Hedy Lamarr: Forskelle mellem versioner
No edit summary |
rette antheils død |
||
| Linje 72: | Linje 72: | ||
Antheil og Lamarr udviklede tanken om et hemmeligt kommunikationssystem i juni [[1941]]. Den [[11. august]] [[1942]] blev {{US patent|2292387}} givet til Antheil og "Hedy Kiesler Markey" – som Lamarr officielt hed på det tidspunkt. Patentet, der beskrev en tidlig form for [[frekvensspring]], anvendte en rulle til at skifte mellem 88 forskellige frekvenser, og var udviklet for at gøre [[torpedo]]er sværere for fjenden at opspore og sabotere. |
Antheil og Lamarr udviklede tanken om et hemmeligt kommunikationssystem i juni [[1941]]. Den [[11. august]] [[1942]] blev {{US patent|2292387}} givet til Antheil og "Hedy Kiesler Markey" – som Lamarr officielt hed på det tidspunkt. Patentet, der beskrev en tidlig form for [[frekvensspring]], anvendte en rulle til at skifte mellem 88 forskellige frekvenser, og var udviklet for at gøre [[torpedo]]er sværere for fjenden at opspore og sabotere. |
||
Ideen var så langt forud for sin tid, at den ikke kunne realiseres i [[1942]]. Den blev først implementeret i [[1962]], hvor den blev brugt af den amerikanske flåde under blokaden af [[Cuba]]<ref>[http://www.ieee.org/web/aboutus/history_center/biography/lamarr.html IEEE – Hedy Lamarr, 1914 – 2000]</ref>. Da var patentet dog udløbet. Måske derfor blev det først kendt i [[1997]], hvor organisationen [[Electronic Frontier Foundation]] tildelte Lamarr en pris for hendes bidrag.<ref name="EFF1997" /> I [[1998]] købte den [[Canada|canadiske]] udvikler af trådløs teknologi, ''Wi-LAN Inc,.'' 49% af patentet fra Lamarr for et ikke offentligt oplyst antal aktier.<ref>{{en sprog}} Player Pianos, Sex Appeal, and Patent #2,292,387, Inside GNSS September 2006 http://www.insidegnss.com/node/303</ref> Antheil |
Ideen var så langt forud for sin tid, at den ikke kunne realiseres i [[1942]]. Den blev først implementeret i [[1962]], hvor den blev brugt af den amerikanske flåde under blokaden af [[Cuba]]<ref>[http://www.ieee.org/web/aboutus/history_center/biography/lamarr.html IEEE – Hedy Lamarr, 1914 – 2000]</ref>. Da var patentet dog udløbet. Måske derfor blev det først kendt i [[1997]], hvor organisationen [[Electronic Frontier Foundation]] tildelte Lamarr en pris for hendes bidrag.<ref name="EFF1997" /> I [[1998]] købte den [[Canada|canadiske]] udvikler af trådløs teknologi, ''Wi-LAN Inc,.'' 49% af patentet fra Lamarr for et ikke offentligt oplyst antal aktier.<ref>{{en sprog}} Player Pianos, Sex Appeal, and Patent #2,292,387, Inside GNSS September 2006 http://www.insidegnss.com/node/303</ref> Antheil døde 12 februar, 1959. |
||
Lamarrs og Antheils ide fungerer som grundlag for den moderne [[spread spectrum]] kommunikationsteknologi, som anvendes i [[bluetooth]]-forbindelser og i [[GSM]]-teknologi. |
Lamarrs og Antheils ide fungerer som grundlag for den moderne [[spread spectrum]] kommunikationsteknologi, som anvendes i [[bluetooth]]-forbindelser og i [[GSM]]-teknologi. |
||
Versionen fra 9. nov. 2015, 12:29
| Hedy Lamarr | |
|---|---|
 Lamarr i The Conspirators (1944) | |
| Personlig information | |
| Andre navn(e) | Hedwig Maria Eva Kiesler |
| Født |
9. november 1914 Wien, Østrig-Ungarn |
| Død |
19. januar 2000 (85 år) Altamonte Springs, USA |
| Forældre | Emil Kiesler & Gertrud (pigenavn Lichtwitz) |
| Ægtefælle |
Fritz Mandl (1933–1937) (skilt) Gene Markey (1939–1941) (skilt) 1 barn John Loder (1943–1947) (skilt) 2 børn Teddy Stauffer (1951–1952) (skilt) W. Howard Lee (1953–1960) (skilt) Lewis J. Boies (1963–1965) (skilt) |
| Aktive år | 1930-1958 |
Hedy Lamarr (født Hedwig Maria Eva Kiesler; 9. november 1914 – 19. januar 2000) var en østrigsk skuespillerinde, glamourmodel og forsker. Omend hun primært er kendt for sin filmkarriere og som filmstjerne i MGMs ”gyldne alder”, havde hun en bemærkelsesværdig karriere som forsker og opfinder: Hun var bl.a. medudvikler af en tidlig form for spread-spectrum-kommunikation, en forløber for moderne trådløs kommunikation brugt i Wi-Fi-netværk og trådløs telefoni.[1]
Tidlig liv
Lamarr blev født Hedwig Maria Eva Kiesler i en jødisk familie i Wien i Østrig-Ungarn. Hendes far var Emil Kiesler, en succesrig bankier fra Lemberg. Hendes mor Gertrud født Lichtwitz, var en talentfuld pianist fra Budapest.[2][3] Som barn studerede Hedy ballet og klaver. Da hun arbejdede med Max Reinhardt i Berlin, omtalte han hende som den "Smukkeste kvinde i Europa". Som teenager fik hun flere store filmroller i tyske film, hvor hun spillede sammen med stjerner som Heinz Rühmann og Hans Moser.
I begyndelsen af 1933 medvirkede hun i Gustav Machatýs berygtede film Ekstase; en tjekkoslovakisk film lavet i Prag, hvori hun spillede en uopmærksom og ligeglad gammel mands kærlighedshungrende unge hustru. En kærlighedsscene, der vises ved næroptagelser af hendes ophidsede ansigt og en lang optagelse af hende, mens hun bader nøgen i en skovsø og løber nøgen gennem skoven, gjorde filmen berømt.
Den 10. august 1933 giftede hun sig med den 13 år ældre våbenfabrikant Friedrich Mandl fra Wien. Senere beskrev hun ham i sin selvbiografi Ecstasy and Me som en dominerende og jaloux mand, der forbød hende at lave film og til tider holdt hende indespærret i deres palæ. Han opkøbte alle de kopier af filmen Ekstase, han kunne få fat på, da han ikke syntes om hendes optræden og ansigtsudtryk i den. (Lamarr hævdede, at hendes lidenskabelige ansigtsudtryk skyldtes, at instruktøren stak hende i numsen med en nål).[4]
Mandl forhindrede hende i at fortsætte sin skuespillerkarriere, og tog hende i stedet med til møder med teknikere og forretningspartnere. På disse møder fik den matematisk talentfulde Lamarr førstehåndsindsigt i avanceret militærteknologi. Ellers var hun tvunget til at blive på slottet Schwarzenau. Hun berettede senere, at Mandl på trods af sine jødiske rødder omgikkes nazistiske erhvervsfolk, hvilket hun rasede over. I Ecstasy and Me skrev Lamarr, at både Benito Mussolini og Adolf Hitler deltog i Mandls store fester. Hun fortalte først, at hun slap fri ved at klæde sig ud som tjenestepige og flygte til Paris, hvor hun fik skilsmisse og derefter flyttede videre til London. I en anden version overtalte Lamarr sin mand til at gå med til, at hun deltog i en fest iført alle sine kostbare smykker. Senere bedøvede hun og en tjenestepige ham, og hun undslap landet med sine smykker.
Filmkarriere i Hollywood
I London mødte hun Louis B. Mayer. Hun skiftede på hans opfordring navn til Hedy Lamarr – efternavnet som en hyldest til den smukke stumfilmsskuespillerinde Barbara La Marr[4] som døde i 1926 af en overdosis.
I Hollywood blev hun ofte set i glamourøse og forførende roller. Hendes Hollywood-debut var i filmen Algiers (1938). Andre film var Boom Town (1940), White Cargo (1942) , og Tortilla Flat baseret på en roman af John Steinbeck. I 1941 blev hun og to andre Hollywood-skønheder Lana Turner og Judy Garland castet i det musikalske overflødighedshorn Ziegfeld Girl.
Hun lavede 18 film fra 1940 til 1949 på trods af at hun fik børn i (1945 og 1947). Hun forlod MGM i 1945 og fik sin største succes som filmskuespillerinde i Cecil DeMilles Samson and Delilah, den højst indtjenende film i 1949. Men efter et forsøg på komik med Bob Hope i My Favorite Spy gik det nedad bakke med hendes karriere, og efter 1950 optrådte hun kun sporadisk i film. En af hendes sidste roller var som Jeanne d'Arc i Irwin Allens episke værk The Story of Mankind (1957).
Senere liv
I 1960'erne blev hun anklaget for butikstyveri og året efter udkom hendes hendes selvbiografi Ecstasy and Me (1967). Samtidigt kom Andy Warhols kortfilm Hedy (1966), også kendt som The Shoplifter (Butikstyven). Polemikken omkring butikstyveriet faldt sammen med et forgæves forsøg på at komme tilbage til filmen i Picture Mommy Dead (1966). Det endte med at Zsa Zsa Gabor fik rollen. Hændelsen er begyndelsen af hendes selvbiografi:
|
En nylig aften, siddende alene hjemme lidende og rugende over min behandling på en politistation på grund af en hændelse i et stormagasin, og efter at have været erstattet af Zsa Zsa Gabor (forstil dig hvordan det påvirkede mit ego!) regnede jeg ud, at jeg havde tjent og brugt omkring tredive millioner dollars. Alligevel havde jeg tidligere samme dag ikke kunnet betale for en sandwich hos Scwabs. | 
|
I de næste år trak Lamarr sig tilbage fra det offentlige liv og bosatte sig i Florida. Hun vendte kortvarigt tilbage til overskrifterne i 1991, da den 78årige tidligere skuespillerinde igen blev beskyldt for butikstyveri. Beskyldningen blev afvist.
Lamarr blev amerikansk statsborger den 10. april 1953.
Hun fik en æresstjerne på Hollywood Walk of Fame, nummer 6.247.[5]
Hun var gift seks gange: Fritz Mandl, Gene Markey, Sir John Loder, Teddy Stauffer, W. Howard Lee og Lewis J. Boles. Hun havde tre børn.
Hedy Lamarr døde i Altamonte Springs, i nærheden af Orlando den 19. januar, 2000. Hendes søn Anthony Loder spredte hendes aske i Wienerwald i overensstemmelse med hendes ønske.[6]
Liv som opfinder
Avantgardekomponisten George Antheill søn af tyske immigranter og nabo til Lamarr havde eksperimenteret med automatisk kontrol af musikinstrumener og musik til Ballet Mécanique skrevet til en abstrakt film fra 1924 af Fernand Léger. Stykket indeholdt adskillige selvspillende klaver, der spillede samtidigt.
Antheil og Lamarr udviklede tanken om et hemmeligt kommunikationssystem i juni 1941. Den 11. august 1942 blev U.S. Patent 2.292.387 givet til Antheil og "Hedy Kiesler Markey" – som Lamarr officielt hed på det tidspunkt. Patentet, der beskrev en tidlig form for frekvensspring, anvendte en rulle til at skifte mellem 88 forskellige frekvenser, og var udviklet for at gøre torpedoer sværere for fjenden at opspore og sabotere.
Ideen var så langt forud for sin tid, at den ikke kunne realiseres i 1942. Den blev først implementeret i 1962, hvor den blev brugt af den amerikanske flåde under blokaden af Cuba[7]. Da var patentet dog udløbet. Måske derfor blev det først kendt i 1997, hvor organisationen Electronic Frontier Foundation tildelte Lamarr en pris for hendes bidrag.[1] I 1998 købte den canadiske udvikler af trådløs teknologi, Wi-LAN Inc,. 49% af patentet fra Lamarr for et ikke offentligt oplyst antal aktier.[8] Antheil døde 12 februar, 1959.
Lamarrs og Antheils ide fungerer som grundlag for den moderne spread spectrum kommunikationsteknologi, som anvendes i bluetooth-forbindelser og i GSM-teknologi.
Filmografi
|
|
Referencer
- ^ a b (engelsk) Movie Legend Hedy Lamarr to be Given Special Award at EFF's Sixth Annual Pioneer Awards, Electronic Frontier Foundation, 11. marts 1997
- ^ (engelsk) Article: HIGH CLASS WHORE.(actress Hedy Lamarr)
- ^ (engelsk) HEDY LAMARR, SCREEN BEAUTY AND CELLULAR PHONE INNOVATOR
- ^ a b (engelsk) The ecstasy, The Independent, 30. januar 2005
- ^ (engelsk) Hollywood Walk of Fame directory, Hollywood Chamber of Commerce
- ^ Calling Hedy Lamarr, Mischief Films
- ^ IEEE – Hedy Lamarr, 1914 – 2000
- ^ (engelsk) Player Pianos, Sex Appeal, and Patent #2,292,387, Inside GNSS September 2006 http://www.insidegnss.com/node/303
Litteratur
- Robert A. Scholtz, "The Origins of Spread-Spectrum Communications," IEEE Transactions on Communications, Vol. 30, No. 5, May 1982, p. 822.
- Robert Price, "Further Notes and Anecdotes on Spread-Spectrum Origins," IEEE Transactions on Communications, Vol. 31, No. 1, January 1983, p. 85.
- Ivanis, Dan (november 2003). "The stars come out -- Recruiting ad featuring Hedy Lamarr creates 'buzz't". Boeing Frontiers Online. The Boeing Company. Hentet 2009-04-20.
{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
Eksterne henvisninger
 |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |