Grønlandspumpen: Forskelle mellem versioner
Drlectin (diskussion | bidrag) update |
Drlectin (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:Thermohaline_circulation.png|thumb|300px|right|Et simplificeret diagram over det globale thermohaline kredsløb. Blålige pile repræsenterer dyb[[havstrøm]]me, de rødlige overfladestrømme.<br />Grønlandspumpen befinder sig øverst til venstre i overgangen mellem rød og blå pil]] |
[[Fil:Thermohaline_circulation.png|thumb|300px|right|Et simplificeret diagram over det globale thermohaline kredsløb. Blålige pile repræsenterer dyb[[havstrøm]]me, de rødlige overfladestrømme.<br />Grønlandspumpen befinder sig øverst til venstre i overgangen mellem rød og blå pil]] |
||
'''Grønlandspumpen''' er et enormt undersøisk [[vandfald]] mellem Grønland og Island. Grønlandspumpen er den afsluttende del af [[Golfstrømmen]] og er en drivende kraft i [[det thermohaline kredsløb|det globale thermohaline kredsløb]]. På engelsk kaldes Grønlandspumpen for [[:en:Denmark Strait cataract|Denmark Strait cataract]] eller North Atlantic Circulation Pump. Grønlandspumpen kaldes også "oceanernes kolde hjerte" og er et udtryk for at Golfstrømmens varme vand endeligt afkøles og synker til bunds. Man kalder dette fænomen for tungtvandsdannelse, dvs. dannelse af vand med højere [[densitet]]. På engelsk refereres generelt til [[:en:downwelling|downwelling]] og [[:en:Atlantic meridional overturning circulation| the Atlantic meridional overturning circulation]]. Samtidig sørger processen for at holde gang i den globale cirkulation og Grønlandspumpen er således en nødvendighed for [[Golfstrømmen]]s transport af varmt vand til at mildne de Nordvesteuropæiske vintre, sammenlignet med vintrene på de samme breddegrader i [[Canada]] og [[Sibirien]]. Det anslås at tungtvandsdannelsen og nedsynkningen sker med 5 millioner kubikmeter per sekund, hvilket gør Grønlandspumpen til 350 gange mere voluminøst sammenlignet med det største vandfald på Jorden, det nu oversvømmede [[Guaíra Falls| |
'''Grønlandspumpen''' er et enormt undersøisk [[vandfald]] mellem Grønland og Island. Grønlandspumpen er den afsluttende del af [[Golfstrømmen]] og er en drivende kraft i [[det thermohaline kredsløb|det globale thermohaline kredsløb]]. På engelsk kaldes Grønlandspumpen for [[:en:Denmark Strait cataract|Denmark Strait cataract]] eller North Atlantic Circulation Pump. Grønlandspumpen kaldes også "oceanernes kolde hjerte" og er et udtryk for at Golfstrømmens varme vand endeligt afkøles og synker til bunds. Man kalder dette fænomen for tungtvandsdannelse, dvs. dannelse af vand med højere [[densitet]]. På engelsk refereres generelt til [[:en:downwelling|downwelling]] og [[:en:Atlantic meridional overturning circulation| the Atlantic meridional overturning circulation]]. Samtidig sørger processen for at holde gang i den globale cirkulation og Grønlandspumpen er således en nødvendighed for [[Golfstrømmen]]s transport af varmt vand til at mildne de Nordvesteuropæiske vintre, sammenlignet med vintrene på de samme breddegrader i [[Canada]] og [[Sibirien]]. Det anslås at tungtvandsdannelsen og nedsynkningen sker med 5 millioner kubikmeter per sekund, hvilket gør Grønlandspumpen til 350 gange mere voluminøst sammenlignet med det største vandfald på Jorden, det nu oversvømmede [[:en:Guaíra Falls|Guaíra-vandfald]] på grænsen mellem Brazilien og Paraguay. |
||
Idet [[Golfstrømmen]] og dens forlænger [[Nordatlantiske strøm|den Nordatlantiske Havstrøm]] flyder mod nord, sker der en afkøling ved fordampning af det varme overfladevand samt ved afgivelse af varme til de koldere omgivelser. Herved stiger [[densitet]]en af havvandet i det nordlige Atlanterhav og det tungere vand synker mod bunden. Der kan næsten tales om en slags [[vandfald]] i havet. Det nedsynkende vand bliver derved til den sydgående Nordatlantiske Dybhavsstrøm. Ved denne process føres det mere CO<sub>2</sub> holdige overfladevand ned i dybhavet og dermed er Grønlandspumpen også en del af [[kulstofkredsløbet]]. |
Idet [[Golfstrømmen]] og dens forlænger [[Nordatlantiske strøm|den Nordatlantiske Havstrøm]] flyder mod nord, sker der en afkøling ved fordampning af det varme overfladevand samt ved afgivelse af varme til de koldere omgivelser. Herved stiger [[densitet]]en af havvandet i det nordlige Atlanterhav og det tungere vand synker mod bunden. Der kan næsten tales om en slags [[vandfald]] i havet. Det nedsynkende vand bliver derved til den sydgående Nordatlantiske Dybhavsstrøm. Ved denne process føres det mere CO<sub>2</sub> holdige overfladevand ned i dybhavet og dermed er Grønlandspumpen også en del af [[kulstofkredsløbet]]. |
||
Versionen fra 23. okt. 2015, 17:08
Grønlandspumpen befinder sig øverst til venstre i overgangen mellem rød og blå pil
Grønlandspumpen er et enormt undersøisk vandfald mellem Grønland og Island. Grønlandspumpen er den afsluttende del af Golfstrømmen og er en drivende kraft i det globale thermohaline kredsløb. På engelsk kaldes Grønlandspumpen for Denmark Strait cataract eller North Atlantic Circulation Pump. Grønlandspumpen kaldes også "oceanernes kolde hjerte" og er et udtryk for at Golfstrømmens varme vand endeligt afkøles og synker til bunds. Man kalder dette fænomen for tungtvandsdannelse, dvs. dannelse af vand med højere densitet. På engelsk refereres generelt til downwelling og the Atlantic meridional overturning circulation. Samtidig sørger processen for at holde gang i den globale cirkulation og Grønlandspumpen er således en nødvendighed for Golfstrømmens transport af varmt vand til at mildne de Nordvesteuropæiske vintre, sammenlignet med vintrene på de samme breddegrader i Canada og Sibirien. Det anslås at tungtvandsdannelsen og nedsynkningen sker med 5 millioner kubikmeter per sekund, hvilket gør Grønlandspumpen til 350 gange mere voluminøst sammenlignet med det største vandfald på Jorden, det nu oversvømmede Guaíra-vandfald på grænsen mellem Brazilien og Paraguay.
Idet Golfstrømmen og dens forlænger den Nordatlantiske Havstrøm flyder mod nord, sker der en afkøling ved fordampning af det varme overfladevand samt ved afgivelse af varme til de koldere omgivelser. Herved stiger densiteten af havvandet i det nordlige Atlanterhav og det tungere vand synker mod bunden. Der kan næsten tales om en slags vandfald i havet. Det nedsynkende vand bliver derved til den sydgående Nordatlantiske Dybhavsstrøm. Ved denne process føres det mere CO2 holdige overfladevand ned i dybhavet og dermed er Grønlandspumpen også en del af kulstofkredsløbet.
Som en konsekvens af den globale opvarmning er der et bekymrende perspektiv. Afsmeltningen af Grønlands indlandsis medfører tilførsel af fersk overfladevand til Atlanterhavet. Der har tidligere været en balance imellem indlandsisens tilvækst og aftagen. Men i disse år foregår der en hidtil uset afsmeltning af Grønlands indlandsis (350 Gt som direkte afsmeltning og 450 Gt som isbjerge).[1] I yderste konsekvens kan det betyde at det ferske vand fra indlandsisen hindrer tungtvandsdannelsen og dermed sætter en prop i Grønlandspumpen med store klimaændringer som følge for Vesteuropa.
Se også
Eksterne henvisninger
- Ustabilt hav kan skabe pludselige klimaændringer. Videnskab.dk
- Havisen reduceres. Videnskab.dk
- North Atlantic Circulation Pump, på engelsk om Grønlandspumpen i anledningen af udgivelsen af en videnskabelig artikel. (engelsk)
- Diagrammer der viser hændelserne ved afslutningen af sidste istid. New Scientist, 2012
- Galathea 3, projektoplæg til undersøgelse af havenes optag af CO2 (engelsk)
- Proc. ‘Envisat Symposium 2007’, Montreux, Switzerland 23–27 April 2007 (ESA SP-636, July 2007), artikel om havenes optag af CO2 (engelsk)
- Global opvarmning, bog for nv faget i gymnasiet
- Grønne Isbjerge, naturvidenskabelige forsøg for gymnasiet
- La circulation oceanique, artikel med mange illustrationer (fransk)
