Regnorme: Forskelle mellem versioner
Mig0704 (diskussion | bidrag) Tilføjet indhold Tags: Mobilredigering Mobilwebredigering |
Mig0704 (diskussion | bidrag) Rettet lidt på den Tags: Mobilredigering Mobilwebredigering |
||
| Linje 17: | Linje 17: | ||
'''Regnorme''' (''Lumbricidae'') er en [[Familie (biologi)|familie]] i rækken [[ledorme]]. De er kendt for at være til gavn i haven, idet de forbedrer jordens kvalitet. |
'''Regnorme''' (''Lumbricidae'') er en [[Familie (biologi)|familie]] i rækken [[ledorme]]. De er kendt for at være til gavn i haven, idet de forbedrer jordens kvalitet. |
||
Regnorme har ingen egentlige øjne, men kan skelne mellem lys og mørke. De ånder gennem huden. |
Regnorme har ingen egentlige øjne, men kan skelne mellem lys og mørke. De ånder gennem huden. |
||
== Parring == |
== Parring == |
||
Versionen fra 28. aug. 2015, 14:38
| Regnorme | |
|---|---|
 Tegning: Halvard | |
| Videnskabelig klassifikation | |
| Domæne | Eukaryota |
| Rige | Animalia (Dyr) |
| Række | Annelida (Ledorme) |
| Klasse | Oligochaeta |
| Orden | Opisthopora |
| Underorden | Lumbricina |
| Overfamilie | Lumbricoidea |
| Familie | Lumbricidae |
| Hjælp til læsning af taksobokse | |
Regnorme (Lumbricidae) er en familie i rækken ledorme. De er kendt for at være til gavn i haven, idet de forbedrer jordens kvalitet.
Regnorme har ingen egentlige øjne, men kan skelne mellem lys og mørke. De ånder gennem huden.
Parring
Hos kønsmodne dyr findes et opsvulmet parti på den forreste tredjedel af kroppen. Denne del kaldes bæltet eller sadelen (clitellum). Når regnorme parrer sig, anbringer de bugen mod hinanden og hovedet i hver sin retning. Sadelen udskiller da et slimet sekret, der omgiver dyrenes midterparti. I dette slimhylster glider sæden i et par render hen til hver af dyrenes sædgemmer. Parringen kan vare nogle timer. Senere dannes ægkokoner i sadelen og sæden fra sædgemmerne udgydes over æggene. Fra disse æg kryber ungerne færdigudviklede ud efter nogle uger.[1]
Jordforbedring
Regnormene giver god muldjord, da de omsætter en masse henfaldende organisk stof. Desuden ilter regnormenes gange jorden, så den bliver let og luftig. På den måde trives planter og mikroorganismer bedre, ligesom regnvandet bedre siver ned i jorden.[1]
Klassifikation
Arter
I Danmark findes der omkring 20 arter af regnorme.[2] Blandt andre:
- Stor regnorm, Lumbricus terrestris
- Lang regnorm, Aporrectodea longa
Slægter
- Allolobophora
- Aporrectodea
- Aporrectodea calignosa
- Aporrectodea rosea
- Aporrectodea trapezoides
- Aporrectodea turgida
- Bimastos
- Dendrobaena
- Dendrodrilus
- Eisenia
- Eiseniella
- Eophila
- Helodrilus
- Octodrilus
- Octolasion
- Underfamilie: Lumbricinae
- Lumbricus
- Lumbricus castaneus
- Lumbricus rubellus
- Lumbricus terrestris (Stor regnorm)
- Lumbricus
- Underfamilie: Diporodrilinae
- Diporodrilus
Se også
Kilder og eksterne henvisninger
- ^ a b Hans Hvass (red.) Danmarks Dyreverden, bind 1, Hvirvelløse dyr, side 187. 2. udgave, Rosenkilde og Bagger 1978. ISBN 87-423-0076-2.
- ^ www.allearter.dk: Familien Lumbricidae
- Havenyt om regnorme
- Genome size estimates for some oligochaete annelids Arkiveret udgave fra 2012.
- Systema naturae 2000 (classification) – Taxon: Family Lumbricidae
 | Spire Denne artikel om dyr er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |