Bente Hansen: Forskelle mellem versioner
No edit summary |
mNo edit summary |
||
| Linje 91: | Linje 91: | ||
{{autoritetsdata}} |
{{autoritetsdata}} |
||
[[Kategori: |
[[Kategori:Romanforfattere fra Danmark]] |
||
Versionen fra 13. okt. 2015, 01:17
| Bente Hansen | |
|---|---|
| Personlige detaljer | |
| Født |
4. marts 1940 (84 år) Kolding, Danmark |
| Død | 25. april 2022 (82 år) |
| Politisk parti |
SF (1960-67) VS (1967-70) |
| Profession | Journalist, forfatter, foredragsholder, Bestyrelsesmedlem, redaktør |
| Solidaritetsbevægelser | Vietnambevægelsen, kvindebevægelsen og rødstrømperne blandt andre |
| Aktive år | 1960-nu |
| Links | |
| http://bentehansen.info | |
|
Informationen kan være hentet fra Wikidata. | |
Bente Hansen, (Født 4. marts 1940 i Kolding) som voksede op i Videbæk, er forfatter, journalist og foredragsholder. Hun har været medlem af SF og VS (Venstresocialisterne). Hun har været politisk engageret i utal af solidaritetsbevægelser og ageret arrangør og initiativtager til seminarer og kongresser indenfor politiske og kvindepolitiske områder. Fra 1996-2012 var BH medlem af menighedsrådet i Københavns Domkirke.
Privatliv
Bente Hansen voksede op i dyrlægehjemmet hos forældrene dyrlæge Hans Kristian Hansen og lærer Grethe Hansen i Videbæk. Hun er nummer to i rækken af otte piger. Hendes søstre er i rækkefølgen ældst til yngst: Astrid, Dorrit, Helle, Litten, Nora, Fie og Mette. Hun flyttede i 1968 sammen med musikeren Benny Holst, som hun fik børnene Johanne Holst (1975) og Hasse Holst (1976) sammen med. De blev skilt i 1978.
Karriere
Politisk liv
Bentes politiske interesse blev vakt i koldkrigsåret 1959, da hun på et studenterseminar traf unge fra bl.a. Sovjetunionen. Hun involverede sig her efter i den antiautoritære venstrefløj. Hvilket gav hende tilnavnet "venstrefløjens forkvinde". Hun meldte sig i 1960 ind i SF, hvor i hun i særdeleshed arbejdede med traditionelle kvindepolitiske spørgsmål. Hun var aktiv i Dansk Kvindesamfunds ungdomskreds, på samme tid. Hun blev i SF indtil 1967. Her skiftede hun til VS (Venstresocialisterne), hvor hun blev indtil 1970. l 1970 opdagede Bente rødstrømpebevægelsen og blev partiløs i det hun valgte at engagere sig i græsrodsarbejdet, ikke mindst i kvindebevægelsen, hvor hun blev en af de uformelle ledere. Hun deltog i den første Femølejr i 1971. I 1974 modtog hun PH-prisen for sin indsats i kultur- og samfundsmæssig sammenhæng.
Journalistik
Bente Hansen begyndte sit journalistiske arbejde i 1960, som medredaktør på Algier Frit. Hendes journalistiske arbejde førte hende blandt andet til at blive medredaktør på Politisk Revy (1966- 72) og senere chefredaktør for Dagbladet Information (1976-78). Hun gik senere over til TV, og blev blandt andet Programmedarbejder på Danmarks Radios TV-kulturafdeling i 1985, hvor hun blev indtil 1990. I 1990 begyndte hun at fokusere mere på sit forfatterskab og holdt i stigende grad flere og flere foredrag. Hendes første udgivelse var i 1967, i form af hendes magisterkonferens ”Den marxistiske litteraturkritik”. Hun er senest udgivet i form af selvbiografien ”Historien findes” fra 2014.
Holdninger
I bogen "Kapitalisme, Socialisme, Kommunisme" fra 1971 skrev hun, at med teorien om fredelig sameksistens "..er mange af de socialistiske ideer i Sovjetunionen gået tabt. Der er i det hele taget sket ting fra sovjetisk side, som har gjort det vanskeligt at regne det for et land med socialistiske hensigter". I stedet hyldede hun Maos kinesiske folkerepublik og glædede sig over, at man "..i Kina har gennemført først en stor økonomisk og social revolution og siden hen den store kulturrevolution ..en stor kampagne, hvor man prøvede at undersøge, hvad der burde rettes i tankegang og vaner".[1] Hun var erklæret tilhænger af en voldelig revolution og udtalte, at "Det er ikke de revolutionære, der afgør hvor meget vold, der skal forekomme under en revolution... det afhænger helt af, hvor voldsomt den lille, rige herskerklasse vil vægre sig ved at afgive sin 'ret' til den private ejendomsret. Og af hvor mange støtter disse kan finde i befolkningen, militæret og andre, som er helt vilde med den private ejendomsret."[1]
Bente Hansen definerede i julenummeret 1968 af Kritisk Revy de revolutionære således: "Skolebørn, der ryger hash, aktivister på universitets-, sanerings- og legepladsområderne, det er marxister, trotskister, anarkister og blomsterbørn, det er beatgrupper og kollektiver og små tidsskrifter. Det er unge, der sidder og spjælder for hashhandel, det er en skolelærer, der fik seks måneder i skyggen for at nusse med en voksen elev, og det er en kvinde, der blev sat af bussen, fordi 'man' ikke kunne tåle, at hendes børn græd."[1]
Bibliografi
- Historien Findes - (2014)
- Det kimer nu til julefest - (2011)
- Gud og hvermand - (2008)
- En køn historie - (2004)
- Til den som elsker en narkoman - Samtaler med pårørende (1995)
- Kommer til live - Digte (1993)
- Fuglen Herbert Jørgensen - Børnebog (1990)
- I virkeligheden - Digte (1980)
- Dengang i 60’erne - (1978)
- Forfattere i/mod kapitalismen - (1975)
- Det lille røde leksikon - (1974)
- Kvinderne fra Herning - (1971)
- Kunst og kapitalisme - (1971)
- Kapitalisme, socialisme, kommunisme - (1969)
- Den marxistiske litteraturkritik - (1967)
Referencer
Eksterne henvisninger
Litteratur
- Mikkel Plum: "Vold, våben og venstrefløj" (kronik i Politiken 5. februar 1991)
|