Kurdisk (sprog): Forskelle mellem versioner
PerV (diskussion | bidrag) rettet på rækkefølgen af navnene, efter hvilken dialekt, der tales mest + dialektkocer og link til artikler |
PerV (diskussion | bidrag) mere ret |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
{{Sprogboks |
{{Sprogboks |
||
|navn = Kurdisk |
|navn = Kurdisk |
||
|indfødtnavn = |
|indfødtnavn = Kurdí, كوردی, Kurdî, Кöрди<ref>[http://www.kurdishacademy.org/?q=node/41 Kurdish Language - Kurdish Academy of Language]</ref> |
||
|steder = • [[Tyrkiet]]<br />• [[Iran]]<br />• [[Irak]]<br />• [[Syrien]]<br />• [[Armenien]]<br />• [[Aserbajdsjan]]<br />• [[Georgien]] |
|steder = • [[Tyrkiet]]<br />• [[Iran]]<br />• [[Irak]]<br />• [[Syrien]]<br />• [[Armenien]]<br />• [[Aserbajdsjan]]<br />• [[Georgien]] |
||
|region = |
|region = |
||
|talere = 29. |
|talere = 29.972.890<ref>''[[Ethnologue]]:'' [http://www.ethnologue.com/language/kur Kurdish], hentet 24. august 2015 {{en sprog}}</ref> |
||
|fam1 = [[Indoeuropæiske sprog|Indoeuropæisk]] |
|fam1 = [[Indoeuropæiske sprog|Indoeuropæisk]] |
||
|fam2 = [[Indoiranske sprog|Indoiransk]] |
|fam2 = [[Indoiranske sprog|Indoiransk]] |
||
| Linje 16: | Linje 16: | ||
}} |
}} |
||
|stammefarve = Altaisk |
|stammefarve = Altaisk |
||
| ⚫ | |||
| ⚫ | |||
| ⚫ | |||
|lc1 =ckb |ld1=Central Kurdisk|ll1=Sorani |
|lc1 =ckb |ld1=Central Kurdisk|ll1=Sorani |
||
|lc2 =kmr |ld2=Nord Kurdisk|ll2=Kurmanji |
|lc2 =kmr |ld2=Nord Kurdisk|ll2=Kurmanji |
||
|lc3 =sdh |ld3=Syd Kurdisk |
|lc3 =sdh |ld3=Syd Kurdisk |
||
|lc4 =lki |ld4=Laki|ll4=Laki (sprog) |
|lc4 =lki |ld4=Laki|ll4=Laki (sprog) |
||
| ⚫ | |||
| ⚫ | |||
| ⚫ | |||
|sil= |
|||
|GenN-NGen= |
|GenN-NGen= |
||
|DemN-NDem= |
|DemN-NDem= |
||
| Linje 31: | Linje 30: | ||
|AN-NA= |
|AN-NA= |
||
|RelN-NRel= |
|RelN-NRel= |
||
|kort = [[Fil:Idioma kurdo.PNG|center| |
|kort = [[Fil:Idioma kurdo.PNG|center|250px]]<center>Kort over kurdisk-talende områder<br /></center> |
||
}} |
}} |
||
Versionen fra 24. aug. 2015, 23:13
| Kurdisk (Kurdí, كوردی, Kurdî, Кöрди[1]) | ||||
|---|---|---|---|---|
| Talt i: | • Tyrkiet • Iran • Irak • Syrien • Armenien • Aserbajdsjan • Georgien | |||
| Talere i alt: | 29.972.890[2] | |||
| Sprogstamme: | Indoeuropæisk Indoiransk Vestiransk Nordvestiransk Kurdisk | |||
| Skriftsystem: | Kurmanji Alfabet (Latinsk alfabet; bruges mest i Tyrkiet og Syrien) Sorani Alfabet (Arabisk alfabet; bruges mest i Irak og Iran) Kyrilliske Alfabet (bruges mest i Armenien og det tidligere Sovjetunionen) | |||
| Officiel status | ||||
| Officielt sprog i: |  Kurdistan Irak
| |||
| Reguleret af: | Ingen officiel regulering | |||
| Sprogkoder | ||||
| ISO 639-1: | ku | |||
| ISO 639-2: | kur | |||
| ISO 639-3 : | kur | |||
| ISO 639-3: | flere: ckb – Central Kurdisk kmr – Nord Kurdisk sdh – Syd Kurdisk lki – Laki | |||
 | ||||
Kurdisk (kurmanji: Kurdî; sorani: کوردی) er navnet på et sprog, der tales i Irak, Tyrkiet, Syrien, Iran og Armenien. Kurdisk er nært beslægtet med persisk og hører til den iranske gren af det indoeuropæiske sprog.
Kurdisk er et mindretalssprog i alle de stater, hvor det tales, og flere steder er sproget ligefrem undertrykt.
De to største kurdiske dialekter er kurmanji og sorani, men der er flere lokale dialekter, heriblandt enkelte, som f.eks. zazaki, der tales af nogle få i Nordkurdistan (i og omkring Dersim) og Midtkurdistan. Der er mange flere dialekter, deriblandt nogle gamle og stort set uddøde.
Dialekter
Nord Kurdisk (Kurmanji)
Kurmanji er den mest udbredte kurdiske dialekt. Der tales af 15-20 millioner i Tyrkiet, Syrien, Irak, Iran og Armenien. Siden 1930'erne er Kurmanji dialekt skrevet med det latinske alfabet og sproget er i øjeblikket i udvidelses proces.
Central Kurdisk (Sorani)
tales af en anslået 7 millioner kurdere i store dele af irakisk Kurdistan og den iranske Kurdistan provinsen.[4] Sorani er en skriftlig standard for Central kurdisk udviklet i 1920'erne (opkaldt efter den historiske Soran Emirat) og blev senere vedtaget som standard retskrivning af kurdisk som officielt sprog af Irak.[5]
Syd Kurdisk
Det tales af omkring 3 millioner kurdere i Kermanshah og Ilam provinserne Iran og i Khanaqin distriktet i det østlige Irak.[6]
Alfabeter
Kurmanji Alfabet
Den Kurmanji kurdiske dialekt indeholder 31 bogstaver. Der er syv vokaler i dette alfabet, fire korte og tre lange. De lange vokaler er (E, I og U), og de korte er (A, Ê, Î, O og Û). Det kurdiske vokalsystem minder meget om det engelske.
A, B, C, Ç, D, E, Ê, F, G, H, I, Î, J, K, L, M, N, O, P, Q, R, S, Ş, T, U, Û, V, W, X, Y, Z
Sorani Alfabet
Den Sorani kurdiske dialekt bliver hovedsageligt skrevet ved at bruge et omdannet arabisk-baseret alfabet med 33 bogstaver. I modsætning til det arabiske alfabet, er vokaler obligatoriske, hvilket gør Sorani nemt at læse. Kurdere i Irak og Iran bruger hovedsageligt dette alfabet, selvom man også skriver på Kurmanji.
ى, ێ, ﮪ , ﻭﻭ, ﻭ , ﯙ , ﻥ , ﻡ , ﻝ, ڵ, ﮒ, ﮎ, ﻕ, ڤ, ﻑ, ﻍ, ﻉ, ﺵ, ﺱ, ﮊ, ﺯ, ڕ, ﺭ, ﺩ, ﺥ, ﺡ, ﭺ, ﺝ, ﺕ, ﭖ, ﺏ, ﺋ, ﺍ
Kyrillisk Alfabet
Det tredje skriftsprog, bliver brugt af få Kurmanji-talende kurdere i det tidligere Sovjetunionen, der bruger et omdannet Kyrillisk alfabet som består af 32 bogstaver.
А, Б, В, Г, Д, Е, Ә, Ж, З, И, Й, К, Л, М, Н, О, Ö, П, Р, С, Т, У, Ф, Х, Һ, Ч, Ш, Щ, Ь, Э, Q, W
Referencer
- ^ Kurdish Language - Kurdish Academy of Language
- ^ Ethnologue: Kurdish, hentet 24. august 2015 (engelsk)
- ^ The map shown is based on a map published by Le Monde Diplomatique in 2007. A similar map was made in 1998 by Mehrdad Izady (and labelled "for class use only"). The map is based on a twofold "North Kurdish" vs. "South Kurdish" division, and apparently conflates Central and Southern dialects. The area marked "Gorani" significantly overlaps with the areal of Southern Kurdish.
- ^ Philip G. Kreyenbroek, "On the Kurdish Language", a chapter in the book The Kurds: A Contemporary Overview. The book is previewable at Google Book Search.
- ^ Joyce Blau, Methode de Kurde: Sorani, Editions L'Harmattan (2000), p. 20
- ^ Ranjbar, Vahid. Dastur-e Zaban-e Kurdi-ye Kermanshahi. Kermanshah: Taq-Bostan. 1388
Eksterne henvisninger
Der findes også en Wikipedia på kurdisk.
