Moesgård: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
diverse
struktur + info + opdatering
Linje 1: Linje 1:
[[Fil:Moesgård (nymalet).JPG|thumb|Moesgård, hovedbygningen.]]
'''Moesgård''' er en herregård og tidligere [[Gods (større gård)|gods]] i [[Mårslet Sogn]], [[Aarhus Kommune]]. De ældste spor af større bygninger er ved [[dendrokronologi]]ske undersøgelser fastslået til [[1396]].
'''Moesgård''' er en herregård og tidligere [[Gods (større gård)|gods]] i [[Mårslet Sogn]], [[Aarhus Kommune]]. Moesgård Gods er på 324 [[hektar]] og de ældste spor af større bygninger er ved [[dendrokronologi]]ske undersøgelser fastslået til [[1396]].


Moesgård har længe været hjemsted for [[Moesgård Museum]] (tidligere kendt som Forhistorisk Museum), fungerende som lokal- og special-museum for [[arkæologi]] og [[etnografi]]. [[Moesgård Museum]] flyttede til en ny stor hovedbygning i efteråret 2014 tæt ved herregården og bygningerne er nu en del af Institut for [[Arkæologi]] og [[Antropologi]] ved [[Aarhus Universitet]].
De oprindelige bygninger lå frem til ca. [[1711]] lidt sydligere, ned mod [[Giber Å]], og stedet blev undersøgt i [[1998]] blandt andet med metaldetektor.
Der blev gravet tre søgegrøfter stedet. De viste, at gårdsanlægget har været omgivet af vådområder på tre sider og skrænten ned mod Giber Å på den fjerde side. Det kan ikke afvises, at vådområderne tildels er menneskeskabte.


== Historie ==
Den nuværende hovedbygning er opført i [[1780]]-[[1784]] af [[Christian Frederik Güldencrone]] efter tegninger af [[Christian Joseph Zuber]]
De oprindelige bygninger lå frem til ca. [[1711]] lidt sydligere end i dag, ned mod [[Giber Å]]. Området blev undersøgt i [[1998]] med blandt andet [[metaldetektor]] og tre søgegrøfter blev gravet. Undersøgelserne viste, at gårdsanlægget har været omgivet af vådområder på tre sider og skrænten ned mod Giber Å på den fjerde side. Det kan ikke afvises, at vådområderne tildels er menneskeskabte.


Den nuværende hovedbygning er opført i [[1780]]-[[1784]] af [[Christian Frederik Güldencrone]] efter tegninger af [[Christian Joseph Zuber]], men gården er blevet udbygget flere gange.
Fra [[1673]] og frem til [[1822]] var Moesgård en del af [[Baroniet Wilhelmsborg]].


Fra [[1673]] og frem til [[1822]] var Moesgård en del af [[Baroniet Wilhelmsborg]].
Moesgård er nu hjemsted for [[Moesgård Museum]], det tidligere Forhistoriske Museum.
Museet er lokalmuseum og specialmuseum for [[arkæologi]] og [[etnografi]] og samarbejder med Institut for Forhistorisk- og Middelalderarkæologi samt Etnografi og Socialanthropologi ved [[Aarhus Universitet]].


Moesgård Gods er på 324 [[hektar]].
== Galleri ==
== Galleri ==
<gallery>
<gallery>

Versionen fra 16. nov. 2015, 12:29

Moesgård, hovedbygningen.

Moesgård er en herregård og tidligere gods i Mårslet Sogn, Aarhus Kommune. Moesgård Gods er på 324 hektar og de ældste spor af større bygninger er ved dendrokronologiske undersøgelser fastslået til 1396.

Moesgård har længe været hjemsted for Moesgård Museum (tidligere kendt som Forhistorisk Museum), fungerende som lokal- og special-museum for arkæologi og etnografi. Moesgård Museum flyttede til en ny stor hovedbygning i efteråret 2014 tæt ved herregården og bygningerne er nu en del af Institut for Arkæologi og Antropologi ved Aarhus Universitet.

Historie

De oprindelige bygninger lå frem til ca. 1711 lidt sydligere end i dag, ned mod Giber Å. Området blev undersøgt i 1998 med blandt andet metaldetektor og tre søgegrøfter blev gravet. Undersøgelserne viste, at gårdsanlægget har været omgivet af vådområder på tre sider og skrænten ned mod Giber Å på den fjerde side. Det kan ikke afvises, at vådområderne tildels er menneskeskabte.

Den nuværende hovedbygning er opført i 1780-1784 af Christian Frederik Güldencrone efter tegninger af Christian Joseph Zuber, men gården er blevet udbygget flere gange.

Fra 1673 og frem til 1822 var Moesgård en del af Baroniet Wilhelmsborg.

Galleri

Ejere af Moesgård

  • (1396-1410) Erik Nielsen Gyldenstierne
  • (1410-1425) Niels Eriksen Gyldenstierne
  • (1425-1455) Erik Nielsen Gyldenstierne
  • (1455-1463) Erik Nielsen Gyldenstiernes dødsbo
  • (1463-1473) Peder Eriksen Gyldenstierne
  • (1473-1504) Oluf Pedersen Gyldenstierne
  • (1504-1550) Oluf Pedersen Gyldenstiernes dødsbo
  • (1550-1560) Lene Olufsdatter Gyldenstierne
  • (1560-1563) Jost Andersen Ulfeldt
  • (1563-1565) Anne Nielsdatter Kaas
  • (1565-1591) Anne Nielsdatter Kaass dødsbo
  • (1591-1623) Edel Jostsdatter Ulfeldt / Helvig Jostsdatter Ulfeldt / Kirsten Jostsdatter Ulfeldt
  • (1623-1638) Helvig Jostsdatter Ulfeldt
  • (1638-1648) Johan Kjeldsen Brockenhuus
  • (1648-1651) Niels Friis
  • (1651-1662) Mogens Nielsen Friis
  • (1662-1673) Gabriel Marselis
  • (1673-1683) Vilhelm lensbaron Güldencrone nr1
  • (1683-1692) Regitze Sophie Vind
  • (1692-1701) Christian baron Güldencrone / Jørgen baron Güldencrone / Vilhelm baron Güldencrone nr2
  • (1701-1746) Christian baron Güldencrone
  • (1746-1747) Vilhelm baron Güldencrone nr3
  • (1747-1753) Matthias baron Güldencrone
  • (1753-1788) Christian Frederik baron Güldencrone
  • (1788-1822) Frederik Julius Christian baron Gyldenkrone
  • (1822-1838) Statskassen
  • (1838-1844) Torkild Christian Dahl / Peder Jacob Møller
  • (1844-1872) Torkild Christian Dahl
  • (1872-1911) Emilie Andersen Dahl
  • (1911-1952) Bothilde Torkilsdatter Dahl
  • (1952-1960) Bothilde Torkilsdatter Dahls dødsbo
  • (1960-1964) Århus Amt
  • (1964-) Forhistorisk Museum

56°05′13.4″N 10°13′34.4″Ø / 56.087056°N 10.226222°Ø / 56.087056; 10.226222

Kilder/henvisninger

Eksterne links