Herman D. Koppel: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
m bot: indsæt skabelon autoritetsdata
udbygget infoboks og tilføjet lidt om musik
Linje 1: Linje 1:
{{Infoboks musiker
{{Infoboks musiker
|Navn = Herman David Koppel
|Navn = Herman David Koppel
|Farve = sanger
|Farve = instrumentalist
|Oprindelse = [[København]], [[Danmark]]
|Billede =
|Genre(r) = [[Klassisk musik|Klassisk]]
|Billede note =
|Født = {{fødselsdato|1908|10|01}}
|Død = {{dødsdato og alder|1998|07|14|1908|10|01}}
|Oprindelse = [[København]], [[Danmark]]
|Instrument(er) = [[Piano]]
|Genre(r) = [[Klassisk musik|Klassisk]]
|Beskæftigelse = [[Komponist]]<br />[[Professor]] ved [[Det Kgl. Danske Musikkonservatorium]]
|År aktiv =
|Pladeselskab =
|Inspiratorer = [[Carl Nielsen]]
|Påvirket =
}}
}}
'''Herman David Koppel''' ([[1. oktober]] [[1908]] i [[København]] [[14. juli]] [[1998]] smst) var en [[Danskere|dansk]] [[komponist]]. Herman D. Koppel tog sin egen vej ind i musikken og fandt sin kraft i balancen mellem værkets indre udtryk og den menneskelige oplevelse.
'''Herman David Koppel''' (født [[1. oktober]] [[1908]] i [[København]], død [[14. juli]] [[1998]] smst) var en [[Danskere|dansk]] [[komponist]]. Herman D. Koppel tog sin egen vej ind i musikken og fandt sin kraft i balancen mellem værkets indre udtryk og den menneskelige oplevelse.


Koppel var søn af en [[Jødedom|jødisk]] [[skrædder]]familie, der netop var indvandret fra [[Polen]]. 18 år gammel blev han, som forældrene så inderligt havde ønsket det, optaget på konservatoriets klaverlinje. Virket som pianist fortsatte livet igennem.
Koppel var søn af en [[Jødedom|jødisk]] [[skrædder]]familie, der netop var indvandret fra [[Polen]]. 18 år gammel blev han, som forældrene så inderligt havde ønsket det, optaget på konservatoriets klaverlinje. Virket som pianist fortsatte livet igennem.
Linje 13: Linje 23:
Studier af [[Béla Bartók|Bartók]], [[Stravinskij]] og [[Brahms]] gjorde, at Koppel fandt sit eget udtryk, der forenede en skarp rytmik med det melodisk forførende. Hen mod slutningen af [[1940'erne|40'erne]] blev han den fornyende kraft i det danske musikliv.
Studier af [[Béla Bartók|Bartók]], [[Stravinskij]] og [[Brahms]] gjorde, at Koppel fandt sit eget udtryk, der forenede en skarp rytmik med det melodisk forførende. Hen mod slutningen af [[1940'erne|40'erne]] blev han den fornyende kraft i det danske musikliv.


[[2. verdenskrig]], flugten til [[Sverige]] og [[nazisme]]ns jødeforfølgelse gjorde et uudsletteligt indtryk på Koppel. I hovedværket ''3 Davidsalmer'' fra [[1949]] kom trangen til at skrive om menneskers ondskab og krigens grusomhed til udtryk. Af andre hovedværker er oratoriet ''Moses'' og operaen ''Macbeth''.
[[2. verdenskrig]], flugten til [[Sverige]] og [[nazisme]]ns jødeforfølgelse gjorde et uudsletteligt indtryk på Koppel. I hovedværket ''3 Davidsalmer'' fra [[1949]] kom trangen til at skrive om menneskers ondskab og krigens grusomhed til udtryk. Af andre hovedværker er oratoriet ''Moses'' (1964) og hans ''Requiem'' (1966) samt operaen ''Macbeth'' (1968).


Som professor ved [[Det Kgl. Danske Musikkonservatorium]] fra [[1949]] til [[1978]] havde Koppel stor betydning for det danske musikliv. Koppelfamilien med broderen Julius, børnene Therese, [[Lone Koppel|Lone]], [[Thomas Koppel|Thomas]] og [[Anders Koppel|Anders]] og børnebørnene blev en af de mest indflydelsesrige musikfamilier i nyere tids Danmark.<ref>[http://www.dr.dk/Musik/Arkiv/Leksikon/K/20060608105252.htm Herman David Koppel – dr.dk/Musik/Arkiv/Leksikon]</ref>
Som professor ved [[Det Kgl. Danske Musikkonservatorium]] fra [[1949]] til [[1978]] havde Koppel stor betydning for det danske musikliv. Koppelfamilien med broderen Julius, børnene Therese, [[Lone Koppel|Lone]], [[Thomas Koppel|Thomas]] og [[Anders Koppel|Anders]] og børnebørnene blev en af de mest indflydelsesrige musikfamilier i nyere tids Danmark.<ref>[http://www.dr.dk/Musik/Arkiv/Leksikon/K/20060608105252.htm Herman David Koppel – dr.dk/Musik/Arkiv/Leksikon]</ref>

Versionen fra 2. aug. 2015, 13:20

Herman David Koppel
Født 1. oktober 1908(1908-10-01)
København, Danmark Rediger på Wikidata
Oprindelse København, Danmark
Død 14. juli 1998 (89 år)
København, Danmark Rediger på Wikidata
Genre Klassisk
Beskæftigelse Komponist
Professor ved Det Kgl. Danske Musikkonservatorium
Påvirket af Carl Nielsen
Instrumenter
Piano

Herman David Koppel (født 1. oktober 1908 i København, død 14. juli 1998 smst) var en dansk komponist. Herman D. Koppel tog sin egen vej ind i musikken og fandt sin kraft i balancen mellem værkets indre udtryk og den menneskelige oplevelse.

Koppel var søn af en jødisk skrædderfamilie, der netop var indvandret fra Polen. 18 år gammel blev han, som forældrene så inderligt havde ønsket det, optaget på konservatoriets klaverlinje. Virket som pianist fortsatte livet igennem.

Inspirationen til Koppels tidligste kompositioner var Carl Nielsen, men også jazzen spillede en stor rolle. Op gennem 30'erne havde han nær kontakt med den kulturradikale bevægelse. Sammen med Bernhard Christensen skrev han musikken til Kjeld Abells Melodien der blev væk, hvorfra Sangen om Larsen stammer. Den er med i den danske sangskat.

Studier af Bartók, Stravinskij og Brahms gjorde, at Koppel fandt sit eget udtryk, der forenede en skarp rytmik med det melodisk forførende. Hen mod slutningen af 40'erne blev han den fornyende kraft i det danske musikliv.

2. verdenskrig, flugten til Sverige og nazismens jødeforfølgelse gjorde et uudsletteligt indtryk på Koppel. I hovedværket 3 Davidsalmer fra 1949 kom trangen til at skrive om menneskers ondskab og krigens grusomhed til udtryk. Af andre hovedværker er oratoriet Moses (1964) og hans Requiem (1966) samt operaen Macbeth (1968).

Som professor ved Det Kgl. Danske Musikkonservatorium fra 1949 til 1978 havde Koppel stor betydning for det danske musikliv. Koppelfamilien med broderen Julius, børnene Therese, Lone, Thomas og Anders og børnebørnene blev en af de mest indflydelsesrige musikfamilier i nyere tids Danmark.[1]

Koppel var Ridder af 1. grad af Dannebrog.

Referencer

Kilder


Denne artikel stammer hovedsagelig fra DR's musikleksikon. Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.
Hvis den oprindelige kildetekst er blevet helt erstattet af anden tekst, bedes denne skabelon venligst fjernet.