Mineralrige: Forskelle mellem versioner

Tilføj links
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
Mineralia
Flere eksempler
Linje 4: Linje 4:


'''Mineralia''':
'''Mineralia''':
*Mineraler - ''naturligt forekommende kemiske forbindelser, der er faste ved 25°C.''.
*[[Mineral]]er - ''naturligt forekommende kemiske forbindelser, der er faste ved 25°C.''.
**Grundstoffer - ''mineraler, bestående af ét grundstof''.
**[[Grundstof]]fer - ''mineraler, bestående af ét grundstof''.
***Metaller - ''f.eks. guld''.
***Metaller - ''f.eks. [[guld]]''.
***Metalloider - ''f.eks. antimon''.
***Metalloider - ''f.eks. antimon''.
***Ikke-metaller - ''f.eks. diamant''.
***Ikke-metaller - ''f.eks. [[diamant]]''.
**Sulfater - ''SO<sub>4</sub> m.fl. indgår i mineralet''.
**[[Sulfat]]er - ''SO<sub>4</sub> m.fl. indgår i mineralet''.
***Sulfater.
***Sulfater - ''f.eks. [[gips]]''.
***Chromater - ''f.eks. crocoit''.
***Kromater.
***Molybdater.
***Molybdater - ''f.eks. wulfenit''.
***Wolframater.
***Wolframater - ''f.eks. scheelit''.
**Sulfider - ''svovlforbindelser m.fl., ikke dækket af ovenstående''.
**[[Sulfid]]er - ''svovlforbindelser m.fl., ikke dækket af ovenstående''.
***Sulfider.
***Sulfider - ''f,eks. [[pyrit|idiotguld]]''.
***Tellurider.
***Tellurider - ''f.eks. sylvanit''.
***Arsenider.
***Arsenider - ''f.eks. skutterudit''.
**Karbonater - ''CO<sub>3</sub> m.fl. indgår i mineralet''.
**[[Karbonat]]er - ''CO<sub>3</sub> m.fl. indgår i mineralet''.
***Karbonater.
***Karbonater - ''f.eks. kalcit''.
***Nitrater.
***Nitrater.
***Borater.
***Borater - ''f.eks. borax''.
**Fosfater - ''PO<sub>4</sub> m.fl. indgår i mineralet''.
**[[Fosfat]]er - ''PO<sub>4</sub> m.fl. indgår i mineralet''.
***Fosfater.
***Fosfater - ''f.eks. [[apatit]]''.
***Arsenater.
***Arsenater - ''f.eks. annabergit''.
***Vanadater.
***Vanadater - ''f.eks. olivenit''.
**Halider - ''halogenider''.
**Halider - ''halogenider, udfældet i vand''.
***[[Klorid]]er - ''f.eks. køkkensalt''.
⚫
**Silikater - ''SiO<sub>2</sub> indgår i mineralet''.
**Oxider og hydroxider - ''restgruppe''.
***Flouorider - ''f.eks. flusspat''.
⚫
**[[Silikat]]er - ''SiO<sub>2</sub> indgår i mineralet, 80% af jordskorpen''.
***Oxider.
***Nesosilikater - ''f.eks. olivin''.
***Hydroxider.
***Sorosilikater - ''f.eks. epidot''.
***Cyclosilikater - ''f.eks. beryl''.
***Inosilikater - ''f.eks. amfibol''.
***Phyllosilikater - ''f.eks. glimmer''.
***Tectosilikater - ''f.eks. kvarts''.
**[[Oxid]]er og hydroxider - ''restgruppe''.
***Oxider - ''f.eks. hæmatit''.
***Hydroxider - ''f.eks. goethit''.
*Bjergarter - ''fysisk samling af mineraler''.
*Bjergarter - ''fysisk samling af mineraler''.
**Magmatiske - ''dannet ved størkning af magma/lava''.
**Magmatiske - ''dannet ved størkning af [[magma]]/[[lava]]''.
***Sure - ''f.eks. granit''.
***Sure - ''f.eks. [[granit]]''.
***Intermediære - ''f.eks. andesit''.
***Intermediære - ''f.eks. andesit''.
***Basiske - ''f.eks. basalt''.
***Basiske - ''f.eks. basalt''.
Linje 39: Linje 47:
**Metamorfe - ''bjergarter omdannet ved højt tryk og eller temperatur, uden opsmeltning''.
**Metamorfe - ''bjergarter omdannet ved højt tryk og eller temperatur, uden opsmeltning''.
***Regional metamorfe - ''stort, ikke-retningsbestemt tryk, f.eks. gnejs''.
***Regional metamorfe - ''stort, ikke-retningsbestemt tryk, f.eks. gnejs''.
***Dynamisk metamorfe - ''stort, retningsbestemt tryk, f.eks. schist''.
***Dynamisk metamorfe - ''stort, retningsbestemt tryk, f.eks. skifer''.
***Kontaktmetamorfe - ''lokal opvarmning, mindre tryk, f.eks. hornfels''.
***Kontaktmetamorfe - ''lokal opvarmning, mindre tryk, f.eks. hornfels''.
***Hydrotermalt metamorfe - ''metasomatose - fluider tilfører og fjerner stoffer''.
***Hydrotermalt metamorfe - ''metasomatose - fluider tilfører og fjerner stoffer''.
**Sedimentære - ''bjergarter dannet ved sammenkitning ved relativ lav temperatur/tryk''.
**Sedimentære - ''bjergarter dannet ved sammenkitning ved relativ lav temperatur/tryk''.
***Klastiske - ''f.eks. sandsten''.
***Klastiske - ''f.eks. [[sandsten]]''.
***Kemiske - ''f.eks. stensalt''.
***Kemiske - ''f.eks. sten[[salt]]''.
***Biogene - ''f.eks. stenkul''.
***Biogene - ''f.eks. sten[[kul]]''.
**[[Meteorit]]ter
**Meteoritter
***Stenmeteoritter.
***Stenmeteoritter.
****Kulchondritter.
****Kulchondritter.

Versionen fra 1. sep. 2006, 10:58

En bjergkrystal.

Mineralriget (regnum minerale) består af det uorganiske, knyttet til sten og jord. Begrebet svarer til to andre: dyreriget og planteriget. I ældre tid inddeltes verden i mineralsk, animalsk, vegetabilsk og æterisk.

Mineralia:

  • Mineraler - naturligt forekommende kemiske forbindelser, der er faste ved 25°C..
    • Grundstoffer - mineraler, bestående af ét grundstof.
      • Metaller - f.eks. guld.
      • Metalloider - f.eks. antimon.
      • Ikke-metaller - f.eks. diamant.
    • Sulfater - SO4 m.fl. indgår i mineralet.
      • Sulfater - f.eks. gips.
      • Chromater - f.eks. crocoit.
      • Molybdater - f.eks. wulfenit.
      • Wolframater - f.eks. scheelit.
    • Sulfider - svovlforbindelser m.fl., ikke dækket af ovenstående.
      • Sulfider - f,eks. idiotguld.
      • Tellurider - f.eks. sylvanit.
      • Arsenider - f.eks. skutterudit.
    • Karbonater - CO3 m.fl. indgår i mineralet.
      • Karbonater - f.eks. kalcit.
      • Nitrater.
      • Borater - f.eks. borax.
    • Fosfater - PO4 m.fl. indgår i mineralet.
      • Fosfater - f.eks. apatit.
      • Arsenater - f.eks. annabergit.
      • Vanadater - f.eks. olivenit.
    • Halider - halogenider, udfældet i vand.
      • Klorider - f.eks. køkkensalt.
      • Flouorider - f.eks. flusspat.
    • Silikater - SiO2 indgår i mineralet, 80% af jordskorpen.
      • Nesosilikater - f.eks. olivin.
      • Sorosilikater - f.eks. epidot.
      • Cyclosilikater - f.eks. beryl.
      • Inosilikater - f.eks. amfibol.
      • Phyllosilikater - f.eks. glimmer.
      • Tectosilikater - f.eks. kvarts.
    • Oxider og hydroxider - restgruppe.
      • Oxider - f.eks. hæmatit.
      • Hydroxider - f.eks. goethit.
  • Bjergarter - fysisk samling af mineraler.
    • Magmatiske - dannet ved størkning af magma/lava.
      • Sure - f.eks. granit.
      • Intermediære - f.eks. andesit.
      • Basiske - f.eks. basalt.
      • Ultrabasiske - peridotit.
    • Metamorfe - bjergarter omdannet ved højt tryk og eller temperatur, uden opsmeltning.
      • Regional metamorfe - stort, ikke-retningsbestemt tryk, f.eks. gnejs.
      • Dynamisk metamorfe - stort, retningsbestemt tryk, f.eks. skifer.
      • Kontaktmetamorfe - lokal opvarmning, mindre tryk, f.eks. hornfels.
      • Hydrotermalt metamorfe - metasomatose - fluider tilfører og fjerner stoffer.
    • Sedimentære - bjergarter dannet ved sammenkitning ved relativ lav temperatur/tryk.
      • Klastiske - f.eks. sandsten.
      • Kemiske - f.eks. stensalt.
      • Biogene - f.eks. stenkul.
    • Meteoritter
      • Stenmeteoritter.
        • Kulchondritter.
      • Jernmeteoritter.


NaturvidenskabSpire
Denne naturvidenskabsartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Mineralrige&oldid=825738"