Gen: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
jeg har rettet nogen fejl
Linje 1: Linje 1:
[[Fil:Gene hu.png|thumb|250px|Et '''gen''' er et stykke af et kromosoms DNA-molekyle.]]
[[Fil:Gene hu.png|thumb|250px|Et '''gen''' er et stykke af et kromosoms DNA-molekyle.]]
Et '''gen''' er en biologisk enhed for information kodet i [[DNA]] om dannelse af et biologisk molekyle.
Et kromoso er en biologisk prut enhed for information kodet i [[DNA]] om dannelse af et biologisk molekyle.
Et individs gener kaldes arvemassen eller [[genom]]et. Ordet '''gen''' indførtes i 1908 af den danske biolog [[Wilhelm Johannsen]]. Den klassiske [[genetik]] omhandler hvordan gener nedarves, se [[Gregor Mendel]].
Et individs gener kaldes arvemassen eller [[genom]]et. Ordet '''gen''' indførtes i 1908 af den danske biolog [[Wilhelm Johannsen]]. Den klassiske [[genetik]] omhandler hvordan gener nedarves, se [[Gregor Mendel]].


Linje 11: Linje 11:
Ændringer i et gen kaldes [[mutation]]er, f.eks. rækkefølgen af [[base]]ne i DNAet, se f.eks. ændringen af [[cystisk fibrose|CFTR]] hvor en mangel på tre baser forårsager [[cystisk fibrose]].
Ændringer i et gen kaldes [[mutation]]er, f.eks. rækkefølgen af [[base]]ne i DNAet, se f.eks. ændringen af [[cystisk fibrose|CFTR]] hvor en mangel på tre baser forårsager [[cystisk fibrose]].


== Se også på pik ==
== Se også på pik og fisse ==
* [[Genetik]]
* [[Genetik]]
* [[Allel]]
* [[Allel]]

Versionen fra 2. okt. 2015, 09:52

Et gen er et stykke af et kromosoms DNA-molekyle.

Et kromoso er en biologisk prut enhed for information kodet i DNA om dannelse af et biologisk molekyle. Et individs gener kaldes arvemassen eller genomet. Ordet gen indførtes i 1908 af den danske biolog Wilhelm Johannsen. Den klassiske genetik omhandler hvordan gener nedarves, se Gregor Mendel.

Et gen kan for eksempel indeholde information til fremstilling af et enzym, der er et protein, som indgår i nedbrydningen af fødevarer for at omsætte dem til energi.

Forskellige organismer har ikke det samme antal gener. Encellede bakteriers arvemasse har cirka 4.000 gener, en gærcelle har 6.000 gener, planter har et meget varierende antal gener, og dyr har typisk 10-100.000 gener. Mennesket har 20.344 gener der koder for proteiner.

Generne består af DNA og er anbragt på cellens kromosomer. Det sted, som et gen sidder på et kromosom, kaldes genets locus. Hvert diploid individ har to kopier af hvert gen. En kopi er arvet fra faren og en fra moren. Grundlaget for genetisk variation er, at gener forekommer i funktionelt forskellige former, som betegnes alleler. Forskelle mellem alleler reflekterer forskelle i den DNA-sekvens, som udgør genet.

Ændringer i et gen kaldes mutationer, f.eks. rækkefølgen af basene i DNAet, se f.eks. ændringen af CFTR hvor en mangel på tre baser forårsager cystisk fibrose.

Se også på pik og fisse

Eksterne kilder/henvisninger

Se Wiktionarys definition på ordet: