (blødt) 0,12 x 10-6[1] 20
Bly 0,22 x 10-6 (0,19 x 10-6[1]) 20
Stål (hårdt) 0,4-0,5 x 10-6[1] 20
Konstantan 0,50 x 10-6 20
Rustfrit stål 0,72 x 10-6 20
Nikkelkrom 1,50 x 10-6 20 En nikkelkrom-legering anvendes i varmeelementer
Kulstof 35 x 10-6 20 Urent, Halvleder
Germanium 0,46 20 Ren og på krystalin form. Halvleder
Silicium 640 20 Ren og på krystalin form. Halvleder
Glas 1010 til 1014 20
Hård gummi ca. 1013 20
Svovl 1015 20
Kvarts (fused) 75 x 1016 20

Kilder/referencer

  1. ^ a b c d e f g h i Helge Bohlin, Elektricitetslära och elektroteknik, Norstedt 1954.

Se også