Folketingsvalget 1973: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
No edit summary
Tilføjet oplysninger om den resulterende regering.
Linje 2: Linje 2:


De store bevægelser i stemmeafgivningen kom bl.a. som en reaktion på stigende skatter som følge af mange ansættelser i det offentlige, indførelsen af fri [[abort]], legalisering af billedporno, og en mangel på tillid til de gamle partiers politikere.{{kilde mangler|dato=Uge 44, 2011}}
De store bevægelser i stemmeafgivningen kom bl.a. som en reaktion på stigende skatter som følge af mange ansættelser i det offentlige, indførelsen af fri [[abort]], legalisering af billedporno, og en mangel på tillid til de gamle partiers politikere.{{kilde mangler|dato=Uge 44, 2011}}

Efter valget dannede [[Poul Hartling]] den 19. december [[Regeringen Poul Hartling]], der sad indtil d. 29. januar 1975.


{| class="wikitable"
{| class="wikitable"

Versionen fra 27. jun. 2015, 18:58

Valget den 4. december 1973 var et folketingsvalg, der også kendes under navnet "Jordskredsvalget", blandt andet fordi der gennem massive vælgervandringer blev repræsenteret tre nye partier - Fremskridtspartiet, Centrum-Demokraterne og Kristeligt Folkeparti - i Folketinget. Desuden kom Kommunisterne og Retsforbundet, der havde været ude af Folketinget siden 1960, ind igen, og mere end en tredjedel af folketingsmedlemmerne blev udskiftet.

De store bevægelser i stemmeafgivningen kom bl.a. som en reaktion på stigende skatter som følge af mange ansættelser i det offentlige, indførelsen af fri abort, legalisering af billedporno, og en mangel på tillid til de gamle partiers politikere.[kilde mangler]

Efter valget dannede Poul Hartling den 19. december Regeringen Poul Hartling, der sad indtil d. 29. januar 1975.

Partier Partileder Stemmer Pct. af stemmetal Mandater +/-
Socialdemokratiet (A) Anker Jørgensen 783.145 25,6 46 -24
Fremskridtspartiet (Z) Mogens Glistrup 485.289 15,9 28 nyt
Venstre (V) Poul Hartling 374.283 12,3 22 -8
Det Radikale Venstre (B) Hilmar Baunsgaard 343.718 11,2 20 -7
Det Konservative Folkeparti (C) Erik Ninn-Hansen 279.391 9,2 16 -15
Centrum-Demokraterne (M) Erhard Jakobsen 236.784 7,8 14 nyt
Socialistisk Folkeparti (F) Sigurd Ømann 183.522 6,0 11 -6
Kristeligt Folkeparti (Q) Jacob Christensen 123.573 4,0 7 nyt
Danmarks Kommunistiske Parti (K) Knud Jespersen 110.715 3,6 6 +6
Danmarks Retsforbund (E) Ib Christensen [1] 87.904 2,9 5 +5
Venstresocialisterne (Y) Kollektiv ledelse 44.843 1,5 0
Valgdeltagelse 88,7%
Kilde Folketinget.dk

(+/-) – Forskellen af antal pladser i Folketinget i forhold til fordelingen ved forrige valg.