Købmagergades Postkontor: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
m rettelse, korrekt url på kilde
fjernet antal ansatte og ændret "Type" til "Posthus - nedlagt"
Linje 5: Linje 5:
|Tekst = Postgården
|Tekst = Postgården
|Ressort =
|Ressort =
|Type = [[Posthus]]
|Type = [[Posthus]] - nedlagt
|Oprettet = [[1780]]
|Oprettet = [[1780]]
|Hovedsæde = [[København]]
|Hovedsæde = [[København]]
Linje 11: Linje 11:
|Budget =
|Budget =
|År =
|År =
|Ansatte =
|Ansatte = 75<ref>[http://118.dk/firma/Post+Danmark+K%C3%B8bmagergade+Postkontor/1150-K%C3%B8benhavn+K?what=K%C3%B8bmagergades+Postkontor&n=1&page=1&sid=a%264Gaaa%22^7.Z 118.dk]</ref>
|Webside = http://www.postdanmark.dk/
|Webside = http://www.postdanmark.dk/
}}
}}

Versionen fra 13. jul. 2015, 15:13

Købmagergades Postkontor
Postgården
Overblik
Type Posthus - nedlagt
Oprettet 1780
Hovedkvarter København
Ledelse
Leder Post Danmark
Eksterne henvisninger
http://www.postdanmark.dk/

Købmagergades Postkontor, tidligere Den kongelige Postgård, var et posthus i Indre By i København beliggende på Købmagergade 33 mellem Valkendorfsgade og Løvstræde. Bygningen er et tidligere palæ (Møinichens Palæ) og i perioden 1780 til 1912 var bygningen hovedsæde for Post- og Telegrafvæsenet.

Det ved forordning af 24. december 1624 oprettede postvæsen havde fra begyndelsen intet fast lokale, idet embedsmændene udførte arbejdet i deres hjem. År 1722 blev der for det 1711 oprettede Generalpostamt lejet lokaler i en gård i Stormgade nuværende nr. 10 og 1726 flyttede det til en gård Ved Stranden. 1727 købte det af overpostkontrollør Christian Erlund en gård på Købmagergade skråt over for den nuværende bygning, men den brændte 1728, hvorefter Generalpostamtet lejede sig ind i Thotts Palæ. Der opførtes nu et nyt posthus på Slotsholmen lige for Højbro Plads, i det yderste af husrækken langs kanalen ved arkitekt Johan Cornelius Krieger, men efter tronskiftet standsede arbejdet. Bygningen brugtes til værksteder, oplagssted osv., indtil den blev nedrevet med hele husrækken, og Generalpostamtet fik lokaler i Anna Sophies Gård indtil 1780, hvor den blev overtaget af Den kongelige Porcelainsfabrik.

Staten købte nemlig 8. februar 1779 bygningen på Købmagergade, den såkaldte Marskalsgård for 24.000 Rdl. af gehejmekonferensråd Volrad August von der Lühes dødsbo, og efter en af C.F. Harsdorff ledet omdannelse toges den i brug 31. marts 1780. Efter byens anden brand 1795 benyttede Magistraten en tid noget af 1. sal. Bygningen er oprindeligt opført som et firfløjet anlæg 1729-32 ved arkitekt Philip de Lange for for oversekretær Christian Møinichen (1683-1749) og blev kaldt Møinichens Palæ. Bygningen er et Langes hovedværker og viser hans nederlandske barokstil med pyntelige detaljer anbragt på facaden, der står i blankmur.

Bygningen med hovedfløjen, kælder og 3 stokværk ud til Købmagergade med portal blev 1843 udvidet ved to for 25.280 Rdl. tilkøbte mindre ejendomme ud til Løvstræde. 1875-77 foretoges en betydelig ombygning navnlig af fløjen (kælder og 2 stokværk) ud mod Valkendorfsgade ved arkitekt Theodor Zeltner.

1891 tilkøbtes ejendommen på hjørnet af Købmagergade og Løvstræde for 329.000 kr. og 1900 den mellem denne ejendom og den oprindelige bygning på Købmagergade for 215.000 kr. til brug for udvidelse. Udvidelsen fulgte i 1916-25, da arkitekt Andreas Clemmensen lod opføre en bygning (nr. 35-37) ved siden af Postgården, så at den kom til at indtage hele længden mellem Købmagergade og Walkendorfsgade. Tilbygningen blev sæde for Hovedtelegrafen og Statstelefonen. Modsat den gamle Postgård, er denne nybarokke bygning pudset i en grålig nuance. Tilbygningen huser i dag Post & Tele Museum.

I 1912 fraflyttede administrationen bygningen og flyttede til Centralpostbygningen, mens Postgården blev reduceret til postkontor. Selve det gamle palæ blev fredet 1918.

I 1969 blev det afsløret, at en aflytningscentral i Kejsergade ulovligt havde aflyttet udenlandske ambassaders telegrammer ved at koble sig ind på ledningerne til Hovedtelegrafen i Købmagergade.

I 1988 var postkontoret mål for et dramatisk røveri gennemført af Blekingegadebanden.

I 2014 blev bygningen købt af PFA for 400 mio. kr.[1][2]. Posthuset lukkede i juni 2015. Postkunder i Indre By henvises nu til nyetableret posthus i Pilestræde.

Overpostmestre i København

Denne liste er ufuldstændig; hjælp gerne med at udfylde den.

Kilder

55°40′49.54″N 12°34′41.52″Ø / 55.6804278°N 12.5782000°Ø / 55.6804278; 12.5782000

Denne artikel stammer hovedsagelig fra J.P. Trap: Kongeriget Danmark, 3. udgave (1898–1906).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.
Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret, således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og indsæt
[[Kategori:Trap Danmark]] i stedet for Trap Danmark-skabelonen.