ARoS Aarhus Kunstmuseum: Forskelle mellem versioner
Fnielsen (diskussion | bidrag) m →2011: wikilink |
Steenth (diskussion | bidrag) m →Henvisninger: kid-link |
||
Linje 172: | Linje 172: | ||
{{commonscat|ARoS Aarhus Kunstmuseum}} |
{{commonscat|ARoS Aarhus Kunstmuseum}} |
||
* [http://www.aros.dk ARoS Aarhus Kunstmuseum] |
* [http://www.aros.dk ARoS Aarhus Kunstmuseum] |
||
* {{kid museum|528}} |
|||
{{Højhuse i Århus}} |
{{Højhuse i Århus}} |
Versionen fra 26. sep. 2015, 23:30
Denne side er vurderet til at være skrevet af af en person, der må formodes ikke at kunne holde et neutralt synspunkt i sin vurdering af artiklens indhold og/eller relevans.. (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked) |
- "AROS" omdirigeres hertil. For andre betydninger af AROS, se Aros.
56°9′14.02″N 10°11′58.57″Ø / 56.1538944°N 10.1996028°Ø
ARoS Aarhus Kunstmuseum | |
---|---|
ARoS Kunstmuseum, Aarhus, maj 2014 | |
Generelle informationer | |
Type | Kunstmuseum |
Adresse | Aros Allé 2, 8000 Aarhus |
Grundlagt | 1859, flyttede til nuværende lokalitet i 2004 |
Arkitekt | Schmidt Hammer Lassen |
Direktør | Erlend Høyersten |
Besøgende | 401.844 (2021) |
Eksterne henvisninger | |
Aros.dk | |
CVR-nummer | 39799928 |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. |
ARoS Aarhus Kunstmuseum ligger i Aarhus centrum og er med sine 20.700 kvadratmeter og 10 etager et af Nordeuropas største kunstmuseer.[1] På museet kan gæsterne opleve kunst fra den danske guldalder over dansk modernisme til international nutidskunst. Museet har forskellige særudstillinger hvert år - senest med blandt andre Bill Viola, Michael Kvium, Edvard Munch og Tony Oursler.
Derudover udstiller ARoS skiftende udpluk af museets egen samling, der består af består af flere end 8.000 værker. Samlingen, der er den ældste uden for København, har værker, der er dateret tilbage til 1770. Fra nyere tid er kunstnere som Bjørn Nørgaard og Per Kirkeby rigt repræsenteret. Samlingen rummer også værker af en række internationale nutidskunstnere som Bill Viola, Olafur Eliasson, Pippilotti Rist, James Turrell, Mona Hatoum, Carsten Höller, Gilbert & George samt Ron Mueck. ARoS Junior er et tilbud til børn og unge, hvor de kan arbejde kreativt med kunst samt blive klogere på museets værker.
Museet forbereder en udvidelse på 6.500 kvm under jorden kaldet The Next Level. Denne tilbygning forventes færdig i 2017. Håbet er at udvidelsen kan få det årlige besøgstal op på 700.000.[2][3]
Bygningen
Museet, der er skabt af schmidt hammer lassen architects, blev indviet den 7. april 2004 (tidligere lå Århus Kunstmuseum i den nedre del af Universitetsparken og ved flytning skiftede det navn til ARoS Aarhus Kunstmuseum). Museumsbygningen måler 52x52 meter og har en højde på ca. 50 meter. På taget af bygningen finder man museets vartegn, den dansk/islandske kunstner Olafur Eliassons Your rainbow panorama, der blev indviet i maj 2011. I november 2013 indviede ARoS Tagpavillonen, der indeholder Sky Room og Sunset Lounge samt Olafur Eliassons værk Your condensation.
En udvidelse af museet blev offentliggjort i oktober 2014. Udvidelsen omfatter et nyt underjordisk galleri og en stor ny installation af den amerikanske kunstner James Turrell. Udvidelsen skal stå færdig i 2017, hvor Aarhus er udnævnt til europæisk kulturhovedstad.
Navnet ARoS er en tilsigtet sammenblanding af latin ars = "kunst" og gammeldansk Aros, Aarhus.
Museet havde tidligere til huse i lokaler i tilknytning til det daværende rådhus. Det åbnede den 6. januar 1859 som den første offentligt tilgængelige kunstsamling uden for hovedstaden. Indtil da var De Kongelige Malerisamlinger på Christiansborg i København det eneste sted, hvor almindelige mennesker kunne komme ind fra gaden og se på kunst.[4]
Dantes Den Guddommelige Komedie
Den kubiske bygning hvori ARoS er, er inspireret af Dantes Den Guddommelige Komedie; kælderen er helvede og tagrummet er himmelen. Himmelrummet stod ufærdigt hen de første år, men da Your rainbow panorama blev indviet den 27. maj 2011 fik bygningen sin afslutning [5]. Your rainbow panorama er tegnet af Olafur Eliasson og består af en cirkel på 52 meter i diameter, der på tynde søjler svæver 3,5 meter over bygningens tagflade. Det er muligt at gå inde i cirklen og opleve Aarhus by bag glasplader i regnbuens farver. Projektet blev væsentligt dyrere end de først beregnede 30 mio. og færdiggørelse i 2007. Projektet kom til at koste 62 mio. kr. hvilket skyldes at det blev nødvendigt at forstærke bygningen. Your rainbow panorama er betalt af Realdania. [6] 15. november 2013 blev Tagpavillonen indviet: Her er kunstneren Olafur Eliasson også repræsenteret med sit værk Your condensation, der er placeret i Sunset Lounge. Tagpavillonen er betalt af Købmand Herman Sallings Fond.
Samlinger
ARoS kunstsamling er Danmarks ældste museumssamling uden for København. Den blev etableret af borgere i Aarhus i 1859.
Museet ejer samlinger af dansk kunst igennem 300 år og moderne international kunst. De ældste værker er fra 1700-tallet af blandt andre N.A. Abildgaard, og fra 1800-tallet Christoffer Wilhelm Eckersberg, Christen Købke, Johan Th. Lundbye, Jørgen Roed, Martinus C. W. Rørbye, Wilhelm Marstrand og P. C. Skovgaard. Samlingen rummer også nationalromantiske billeder af Jørgen Sonne, Julius Exner, Chr. Dalsgaard, og landskabsmalerier af Janus la Cour, samt socialrealistiske skildringer af Frants Henningsen og Edv. Petersen. Fra omkring århundredskiftet har museet samling af Hammershøi og hovedværker af P.S. Krøyer samt J. F. Willumsen.
Det modernistiske gennembrud i 1900-tallet er repræsenteret med værker af Harald Giersing, Edvard Weie, Olaf Rude, Vilhelm Lundstrøm og med landskabsskildringer af Jens Søndergaard, Niels Lergaard og Olaf Høst. Den abstrakte kunst repræsenteres af museets Richard Mortensen samling og Robert Jacobsens skulpturer; den ekspressive kunst af Svend Wiig Hansen og den fabulerende af Asger Jorn og de øvrige Cobra-malere.
Fra den nyere tid ejer museet samlinger af Bjørn Nørgaard, Jens Birkemose og Per Kirkeby, ligesom 80’ernes unge vilde kunstnere er repræsenteret - også med senere værker. Fra den nyeste tid er internationale kunstnere kommet ind i samlingen med værker af blandt andre Miwa Yanagi og Carsten Höller, ligesom installationskunsten har vundet indpas igennem Olafur Eliasson, Tony Oursler, James Turrell, Bill Viola og andre.
De 9 Rum er et særligt udstillingsafsnit i museets underetage, reserveret og specialindrettet til international lys-, video- og installationskunst.
Udvalg fra samlingen
-
Martinus Rørbye, En loggia fra Procida, 1835
-
Frants Henningsen, Forladt. Dog ej af venner i nøden, 1888
-
Edvard Petersen, Udvandrere på Larsens Plads, 1890
-
P.S. Krøyer, Skagens jægere, 1898
-
Harald Giersing, Tre damer i sort, 1922 eller 1923
-
Johannes Wilhjelm, Portræt af J.F. Willumsen, 1930
-
Edvard Weie, Vej gennem skov, 1932
Boy
Udover Olafur Eliassons Your rainbow panorama er ARoS kendt for den cirka 4 1/2 meter høje skulptur Boy skabt af Ron Mueck i 1999 efter en 8 måneders lang arbejdsproces, der ud fra en 40 cm. høj model af ler skabte den 5 meter høje af glasfiber og silikone. Skulpturen forestiller en dreng kun iklædt underbukser. Han sidder sammenkrøbet med bøjet ryg og armene oppe foran hovedet, så de delvist dækker det ansigt, der synes at kigge skeptisk og ængsteligt ud i rummet. I 2004 købte ARoS skulpturen, der har sin faste plads under museumsgaden ud mod Vester Allé, hvor den kan ses udefra.
Galleri
-
Your rainbow panorama, installation af Olafur Eliasson
-
Your rainbow panorama, installation af Olafur Eliasson
-
Interiør ARoS Kunstmuseum
-
ARoS i august 2008
-
ARoS set fra Godsbanen, maj 2012
-
Your rainbow panorama
Særudstillinger 2004-2013
2004
- POP CLASSICS, 29. maj-5. september 2004
- Olafur Eliasson, 8. oktober 2004 – 2. januar 2005
2005
- VISIONS, Bill Viola, 18. februar – 16. maj 2005
- PARADE AROS COLLECTION, 8. juni - 24. juli, 2005
- FAIRY TALES FOREVER – i anledning af H. C. Andersens 200 års dag 26. august – 31. december 2005
2006
- JAYWALKING EYES, Michael Kvium, 28. januar – 17. april 2006
- ON AND OFF THE WALL, Robert Rauschenberg , 6. maj - 10. september, 2006
- ARoS BANK, John Kørner, 13. juni - 17. september, 2006
- GENKOMST, Per Bak Jensen, 30. september- 30. december, 2006
- RACING CARS - The Art Dimension 13. oktober – 30. december 2006
2007
- ARoS ON FIRE, 17. januar – 31. januar 2007
- HEAD SHOP / SHOP HEAD, Paul McCarthy, 10. februar. - 6. maj 2007
- DIGITAL PROJECT - Frank Gehry's Vision, 6. juni - 9. september 2007
- KARTONER TIL DRONNINGENS GOBELINER, Bjørn Nørgaard, 16. juni - 9. september 2007
- CO-EVOLUTION, 20. september - 11. november 2007
- ONENESS, Mariko Mori, 13. oktober 2007 - 27. januar 2008
2008
- FUNFUNFUN, 23. februar - 12. maj 2008
- WOMEN WITHOUT MEN, Shirin Neshat, 1. marts - 25. maj 2008
- KINESISKE NUTIDSPLAKATER, 1.marts - 1.juni 2008
- MUSIC TO SEE – musikvideoen som kunstart, 7. juni – 7. september 2008
- FRA ELVIS TIL NIK OG JAY - Musikplakater gennem tiden, 7. juni - 7. september, 2008
- OPEN SKY, Simone Aaberg Kærn, 7. august - 5. oktober 2008
2009
- SENSE CITY, Jeppe Hein, 9. oktober 2009- 23. februar 2010
- YES IS MORE: BIG - Bjarke Ingels Group, 5. december 2009 - 21. februar 2010
2010
- TRO, HÅB OG KÆRLIGHED - Jacob Holdts Amerika, 20. februar - 5. september 2010
- I LOVE YOU, Diverse kunstnere, 27. marts - 12. september 2010
- VISUAL VOODOO, Adam Saks, 24. april - 1. august 2010
- GRAFIK, Richard Mortensen, 19. juni - 12. september 2010
- XENOGLOSSY, Julie Nord, 14. august - 21. november 2010
- KUNST TIL DE KONGELIGE, Diverse kunstnere, 2. oktober - 30. december 2010
- GENFÆRD, Christian Lemmerz, 9. oktober 2010 - 6. marts 2011
- HOW TO HUNT, Trine Søndergaard og Nicolai Howalt, 4. december 2010 - 6. marts 2011
2011
- JORN INTERNATIONAL, 22. januar - 22. maj 2011
- DET ARKÆOLOGISKE FUND ÅR 3009, Yue Minjun, 26. marts - 5. juni 2011
- GET LOST, Fredrik Raddum, 2. april - 24. juli 2011
- SNAPSHOTS FROM SLUMBERLAND - 3 x Krull, 26. juni - 16. oktober 2011
- CON AMORE - Leif Djurhuus Samling, 26. august 2011 - 22. januar 2012
- SE MIG! - Anbragte børn udstiller, 30. oktober - 4. december 2011
- OLAFUR ELIASSON, 18. juni 2011 - 26. februar 2012
2012
- 2012 FACE TO FACE, Tony Oursler, 3. marts - 29. juli
- 2012 CATCH12 - JUNIOR BIENNALE, 17. marts - 15. april 2012
- MODERNISME - MALERIETS FORNYELSE 1908-41, Diverse kunstnere, 31. marts - 26. august 2012
- METROPOLIS, Søren Elgaard, 4. maj - 5. august 2012
- KASPAR BONNÉN, 25. august .12 – 25. November 2012
- A HUMAN ECHO, Tony Matelli, 31. august - 30. december 2012
- Edvard Munch - ANGST/ANXIETY, 6. oktober 2012 - 17. februar 2013
2013
- 2013 PER KIRKEBY – SAMLINGEN, 15. december 2012 – 1. april 2013
- KLEIN / BYARS / KAPOOR, 9. februar 2013 – 26. maj 2013
- IT ALL ENDS WITH A NEW BEGINNING, Annika von Hausswolff, 26. april – 11. august 2013
- GULD - skatte fra den danske guldalder, Diverse kunstnere, 18. maj 2013 - 20. oktober 2013
- DISTANCE, 2004, Jeppe Hein, 22. juni – 20. oktober 2013.
- PAS DE DEUX ROYAL, H.M. Dronningen og H.K.H. Prinsgemalen, 12. oktober 2013 – 2. marts 2014
- THE VIRGIN, TAL R, 23. november 2013 - 21. april 2014
2014
- THE STUDIO, Wes Lang, 29. marts 2013 – 07. September 2014
- OUT OF THE DARKNESS, ARoS, 08. maj 2014 - 31. december 2015
- THE THIRD ROOM, Ebbe Stub Wittrup, 16. maj 2014 - 14. september 2014
- APPEARING / INTERCOURSES, Jesper Just, 29. maj 2014 - 19. oktober 2014
- SOMETHING STRANGE THIS WAY, Janet Cardiff og George Bures Miller, 29. november 2014 - 19. april 2015
- FOOLS, Michael Kvium, 11. oktober 2014 - 15. februar 2015
Hærværkskunst på museet
- I januar 2005 urinerede performance-kunstneren Uwe Max Jensen i en installation af Olafur Eliassson.
Ledelse
- Denne liste er ufuldstændig; hjælp gerne med at udfylde den.
- 1961-1969: Minna Heimbürger
- 1969-1982: Kristian Jakobsen
- 1984-2013: Jens Erik Sørensen
- 2014-: Erlend Høyersten
Eksterne henvisninger 0g kilder
Fodnoter
- ^ http://www.aros.dk/om-aros/
- ^ http://stiften.dk/kultur/aros-starter-foerst-byggeri-sidst-paa-aaret
- ^ http://issuu.com/aros.dk/docs/aros_vision2020_web.
- ^ http://www.kristeligt-dagblad.dk/kultur/plads-til-kunst-i-jylland
- ^ Olafur Eliassons mesterværk Your rainbow panorama åbner på ARoS på aros.dk 2011
- ^ ARoS-direktør havde mareridt om regnbuen JP Aarhus 20-09-11