Affekt: Forskelle mellem versioner

Spring til navigation Spring til søgning
3.678 bytes tilføjet ,  for 6 år siden
Forholdene mellem forskellige affekter
m (slette start-parantes)
(Forholdene mellem forskellige affekter)
 
Følelser er den fænomenologiske, eller den oplevede del af en emotion – den del som er mest fremtrædende i bevidstheden. Begrebet er altså ikke et synonym for emotioner, som det er I daglig tale. Emotioner er også forskellige fra stemning/ humør (eng. ”mood”). Disse er lavintensive og langvarige, og har intet objekt eller medfølgende aktionstendenser. Stemning har derimod stærk INDvirkning på kognition, mens emotioner i højere grad påvirker adfærden. Stemning sænker også tærsklen for at emotioner bliver udløst, samtidig med at en eller flere emotioner kan skifte til stemning som intensiteten sænkes.
 
 
== Modeller for affekt ==
Risk as feelings<ref>Loewenstein, G., Hsee, C. K., Weber, E. U. & Welch, N. (2001). Risk as feelings. Psychological Bulletin, vol 127(2), 267-286.</ref> bygger blandt andet på feelings as information, ved at den tager anticipatoriske, eller forudseende følelser, med i beslutningstagelse. Den bygger måske først og fremmest på Expected Utility (EU)-modeller, som er økonomiske beslutningstagningsmodeller der er baseret på subjektiv opfattelse af sandsynlighed x forventet udfald. Nogle af disse tager såkaldte anticiperede, forventede følelser, med i sidstnævnte kategori, men stort set er økonomiske modeller rationelle af natur. Risk as feelings hævder to ting som skiller den ud. Både anticiperede og anticipatoriske emotioner påvirker beslutningstagningsprocessen, og hvis der opstår en modsætning mellem følelser og kognition, vinder følelser som oftest frem. Disse to kan komme frem til forskellige resultater fordi de baserer sig på lidt forskelligt grundlag. Kognition baserer sig udelukkende på det samme som EU hævder, mens følelser i tilæg baserer sig på mere subjektive fænomener, såsom som livagtighed (eng. “vividness”).
 
== Forholdene mellem forskellige affekter ==
 
Turkia-model<ref>Mika Turkia: A computational model of affects. Simulating the Mind. 12.10.2009. Springer. http://arxiv.org/abs/0811.0123</ref> definerer både relationer mellem affekt, emotion og følelse, og relationerne mellem forskellige affekter. En affekt er defineret som en overbetegnelse for emotion og følelse. En affekt er en proces, hvor ændring i en forventede nytte forårsager en kropslig (fysiologisk) ændring. Hvis processen er i øjeblikket under opmærksomheden, hvilket betyder at en operatør er bevidst om selve processen, er affekten en følelse. Hvis processen i øjeblikket ikke er under opmærksomheden, men kan i princippet blive taget under opmærksomheden, er det førbevidst og derfor en emotion. Derfor kræver affekter ikke bevidsthed, men følelser og emotioner kræver det.
 
Forholdet mellem forskellige affekter defineres ved at analysere strukturen af situationen. Modellen distingverer mellem 24 forskellige affekter. Først undersøges, om affekten er forårsaget af en hændelse eller et objekt (såsom en person eller en genstand).
 
Hvis hændelsen er forårsaget af et objekt, og objektet er evalueret i retning af dens fremtidsudsigter, positive udsigter skaber '''lysten''' og negative udsigter '''afskyen'''. Ligeledes evalueringen i retning af tidligere erfaringer skaber en '''“synes godt om”/kærlighed''' eller en '''“synes ikke godt om”/had'''. Hvis man ønsker at identificere sig med objektet, skabes '''beundring/tilbedelse'''. Hvis man ikke vil, skabes '''modvilje'''.
 
Hvis affekten er forårsaget af en hændelse, udsorteres først hændelsens ophavsmand (skaber) og objekt. Hvis hændelsens objekt er selv, undersøges om hændelsen er forløben eller i fremtiden. Hændelserne i fremtiden er forventede. Negative forventede hændelser skaber '''frygt''' og positive hændelser '''håb'''.
 
Forløbne hændelser kan vare uventede eller forventede. Uventede negative hændelser skaber en '''førskrækkelse''', neutrale hændelser skaber en '''forbavselse''', og positive hændelser skaber en '''glæde'''.
 
Forventede men allerede forløbne hændelser har både de forventede værdi (negativ eller positiv) og de faktiske værdi (negativ eller positiv). Hvis hændelsen forventedes at være negativ, men den realiseres mere positiv end forventet, skabes '''lettelse'''. Hvis den realiseres som forventet (negativ), skabes så kaldt '''realisering af frygt''' (mangler dansk betegnelse). Hvis en hændelse forventedes at være positiv, men den realiseres mere negativ end forventet, skabes en '''skuffelse'''. Hvis den realiseres som forventet (positiv), skabes en '''udløsning'''.
 
Hvis affekten er forårsaget af en hændelse men dens objekt er nogen anden end selv, er affekten bestemt på grund af hvordan man opfattes den anden (objektet). Hvis man synes godt om objektet og hændelsen var negativ, skabes en '''medfølelse'''. Tilsvarende positive hændelse skaber '''medglæde'''. Hvis objektet ikke synes godt om, en negativ hændelse skaber en '''skadefryd''' og en positiv hændelse en '''misundelse'''.
 
En hændelse kan også vurderes i forhold til dens ophavsmand. Hvis ophavsmanden er en anden og hændelsen er negativ, skabes '''vred'''. En tilsvarende positiv hændelse skaber '''taknemmelighed'''. Hvis ophavsmanden er selv, skaber en positiv hændelse '''stolthed'''. En negativ hændelse skaber '''anger''', og hvis hændelse var negativ også til andre, som ophavsmanden synes godt om, skabes '''skam'''.
 
En enkel hændelse kan således give anledning til et antal parallelle affekter, da hændelsen betragtes af forskellige synsvinkler.
 
== Effekter på kognition ==
5

redigeringer

Navigationsmenu