Philip de Lange: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
Rmir2 (diskussion | bidrag)
m rettet intern henvisning
Tags: Mobilredigering Mobilwebredigering
Linje 34: Linje 34:
* [[1754]]: Mastekranen på [[Christiansholm]]
* [[1754]]: Mastekranen på [[Christiansholm]]
* [[1758]]: En del af [[Nyboder]]
* [[1758]]: En del af [[Nyboder]]
* [[1759]]-[[1760]]: Stephen Hansens Palæ i Helsingør
* [[1759]]-[[1760]]: [[Hellebækgård|Stephen Hansens Palæ]] i Helsingør
* [[1767]]-[[1772]]: Hovedmagasinet og [[Takkelloftet]] på Holmen efter P. de L.s tegninger
* [[1767]]-[[1772]]: Hovedmagasinet og [[Takkelloftet]] på Holmen efter P. de L.s tegninger
* [[1781]]: Pakhuspendanten efter P. de L.s tegninger
* [[1781]]: Pakhuspendanten efter P. de L.s tegninger

Versionen fra 2. aug. 2015, 11:20

Gammel Strand 48 (1750)

Philip de Lange (170410. december 1766) var en murermester og arkitekt, der er en central person i dansk arkitekturhistorie. Han er med i Kulturkanonen med herregården Glorup.

Philip de Lange indvandrede sandsynligvis fra Holland eller Strasbourg i 1729. Der findes – så vidt vides – ingen billeder af ham, og de biografiske oplysninger er også meget sparsomme.

Philip de Langes produktion var overordentlig omfangsrig. Han virkede som en af byens største entreprenører og murermestre, og hans arbejdsfelt udstrakte sig til alle arkitekturens grene, således både inden for militært, civilt, kirkeligt og industrielt byggeri. I den danske arkitekturhistorie supplerer han derved Elias David Häusser og Nicolai Eigtved, hvis områder, det kongelige byggevæsen, han ikke betrådte som selvstændig arkitekt, og placerer sig især som det københavnske borgerskabs bygmester under den merkantilistiske opgangsperiode. Selv har han også optrådt som fabrikant, idet han i sine sidste år anlagde salpeterværk ved sin egen bolig i Prinsessegade på Christianshavn.

I sine tidligste værker er de Lange stærkt præget af den hollandske senbarok, han lagde hovedvægten på facadens udsmykning med pyntelig dekoration, således som det ses på Zieglers Gård og Møinichens Palæ. Han formede helt nye københavnske borgerhustyper jævnsides gavlkvisthuset, bl.a. med segmentgavl over facadens midte. Da han i slutningen af 1730'erne kom til at bygge for Søetaten, ændredes hans stil hen imod større enkelthed i formerne og en stærkere plastisk virkning dels på grund af opgavernes karakter, dels i nogen grad under påvirkning fra Hausser og Thurah.

Lange udførte et anlæg af virkelig storladen karakter ved at realisere det af Christian VI rekonstruerede Orlogsværft og flådestationen (Gammelholm og Nyholm). Den sidste tid af de Langes virksomhed falder inden for Rokokoen, og her lykkedes det ham at bevare en vis selvstændighed over for Eigtveds indflydelse. Han benyttede ingen ornamental udsmykning, undlod endog ofte brugen af lisener og koncentrerede sig helt om formgivningen som fx ved Stephen Hansens Palæ i Helsingør, der er et af hans mest betydelige arbejder.

En allé på Holmen er opkaldt efter ham, en allé som med lidt god vilje er fortsættelsen af Amalienborgaksen.

Uddannelse

Han lærte antagelig murerhåndværket i Holland, og var også en tid virksom i Haag. Han blev indskrevet som murermester i København 15. Juli 1733.

Rejser

Kom i sommeren 1729 til København, senere samme år i Haag for at skaffe murersvende, 1734-1735 til Norge.

Bygninger

Galleri

Eksterne billeder

Litteratur

  • Rikke Tønnes: Stephen Hansens Palæ : bygherren : arkitekten Philip de Lange : livet i og omkring et helsingørsk handelshus, 1997 ISBN 87-7407-151-3

Kilde

Philip de LangeKunstindeks Danmark/Weilbachs Kunstnerleksikon