Konstantinopel

Kort over Konstantinopel (1422) af Cristoforo Buondelmonti er det ældste overlevende kort over byen, og den eneste som er før tyrkiske erobring af byen i 1453.

Kart over Konstantinopel

Konstantinopel (græsk: Κωνσταντινούπολις, tyrkisk Konstantinyé) var fra 330 til 1930 navnet på byen som i dag kaldes Istanbul i Tyrkiet. Før dette hed byen Byzans eller Byzantium. Navnet Konstantinopel blev givet af kejser Konstantin den Store, der flyttede hovedstaden i Romerriget fra Rom og til byen. I det 12. århundrede var Konstantinopel den største by i Europa.

Historie

Grundlæggeren af Konstantinopel var den romerske kejser Konstantin den 1 kendt som "den store".I begyndelsen af det 3 århundrede slog han sine rivaler til kejser tronen og stabiliseret riget og befæstede sin magt, han flyttede hovedstaden fra Rom til den lille by Byzans i lille Asien hvor han gengrundlagde byen som "Nova Roma" (dansk:Ny rom) i 330 men folk kaldte den Konstantinopel "Konstantins by". Efter delingen af Romerriget var Konstantinopel hovedstad i det østromerske, eller det byzantinske rige. For grækerne var den bare "i Poli" eller "Byen", centrum i grækernes verden og længe den største by i Europa. Blandt nordboere var byen kendt som Miklagård ("Den Store By)".

Konstantinopel blev besat under det fjerde korstog i 1204 og erobret af Det osmanniske rige i 1453, betegnet som Konstantinopels fald.

Konstantinopel er siden år 381 sæde for den ortodokse kirkes overhoved, den økumeniske patriark. Den nuværende økumeniske patriark er Bartholomæus 1.

Hippodromen

Inde i byen med flere hundre tusinde indbyggere, dominerede Hippodromen med plads til 100.000 tilskuere. Den var det østromerske riges ceremoni- og festplads. Herfra proklamerede kejseren sine beslutninger og forordninger. Over indgangen var det plasseret fire heste i bronze, der antydede, hvad Hippodromen egentlig var bygget for, nemlig hestevæddeløb.

= Hagia Sofia=

Uddybende artikel: Hagia Sophia

Lige ved lå verdens største kirkebygning, Hagia Sofia – "den hellige visdoms kirke". Den blev bygget af Justinian 1. og stod færdig i år 537. Den var det Byzantinske riges største og vigtigste kirke. Efter adskillige reperationer når kuppelen 56 meter op over gulvet. Kirken var i fuktion da væringerne ankom til "Miklagård", og der findes flere spor efter middelalderens nordboere i Istanbul, blandt andet runer i Hagia Sofia. På en af søjlene oppe på galleriet, kan man fortsat læse en runeinskription "Halvdan" i marmoren.

Senat

I senatsbygningen var plads til 2000 senatorer.

Eksterne henvisninger

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Konstantinopel

Spire Denne historieartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.