Forskel mellem versioner af "Dådyr"

Spring til navigation Spring til søgning
427 bytes tilføjet ,  for 4 år siden
småting
m (Gendannelse til seneste version ved Zoizit, fjerner ændringer fra 94.145.253.143 (diskussion | bidrag))
(småting)
| familie = Cervidae ([[Hjorte]])
| slægt = Dama
| art = D. dama
| binomialnavn = Dama dama
| binomial_autoritet = [[Linnaeus]] 1758
[[Fil:Dama dama8.JPG|thumb|240px|Dådyrets gevir gør det nemt at kende i Danmark.]]
 
'''Dådyr''' (''Dama dama'') er en [[drøvtygger]], der tilhører [[hjorte]]familien. Dådyret ligner på mange punkter [[kronhjort]]en, men det er mere nøjsomt og mindre sky. Dådyret er derfor nemt at tæmme og findes i mange dyreparker, hvor det er muligt at komme helt tæt på det. I de senere år er der også opstået dådyrfarme, hvor dyrene avles til slagtning.
'''Dådyr''' (''Dama dama'') er en [[drøvtygger]], der tilhører [[hjorte]]familien. Dyret levede i det meste af [[Europa]] i perioden før sidste [[istid]], men under istiden blev dyret trængt tilbage til den asiatiske del af [[Tyrkiet]], hvor det nu anses for at være hjemmehørende. Men allerede i antikken, 1000 år før vor tidsregning, indførte fønikierne dyrene som offerdyr til [[Rhodos]], hvor de stadig er at finde i landets våbenskjold. Romerne førte dyrene videre derfra til bl.a. [[Grækenland]], [[Spanien]] og Nordafrika. I middelalderen indførtes dyrene som jagtbytte i Mellemeuropa, Nordeuropa og [[Storbritannien (ø)|Storbritannien]], og i nyere tid er dyrene sågar indført i [[New Zealand]], [[Australien]], Nordamerika, [[Japan]] og [[Madagaskar]]. Dådyret kom ifølge kildematerialet til [[Danmark]] i år [[1231]].
 
Dådyret er derfor nemt at tæmme og findes i mange dyreparker, hvor det er muligt at komme helt tæt på det. I de senere år er der også opstået dådyrfarme, hvor dyrene avles til slagtning. I Danmark findes dådyret kun i få vilde flokke, mest talrigt på øerneØerne, især på Midt- og Sydsjælland, [[Lolland]], det sydøstlige [[Fyn]] og [[Langeland]]. I [[Jylland]] er dådyret mere spredt, men har dog gennem de seneste årtier bredt sig til mange nye lokaliteter. Siden midten af [[1980'erne]], er der generelt sket en markant stigning i jagtudbyttet af arten.
Dådyret ligner på mange punkter [[kronhjort]]en, men dådyret er mere nøjsomt og mindre sky.
 
Dådyret er derfor nemt at tæmme og findes i mange dyreparker, hvor det er muligt at komme helt tæt på det. I de senere år er der også opstået dådyrfarme, hvor dyrene avles til slagtning. I Danmark findes dådyret kun i få vilde flokke, mest talrigt på øerne, især på Midt- og Sydsjælland, [[Lolland]], det sydøstlige [[Fyn]] og [[Langeland]]. I [[Jylland]] er dådyret mere spredt, men har dog gennem de seneste årtier bredt sig til mange nye lokaliteter. Siden midten af [[1980'erne]], er der generelt sket en markant stigning i jagtudbyttet af arten.
== Historisk udbredelse ==
'''Dådyr''' (''Dama dama'') er en [[drøvtygger]], der tilhører [[hjorte]]familien. Dyret levede i det meste af [[Europa]] i perioden før sidste [[istid]], men under istiden blev dyret trængt tilbage til den asiatiske del af [[Tyrkiet]], hvor det nu anses for at være hjemmehørende. Men allerede i antikken, 1000 år før vor tidsregning, indførte fønikierne[[fønikerne]] dyrene som offerdyr for guden [[Baal]] til [[Rhodos]], hvor de stadig er at finde i landets våbenskjold. Romerne førte dyrene videre derfra til bl.a. [[Grækenland]], [[Spanien]] og Nordafrika. I [[middelalderen]] indførtes dyrene som jagtbyttejagtvildt i Mellemeuropa, Nordeuropa og [[Storbritannien (ø)|Storbritannien]], og i nyere tid er dyrene sågar indført i [[New Zealand]], [[Australien]], Nordamerika, [[Japan]] og [[Madagaskar]]. Dådyret komer ifølgei kildematerialet[[Danmark]] tilallerede omtalt i [[DanmarkKong Valdemars Jordebog]] i år [[1231]].
 
== Udseende ==
Dådyret er normalt rødbrunt om sommeren med hvide pletter på ryggen, lys bug og ben og en mørk rygstribe, men sortebrunsorte og hvide eksemplarer findes også. Om vinteren bliver dyrene gråbrune uden pletter. Dådyret har en højde på omkring 1,1 meter over skulderen og en hale på 15-20 cm. Handyrene, dåhjortene, vejer omkring 100-120 kg, mens hundyrene, dåerne, vejer omkring 60-80 kg. Deres [[klov]]e er ikke ret store, og deres fodspor er derfor små. Dyrene har hvidt spejl (hvid bagdel) med en bred sort stribeindramning, rundtog om,halen derer fortsætterhvid udpå undersiden og har en bred sort stribehalen,oversiden. manMan siger derfor at der står "111" bag på dådyret. Dyrene bliver op til 16 år gamle.
 
=== Fodspor ===
De enkelte spor kendes på at være aflange med mestendels lige sider. I tydelige spor udgør tåpuderne hele den bageste del af sporet. Sporets størrelse er hos dåen og den etårige hjort 5-6 cm langt og 3,5-4 cm bredt, mens det hos ældre hjorte bliver op til 8 cm langt og 5 cm bredt. Størrelsen ligger cirka midt imellem rådyrs og krondyrs.<ref>Poul Valentin-Jensen, Hans Hvass (red.) ''Danmarks Dyreverden, bind 10,''<nowiki> side 241-249. 2. udgave, Rosenkilde og Bagger 1978. ISBN 87-423-0076-2.</nowiki></ref>
 
=== Gevir ===
Dådyrets [[gevir]], der kun bæres af dåhjorten, er bredt og skovlagtigt i formen med takker på bagkanten. Det vokser frem nåri dyretløbet bliveraf kønsmodentsommeren og fejes hvert år i august-september og kastes igen året efter i maj-juni. Hvert år vokser geviretet nyt gevir frem igen, og som dåhjorten bliver ældre vokserbliver geviretdisse siggevirer større og større. Efter størrelsen af geviret og dermed dyrets alder kaldes hjorten en ''spidsspidshjort'' (geviret er her to udelte spidser, og hjorten er 1 år gammel), ''stangstanghjort'' (geviret har en begyndende, men uregelmæssig plade og hjorten er to år gammel), ''halvskuffel'' (hjorten er nu tre år gammel) eller ''fuldskuffel'' (geviret er fuldt udvokset og hjorten er 4 år gammel).
 
== Føde ==
 
== Forplantning ==
Dåhjortene lever for sig selv, de opholder sig kun med dåerne i brunsttiden, hvor dåhjortene forsvarer retten til dåerne. Dåhjorten markerer sit revir i drægtighedsperiodenbrunsttiden med urin og et brøl, der lyder som et kraftigt snork. Dyrene søger til en større lysning – en brunstplads, hvor dåhjortene kæmper om at forsvare midten. Den stærkeste dåhjort får adgang til midten af brunstpladsen, hvortil de fleste dåer søger. I denne tid tager dåhjorten stort set ikke føde til sig, da al tid går med forsvar af retten til forplantning.
 
Brunsttiden varer fra oktober til begyndelsen af november. Drægtighedsperioden er ca. 230 dage, hvorefter der fødes en eller sjældnere to kalve i maj-juni. Kalvene dier i 8 måneder og de bliver kønsmodne omkring 1,5 års alderen. De små kalve ligger gemt i vegetationen indtil de er stærke nok til at følge med flokken, på dansk kaldet ''rudel'', som dannes af dåerne og kalvene. Den plettede pels giver de små kalve en god kamuflage, der skjuler dem fra rovdyr.
 
== Kilder/Henvisninger ==
<references />{{Commonsbilleder|Dama dama|Dama dama}}
* [http://www.gastrocorner.dk/webartikler/gastroartikler.asp?id=188 Gastrocorner.dk: Oktober – den vilde tid]
* [http://www.dmu.dk/Udgivelser/Faglige+rapporter/Nr.+500-549/Abstracts/Nr.+512+udgivelser.htm DMU: Nr. 512: Kronvildt, dåvildt og sikavildt i Danmark – Forekomst og jagtlig udnyttelse i jagtsæsonen 2001/2002]
* [http://www.vom.dk/vismad2.asp?id=334 vom.dk: Madleksikon, Dådyr]
* [http://www.mattsson.dk/dyrehaven.html Dyrehaven, Mattssons rideklub]
 
[[Kategori:Hjorte]]

Navigationsmenu