Subaru L-serie: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
OSX (diskussion | bidrag)
OSX (diskussion | bidrag)
Linje 1: Linje 1:
{{Infoboks bil
{{Infoboks bil
|overskrift =
|overskrift =
|billede = 1984-1986 Subaru Leone sedan (2010-12-28).jpg
|billede = 1984-1986 Subaru Leone Deluxe sedan (2010-12-28).jpg
|billedbredde = 250px
|billedbredde = 250px
|billedtekst = Subaru L1800 sedan (1984−1993)
|billedtekst = Subaru L1800 sedan (1984−1993)

Versionen fra 12. nov. 2015, 07:48

Subaru L-serie
Subaru L1800 sedan (1984−1993)
Produktion
Producent Subaru
Koncern Fuji Heavy Industries
Model L-serie
Leone
L1800
4WD
DL
GL
Andre navne Isuzu Geminett II
Produktionsår 19711994
Karrosseri og platform
Type Lille mellemklassebil
Karrosseriformer 3-dørs hatchback
4-dørs sedan
5-dørs stationcar
2-dørs coupé
Teknik Frontmotor,
for- eller firehjulstræk
Drivlinje
Motorer Benzin:
1,8 liter (66−100 kW)
Dimensioner og vægt
Akselafstand 2470 mm
Længde 4370−4410 mm
Bredde 1660 mm
Højde 1390 mm
Egenvægt 925−1160 kg
Kronologi
Forgænger Subaru FF-1
Efterfølger Subaru Impreza

Subaru L-serien (også kaldet Leone, L1800, DL, GL eller 4WD) var en lille mellemklassebil fra Subaru fremstillet mellem efteråret 1971 og midten af 1994.

Modeller

Den første serie af Leone blev produceret fra oktober 1971 til juni 1979.

Den anden serie kom på markedet i foråret 1980. Frem til midten af 1984 blev denne model solgt som 4WD 1600 eller 1800 (egentligt Leone II med motorkode EA81) i karrosserivarianterne 4-dørs sedan, 5-dørs stationcar og Turismo (3-dørs hatchback). Sidstnævnte blev fortsat produceret frem til foråret 1985, hvor den blev afløst af L1800 Coupé.

Fra november 1984[1] solgtes en ny model som L-serie (egentligt Leone III med motorkode EA82) under navnet L1800. Stationcarudgaven af denne generation blev også solgt af Isuzu under navnet Isuzu Geminett II.

I USA blev bilen mellem 1971 og 1989 solgt som Subaru DL hhv. GL, og derefter fra 1990 til 1994 som Loyale. I Japan hed modellen Leone i hele sin levetid.

Motor og drivlinje

1,8-liters karburatormotor med 90 hk i L1800

L-serien var drevet af en vandkølet, firecylindret OHV-boksermotor med et slagvolume på 1769 cm³. På grund af forskellige udførelser af den samme motor (karburator eller elektronisk benzinindsprøjtning med eller uden katalysator) kunne effekten variere mellem 66 kW (90 hk) og 72 kW (98 hk). Der fandtes også en version med turboladet motor (type EA82T) med 100 kW (136 hk), som også blev benyttet i Subaru XT.

Gearkassen var enten manuel med fem gear eller automatisk med tre (fra 1988 fire) gear.

Firehjulstrækket kunne tilkobles enten med et håndtag eller med undertryk ved at trykke på en knap. Da der ikke var noget centerdifferentiale, kunne firehjulstrækket kun benyttes i terræn eller på glat underlag. Fra 1988 kunne først turbomodellerne fås med permanent firehjulstræk med fordelergearkasse i sedan og SuperStation eller en elektronisk 4-trins automatgearkasse med ACT4. Modeller med manuelt gear og permanent firehjulstræk havde en ekstra fordelergearkasse til terrænkørsel. Som ekstraudstyr kunne der ligeledes leveres et spærredifferentiale bagtil.

Derudover var turbomodellerne udstyret med luftaffjedring (ligesom Subaru XT) og med indvendigt ventilerede skivebremser på alle hjul. Øvrige modeller havde McPherson-fjederben fortil og bagtil, indvendigt ventilerede skivebremser på forhjulene og tromlebremser på baghjulene.

Alle modeller med manuelt gear var udstyret med bjergigangsætningsassistent.

Udstyr

Udstyrsvarianterne DL, GL og Turbo kunne alle fås som coupé (Turismo), sedan og stationcar.

DL-modellen havde el-justerbare sidespejle og forlygtevaskere, men (bortset fra specialmodeller) ingen centrallås eller el-ruder.

Udstyrsvarianten GL havde desuden centrallås, el-ruder fortil og bagtil, veloursæder, højdejusterbart rat, delt bagsæde med nakkestøtter (stationcar) og i sedan og coupé efter ønske elektrisk soltag. Turbomodellen havde andet indtræk og semiskalsæder foran. Klimaanlæg kunne leveres som ekstraudstyr.

De normale stationcars uden højt tag havde DL-udstyr, mens stationcarsene med højt tag (SuperStation), sedan og Turismo havde GL-udstyr.

Bemærkelsesværdigt var det store statusdisplay i instrumentbrættet, hvor der blev vist grundlæggende informationer som f.eks. åbne døre, tændt (fjern)lys eller tilkoblet firehjulstræk.

Efterfølger

Oprindeligt var Subaru Legacy planlagt som efterfølger for L-serien. Dog ændrede Subaru deres modelkoncept og gjorde Impreza til efterfølger i den lille mellemklasse, og positionerede Legacy som stor mellemklassebil.

Kilder

  1. ^ Bosch produktliste, viskerblade 1999/2000

Eksterne henvisninger

Foregående:
Subaru FF-1
Subaru L-serie
19711994
Efterfølgende:
Subaru Impreza