Hertug: Forskelle mellem versioner
LostPast (diskussion | bidrag) Kort om hertugdømmer i Det Tysk-Romerske Rige og i Frankrig |
m linkret |
||
| Linje 3: | Linje 3: | ||
[[Knud Lavard]] blev i [[1100-tallet]] som hertug af [[Hertugdømmet Slesvig|Slesvig]] den første danske hertug. Andre landsdele såsom [[Lolland]], [[Halland]], [[Blekinge]], [[Langeland]], [[Lolland]], [[Falster]] og [[Estland]] var i [[1200-tallet]] og [[1300-tallet]] bortforlenet - enkeltvis eller sammen - som hertugdømmer under den danske krone. |
[[Knud Lavard]] blev i [[1100-tallet]] som hertug af [[Hertugdømmet Slesvig|Slesvig]] den første danske hertug. Andre landsdele såsom [[Lolland]], [[Halland]], [[Blekinge]], [[Langeland]], [[Lolland]], [[Falster]] og [[Estland]] var i [[1200-tallet]] og [[1300-tallet]] bortforlenet - enkeltvis eller sammen - som hertugdømmer under den danske krone. |
||
Ved [[Ribebrevet]] af [[1460]] blev [[Christian 1.]] valgt til hertug af Slesvig og greve af Holsten. Samtidig kom de to lande Slesvig og Holsten i endnu nærmere forbindelse. I [[1474]] ophøjede den [[Det tysk-romerske Rige|tysk-romerske kejser]] Holsten til et hertugdømme. Ved senere dynastiske delinger af Slesvig-Holsten opstod siden en lang række hertugslægter. En særlig, selvstændig stilling kom de [[Gottorp Slot|gottorpske]] hertuger til at indtage. Som en følge af en byttehandel mellem den danske konge og Preussen blev den danske konge i [[1815]] ligeledes hertug af [[Lauenburg|Lauenborg]]. |
Ved [[Ribebrevet]] af [[1460]] blev [[Christian 1.]] valgt til hertug af Slesvig og greve af Holsten. Samtidig kom de to lande Slesvig og Holsten i endnu nærmere forbindelse. I [[1474]] ophøjede den [[Det tysk-romerske Rige|tysk-romerske kejser]] Holsten til et hertugdømme. Ved senere dynastiske delinger af Slesvig-Holsten opstod siden en lang række hertugslægter. En særlig, selvstændig stilling kom de [[Gottorp Slot|gottorpske]] hertuger til at indtage. Som en følge af en byttehandel mellem den danske konge og Preussen blev den danske konge i [[1815]] ligeledes hertug af [[Sachsen-Lauenburg|Lauenborg]]. |
||
I nyere tid har man ikke haft danske hertuger uden for kongeslægten. Dog lod [[Frederik 6.]] sig i [[1818]] overtale til at adle franskmanden ''Elie de Decazes'' som hertug af ''Glücksbierg'' med henblik på et standsmæssigt ægteskab. Skønt slægten stadig er bosiddende i [[Frankrig]], er den således en dansk hertugslægt. |
I nyere tid har man ikke haft danske hertuger uden for kongeslægten. Dog lod [[Frederik 6.]] sig i [[1818]] overtale til at adle franskmanden ''Elie de Decazes'' som hertug af ''Glücksbierg'' med henblik på et standsmæssigt ægteskab. Skønt slægten stadig er bosiddende i [[Frankrig]], er den således en dansk hertugslægt. |
||
Versionen fra 21. okt. 2015, 23:15
Hertug er en fyrstetitel. Ordet stammer fra tysk og betyder "hærfører", ligesom titlen stammer fra det Tysk-romerske rige. I Norden anvendtes tidligere titlen jarl. Hertugens embede var oprindeligt med kongen som lensherre at sikre et kongeriges grænser, hvorfor hertugdømmer tidligere ofte fandtes i rigernes udkanter.
Knud Lavard blev i 1100-tallet som hertug af Slesvig den første danske hertug. Andre landsdele såsom Lolland, Halland, Blekinge, Langeland, Lolland, Falster og Estland var i 1200-tallet og 1300-tallet bortforlenet - enkeltvis eller sammen - som hertugdømmer under den danske krone.
Ved Ribebrevet af 1460 blev Christian 1. valgt til hertug af Slesvig og greve af Holsten. Samtidig kom de to lande Slesvig og Holsten i endnu nærmere forbindelse. I 1474 ophøjede den tysk-romerske kejser Holsten til et hertugdømme. Ved senere dynastiske delinger af Slesvig-Holsten opstod siden en lang række hertugslægter. En særlig, selvstændig stilling kom de gottorpske hertuger til at indtage. Som en følge af en byttehandel mellem den danske konge og Preussen blev den danske konge i 1815 ligeledes hertug af Lauenborg.
I nyere tid har man ikke haft danske hertuger uden for kongeslægten. Dog lod Frederik 6. sig i 1818 overtale til at adle franskmanden Elie de Decazes som hertug af Glücksbierg med henblik på et standsmæssigt ægteskab. Skønt slægten stadig er bosiddende i Frankrig, er den således en dansk hertugslægt.
En hertug har prædikat af durchlauchtighed eller evt. af kongelig højhed, hvis han tilhører en gren af et kongehus. Hans kone tituleres hertuginde, og deres børn bliver almindeligvis hertug/hertuginde eller prins/prinsesse.
Svenske prinser og prinsesser har titel af hertug/hertuginde. Kronprinsesse Victoria er således hertuginde af Västergötland, mens prins Carl Philip er hertug af Värmland og prinsesse Madeleine er hertuginde af Hälsingland og Gästrikland. Prinsesse Lilian (enke efter Prins Bertil, der døde i 1997) er hertuginde af Halland.
De fleste britiske prinser har titel af hertug: Prins Charles, kronprins af Storbritannien, er hertug af Cornwall (i England) og hertug af Rothesay (i Skotland). Prins Andrew er hertug af York og prins William er hertug af Cambridge. To af Elizabeth 2.'s fætre, Prins Edward og prins Richard, er hertug af Kent og hertug af Gloucester henholdsvis.
I Det tysk-romerske Rige var de mægtigste adelsmænd hertugerne over de traditionelle stammehertugdømmer, heriblandt Bayern, Schwaben og Saksen. Gennem delinger af hertugdømmer og ophøjelse af yderligere slægter til hertuger opstod der efterfølgende et utal af ofte meget små hertugdømmer.
Middelalderens Frankrig var præget af fragmentering i næsten selvstændinge feudale riger. Mange af disse var hertugdømmer, som enten var opstået i løst tilknyttede rigsdele (f.eks. Bretagne) eller for at give udkomme til sidelinier af de forskellige kongeslægter. Hertugdømmet Normandiet var i næsten 150 år i personalunion med kongeriget England.
Se også
 | Spire Denne artikel om en kongelig eller fyrstelig person er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |  |