Vaccination

Pige bliver vaccineret imod tyfus i 1944

Vaccination er en metode for forebyggelse af infektionssygdomme: Et sygdomsfremkaldende stof, eller en mikroorganisme der er svækket eller død, bliver påført en anden organisme der derefter udvikler immunitet i større eller mindre grad.

Den sandsynligvis første vaccination blev udført af gårdmanden Benjamin Jesty i 1774, da han vaccinerede sin kone og sine tre sønner mod kopper ved hjælp af pus fra ko-kopper. Det skete på baggrund af den lokale konstatering af, at malkepiger, der var smittet med ko-kopper, ikke udviklede den mere alvorlige variant af kopper, der rammer mennesker. Vaccination blev kendt internationalt efter den engelske læge Edward Jenners beskrivelse af sin vaccination af James Phipps den 14. maj 1796.

Der findes to former for vaccination. Aktiv immunisering og passiv immunisering. Forskellen er at man ved aktiv immunisering indsprøjter enten inaktiverede (altså døde) eller svækkede mikroorganismer eller antigener fra døde organismer/vira, mens man ved passiv immunisering blot indsprøjter antistoffer til det, der vaccineres mod. Ved den aktive immunisering danner kroppen selv antistofferne, og fordi det er svækket eller dødt materiale, bliver man ikke syg i den tid, det tager immunforsvaret at reagere og danne det nødvendige forsvar.

Det danske børnevaccinationsprogram

Vaccinationsprogrammet indeholder følgende vacciner, som typisk administreres af den praktiserende læge.

Difteri-stivkrampe-kighoste-polio-haemophilus influenzae (Di-Te-Ki-Pol-Hib)

Vaccinen beskytter mod sygdommene difteri, stivkrampe (også kaldet tetanus), kighoste, polio og alvorlige infektioner forårsaget af Haemophilus influenzae type b (Hib). Den gives i samme indsprøjtning når barnet er tre, fem og tolv måneder gammelt. Vaccinen indeholder deaktiveret toksin fra difteri-, tetanus- og kighostebakterier, inaktiveret poliovirus og kapselpolysaccharid fra bakterien Haemophilus influenzae type b. Desuden revaccineres mod difteri, stivkrampe, kighoste og polio når barnet er fem år gammelt.

Pneumokok (PCV13)

Vaccinen beskytter mod meningitis, blodforgiftning og i mindre grad mellemøre-, bihule- og lungebetændelse forårsaget af bakterien Streptococcus pneumoniae, også kendt som pneumokokker. Den gives når barnet er tre, fem og tolv måneder gammelt. Vaccinen indeholder kapselpolysaccharid fra tretten serotyper af pneumokokker, der hyppigt giver alvorlige infektioner hos børn. En 7-valent pneumokokvaccine blev indført i 2007. Denne blev erstattet af den nuværende 13-valente vaccine i 2010.

Mæslinger-fåresyge-røde hunde (MFR)

Vaccinen beskytter mod sygdommene mæslinger, fåresyge og røde hunde (rubella), der alle er forårsaget af virus. Vaccinen gives som levende, svækket virus når barnet er femten måneder og fire år gammelt (før 2008 var vaccinationsalderen hhv. femten måneder og tolv år).

Human papilloma virus (HPV)

Vaccinen beskytter mod visse typer HPV, som er årsag til livmoderhalskræft og kønsvorter. Der findes over 100 typer HPV. Type 16 og 18 er årsag til 70 % af tilfælde af livmoderhalskræft. Vaccinen gives til piger når de er 12 år gamle som tre vaccinationer på dag 0, efter 2 måneder og efter 6 måneder. Der findes to godkendte vacciner mod HPV (Gardasil og Cervarix), som begge beskytter mod HPV type 16 og 18. Gardasil beskytter yderligere mod to andre typer HPV som kan give kønsvorter. Vaccinen mod human papilloma virus blev indført som en del af børnevaccinationsprogrammet for piger 1. januar 2009.

Trivia

Ordet vaccination stammer fra det latinske ord vacca, som betyder ko. Grunden til denne latinske reference, kommer fra dengang den første vaccination blev foretaget. Det var den engelske læge Edward Jenner, der vaccinerede mennesker for kopper ved at anvende pus fra køer der var inficeret med kokopper virus (en virus der ligner den menneskelige kopper virus).