Tekstbehandling: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
m →‎Liste over programmer: tilf. Tekst Assistent
→‎Intro: udbygget, den trænger til en grundig gennemskrivning
Linje 7: Linje 7:
Oprindelsen er dog det blanke stykke [[papir]], der udfyldes med bogstaver, tal og tegn. Her var [[skrivemaskine]]n det første tekniske hjælpemiddel, der gjorde tingene lettere for det almindelige menneske. Lavede man en fejl, rettede man med [[viskelæder]] – og brugte man kopier, kunne det blive temmelig træls at gå samtlige kopier igennem.
Oprindelsen er dog det blanke stykke [[papir]], der udfyldes med bogstaver, tal og tegn. Her var [[skrivemaskine]]n det første tekniske hjælpemiddel, der gjorde tingene lettere for det almindelige menneske. Lavede man en fejl, rettede man med [[viskelæder]] – og brugte man kopier, kunne det blive temmelig træls at gå samtlige kopier igennem.


Senere blev teksten dannet elektronisk, og før teksten blev udskrevet på papir, kunne der læses korrektur, ligesom det ikke var et problem at udskrive flere kopier af samme dokument.
Senere blev teksten dannet elektronisk, og før teksten blev udskrevet på papir, kunne der læses korrektur, ligesom det ikke var et problem at udskrive flere kopier af samme dokument. I begyndelsen af 1980'erne kunne dette foregå på særlige maskiner, tekstbehandlingsanlæg, og skrivemaskiner med hukommelse, der kunne rumme en enkelt artikel, hvor man kunne foretage rettelser og der kunne ske automatisk ombrydning. Samtidig hermed udvikledes programmer til tekstbehandling til anvendelse på generelt anvendelige [[computer]]e. De første af disse går langt tilbage, til 1960'erne. En særlig form for tekstbehandling foregik på en [[Flexowriter]], hvor man kunne flette to [[hulstrimmel|hulstrimler]], overspringe eller tilføje tegn og danne et færdigt dokument som en ny hulstrimmel, der kunne udskrives på en elektrisk skrivemaskine.


Tekstbehandlingsprogrammer fik efterhånden muligheden for at indbygge illustrationer i dokumenterne og udskrive disse sammen med teksten.
Når et [[dokument]] indeholder grafiske elementer i form af tegninger, fotos mv., bevæger vi os over i et andet programkompleks: [[Desktop Publishing]] (DtP), herunder [[fotosats]].

Når et [[dokument]] indeholder mange grafiske elementer i form af tegninger, fotos mv. eller skal sammenstykkes af flere dokumenter, bevæger vi os over i et andet programkompleks: [[Desktop Publishing]] (DtP), herunder [[fotosats]].


== Liste over programmer ==
== Liste over programmer ==

Versionen fra 15. sep. 2015, 22:53

Tekstbehandling (engelsk: Word processing) handler om udskrivning (ofte bruges på dansk det engelske ord print) af tekstpapir – ved hjælp af pen, blyant, skrivemaskine eller pc med dertil koblet udskrivningsenhed (på dansk: printer).

Elektronisk tekstbehandling (eller forkortet etb) var og er stadig en af de mest populære discipliner inden for IT og måske den mest væsentlige byggesten i IT-hierarkiet af programmel.

Det er en forudsætning for f.eks. elektronisk post eller e-mail, at man kan skrive sine beskeder og formatere dem, så de bliver læselige og overskuelige. Fra en enkelt side til et helt leksikon.

Oprindelsen er dog det blanke stykke papir, der udfyldes med bogstaver, tal og tegn. Her var skrivemaskinen det første tekniske hjælpemiddel, der gjorde tingene lettere for det almindelige menneske. Lavede man en fejl, rettede man med viskelæder – og brugte man kopier, kunne det blive temmelig træls at gå samtlige kopier igennem.

Senere blev teksten dannet elektronisk, og før teksten blev udskrevet på papir, kunne der læses korrektur, ligesom det ikke var et problem at udskrive flere kopier af samme dokument. I begyndelsen af 1980'erne kunne dette foregå på særlige maskiner, tekstbehandlingsanlæg, og skrivemaskiner med hukommelse, der kunne rumme en enkelt artikel, hvor man kunne foretage rettelser og der kunne ske automatisk ombrydning. Samtidig hermed udvikledes programmer til tekstbehandling til anvendelse på generelt anvendelige computere. De første af disse går langt tilbage, til 1960'erne. En særlig form for tekstbehandling foregik på en Flexowriter, hvor man kunne flette to hulstrimler, overspringe eller tilføje tegn og danne et færdigt dokument som en ny hulstrimmel, der kunne udskrives på en elektrisk skrivemaskine.

Tekstbehandlingsprogrammer fik efterhånden muligheden for at indbygge illustrationer i dokumenterne og udskrive disse sammen med teksten.

Når et dokument indeholder mange grafiske elementer i form af tegninger, fotos mv. eller skal sammenstykkes af flere dokumenter, bevæger vi os over i et andet programkompleks: Desktop Publishing (DtP), herunder fotosats.

Liste over programmer

Se også