Halden: Forskelle mellem versioner
Addbot (diskussion | bidrag) |
PerV (diskussion | bidrag) →Historie: linkfix |
||
Linje 16: | Linje 16: | ||
== Historie == |
== Historie == |
||
[[Fil:Fredriksten fortress Norway seen from Halden harbor.jpg|thumb|left|Fæstningen Fredriksten, set fra havnen i Halden]] |
[[Fil:Fredriksten fortress Norway seen from Halden harbor.jpg|thumb|left|Fæstningen Fredriksten, set fra havnen i Halden]] |
||
Ladestedet Halden voksede frem i [[1500-tallet]] som udskibningshavn for trælast til [[Holland]] og [[England]]. Byen fikk militær betydning da områderne syd for [[Iddefjorden]] blev afstået til Sverige ved [[freden i Roskilde]], [[1658]]. Etter at have modstået flere svenske angreb blev stedet tilkendt [[købstad]]sprivilegier og døbt ''Fredrikshald'' i [[1665]]. I [[1716]] satte borgerne ild på byen for at afværge et nyt svensk angreb ledet af [[Karl 12. af Sverige]]. To år senere faldt den samme konge under belejringen af Fredriksten fæstning, hvilket bidrog til at afslutte [[Den Store Nordiske Krig]]. |
Ladestedet Halden voksede frem i [[1500-tallet]] som udskibningshavn for trælast til [[Holland]] og [[England]]. Byen fikk militær betydning da områderne syd for [[Iddefjorden]] blev afstået til Sverige ved [[freden i Roskilde]], [[1658]]. Etter at have modstået flere svenske angreb blev stedet tilkendt [[købstad]]sprivilegier og døbt ''Fredrikshald'' i [[1665]]. I [[1716]] satte borgerne ild på byen for at afværge et nyt svensk angreb ledet af [[Karl 12. af Sverige]]. To år senere faldt den samme konge under belejringen af [[Fredriksten|Fredriksten fæstning]], hvilket bidrog til at afslutte [[Den Store Nordiske Krig]]. |
||
Fra [[1814]] til [[1905]] var Fredrikshald det kommercielle centrum for et stort opland både i Norge og Sverige. Byens borgere bidrog økonomisk til byggingen af [[Dalslandsbanen]]. Efter unionsopløsningen i [[Karlstad]], [[1905]] blev området demilitariseret og byen mistede samtidig meget af sit kommercielle opland. Stenindustrien mistede betydning efterhånden som billigere bygningsmaterialer vandt indpas, og også skofabrikkene forsvandt efterhånden også. |
Fra [[1814]] til [[1905]] var Fredrikshald det kommercielle centrum for et stort opland både i Norge og Sverige. Byens borgere bidrog økonomisk til byggingen af [[Dalslandsbanen]]. Efter unionsopløsningen i [[Karlstad]], [[1905]] blev området demilitariseret og byen mistede samtidig meget af sit kommercielle opland. Stenindustrien mistede betydning efterhånden som billigere bygningsmaterialer vandt indpas, og også skofabrikkene forsvandt efterhånden også. |
Versionen fra 27. sep. 2015, 09:36
Halden | |
Våben | Kort |
---|---|
Fakta om Halden | |
Kommunenummer: | 0101 |
Fylke: | Østfold |
Kommunesæde: | Halden |
Areal: | 640 km² |
Indbyggere: | 27.835 (2007) |
Politik | |
Borgmester: | Per Kristian Dahl |
Sprog: | Bokmål |
Websted: | www.Halden.kommune.no |
Halden på Commons |
Halden er en by i Østfold fylke i Norge. Den grænser til Rakkestad i nord, Aremark i øst, til Sverige (Strömstad) i syd og til Sarpsborg i vest. Storkommunen Halden består af de tidligere herreder Berg og Idd, samt bykommunen Halden som fra 1665 til 1928 hed Fredrikshald eller Frederikshald efter fæstningen Fredriksten som ligger over byen. Berg og Idd er typiske landbrugsområder, mens Halden er Norges ældste industriby. Byen og kommunen deles i to af elven Tista som udgør den nederste del af Haldenvassdraget.
Historie
Ladestedet Halden voksede frem i 1500-tallet som udskibningshavn for trælast til Holland og England. Byen fikk militær betydning da områderne syd for Iddefjorden blev afstået til Sverige ved freden i Roskilde, 1658. Etter at have modstået flere svenske angreb blev stedet tilkendt købstadsprivilegier og døbt Fredrikshald i 1665. I 1716 satte borgerne ild på byen for at afværge et nyt svensk angreb ledet af Karl 12. af Sverige. To år senere faldt den samme konge under belejringen af Fredriksten fæstning, hvilket bidrog til at afslutte Den Store Nordiske Krig.
Fra 1814 til 1905 var Fredrikshald det kommercielle centrum for et stort opland både i Norge og Sverige. Byens borgere bidrog økonomisk til byggingen af Dalslandsbanen. Efter unionsopløsningen i Karlstad, 1905 blev området demilitariseret og byen mistede samtidig meget af sit kommercielle opland. Stenindustrien mistede betydning efterhånden som billigere bygningsmaterialer vandt indpas, og også skofabrikkene forsvandt efterhånden også.
I de siste tiår af det tyvende århundrede har byen befundet sig i en kontinuerlig politisk og økonomisk krise som stadig varer ved.
Wikimedia Commons har medier relateret til: |