Konstantinopel

Kort over Konstantinopel (1422) af Cristoforo Buondelmonti er det ældste overlevende kort over byen, og den eneste som er før tyrkiske erobring af byen i 1453.

Kart over Konstantinopel

Konstantinopel (græsk: Κωνσταντινούπολις, tyrkisk Konstantinyé) var fra 330 til 1930 navnet på byen som i dag kaldes Istanbul i Tyrkiet. Før dette hed byen Byzans eller Byzantium. Navnet Konstantinopel blev givet af kejser Konstantin den Store, der flyttede hovedstaden i Romerriget fra Rom og til byen. I det 12. århundrede var Konstantinopel den største by i Europa.

Historie

Grundlæggeren af Konstantinopel var den romerske kejser Konstantin den 1 kendt som "den store".I begyndelsen af det 3 århundrede slog han sine rivaler til kejser tronen og stabiliseret riget og befæstede sin magt, han flyttede hovedstaden fra Rom til den lille by Byzans i lille Asien hvor han gengrundlagde byen som "Nova Roma" (dansk:Ny rom) i 330 men folk kaldte den Konstantinopel "Konstantins by". Efter delingen af Romerriget var Konstantinopel hovedstad i det østromerske, eller det byzantinske rige. For grækerne var den bare "i Poli" eller "Byen", centrum i grækernes verden og længe den største by i Europa. Blandt nordboere var byen kendt som Miklagård ("Den Store By)".

Konstantinopel blev besat under det fjerde korstog i 1204 og erobret af Det osmanniske rige i 1453, betegnet som Konstantinopels fald.

Konstantinopel er siden år 381 sæde for den ortodokse kirkes overhoved, den økumeniske patriark. Den nuværende økumeniske patriark er Bartholomæus 1.

Hippodromen

Inde i byen med flere hundre tusinde indbyggere, dominerede Hippodromen med plads til 100.000 tilskuere. Den var det østromerske riges ceremoni- og festplads. Herfra proklamerede kejseren sine beslutninger og forordninger. Over indgangen var det plasseret fire heste i bronze, der antydede, hvad Hippodromen egentlig var bygget for, nemlig hestevæddeløb.

Hagia Sofia

Uddybende artikel: Hagia Sophia

Lige ved lå verdens største kirkebygning, Hagia Sofia – "den hellige visdoms kirke". Den blev bygget af Justinian 1. og stod færdig i år 537. Den var det Byzantinske riges største og vigtigste kirke. Efter adskillige reperationer når kuppelen 56 meter op over gulvet. Kirken var i fuktion da væringerne ankom til "Miklagård", og der findes flere spor efter middelalderens nordboere i Istanbul, blandt andet runer i Hagia Sofia. På en af søjlene oppe på galleriet, kan man fortsat læse en runeinskription "Halvdan" i marmoren.

Det store palads i Konstantinopel

Det store palds i Konstantinopel (latin: Palatium Magnum) blev anlagt af Konstantin den Store, og var placeret mellem Hippodromen og Hagia Sofia. Paladset var den vigtigste kongelige residens for de østromerske eller byzantinske kejsere fra 330 til 1081, og var centrum for kejserlige administration i over 800 år. Kun et par rester og fragmenter af paladsets fundament har overlevet til i dag.

Paldset anses af forskere for at have været en række pavilloner, meget lig det osmanniske Topkapi-palads, der efterfulgte det. Det samlede areal af "Det store palads" oversteg 19.000 m². Paladset stod på en stærkt skrånende bjergside, der skråner næsten 33 meter fra Hippodromen ned til kystlinjen. Den hællende grund nødvendiggjorde opførelsen af store terrassestrukturer. Slottskomplekset optog seks terrasser ned til kysten.

Eksterne henvisninger

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Konstantinopel

Spire Denne historieartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.