Fristad: Forskelle mellem versioner
Slesvig-Holsten |
PerV (diskussion | bidrag) →19. århundrede: småret |
||
| Linje 10: | Linje 10: | ||
== 19. århundrede == |
== 19. århundrede == |
||
Flere af disse [[middelalder]]lige |
Flere af disse [[middelalder]]lige byrepublikker bevarede deres selvstændige stilling efter oprettelsen af [[Det tyske forbund]] i [[1815]], herunder [[Augsburg]] og [[Nürnberg]], der dog allerede [[1805]] hhv. [[1806]] blev annekteret af [[Kongeriget Bayern]]. De frie [[Hanseforbundet|Hansestæder]], [[Hamburg]], [[Lübeck]] og [[Bremen]] blev i [[1810]] af [[Napoleon 1. af Frankrig]] integrerede i [[Rhinforbundet]] for derved at styrke [[Kontinentalspærringen]], men blev alle anerkendt som frie stæder ved [[Wienerkongressen]]. Med denne stilling indgik de den [[8. Juni]] [[1815]] i [[Det tyske Forbund]] (tysk: ''Deutscher Bund''). |
||
Ligeledes blev [[Krakow]] ved Wienerkongressen anerkendt som [[Fristaden Kraków]], men efter den polske opstand i [[1846]] indlemmet i den [[østrig]]ske provins [[Galicien (Centraleuropa)|Galicien]]. Fristaden [[Frankfurt am Main|Frankfurt]] (tysk: ''Freie Stadt Frankfurt'') kom under [[Den preussisk-østrigske krig]] i [[1866]] under [[Preußen]], mens Hamburg, Bremen og Lübeck blev medlemmer af [[Det nordtyske forbund]] (tysk: ''Norddeutscher Bund''), [[1871]] i [[Det tyske Rige]] (tysk: ''Deutsches Reich'').{{kilde mangler|dato=Uge 52, 2013}} |
Ligeledes blev [[Krakow]] ved Wienerkongressen anerkendt som [[Fristaden Kraków]], men efter den polske opstand i [[1846]] indlemmet i den [[østrig]]ske provins [[Galicien (Centraleuropa)|Galicien]]. Fristaden [[Frankfurt am Main|Frankfurt]] (tysk: ''Freie Stadt Frankfurt'') kom under [[Den preussisk-østrigske krig]] i [[1866]] under [[Preußen]], mens Hamburg, Bremen og Lübeck blev medlemmer af [[Det nordtyske forbund]] (tysk: ''Norddeutscher Bund''), [[1871]] i [[Det tyske Rige]] (tysk: ''Deutsches Reich'').{{kilde mangler|dato=Uge 52, 2013}} |
||
Versionen fra 2. dec. 2015, 10:47
En fristad (tysk: Freie Stadt) er en by med statslig selvstændighed[1], det vil sige ikke er underlagt nogen højere myndighed end bystyret.[kilde mangler]
Middelalder
Oprindelig betegnede udtrykket "fristad" de byer, der i det 13. og 14. århundrede frigjorde sig fra (ærke)biskoppens overherredømme. Disse byer havde alle rettigheder til selv at føre udenrigs- og toldpolitik, skattepolitik og forsvarspolitik. Sådanne byer var eksempelvis Köln, Soest, Mainz (til 1462), Augsburg, Worms, Speyer, Straßburg og Basel.[kilde mangler]
Modsat var i Det tysk-romerske Rige de "frie rigsstæder" (tysk: Freie Reichsstadt, pl: Reichsstädten) betegnelsen for byer, der var pligtige at betale skatter og efterkomme befalinger fra kejseren.[kilde mangler]
Ved betegnelsen "kongelige fristæder" (tysk: Königliche Freistadt betegnedes i Ungarn byer med ret til selvstyre, fra 1405 byer med ret til deltagelse i Rigsdagen (tysk: Reichstag). Sådanne byer var eksempelvis Eisenstadt, Rust (Burgenland) (nu i Østrig) og Sopron (tysk: Ödenburg (nu i Ungarn)).
19. århundrede
Flere af disse middelalderlige byrepublikker bevarede deres selvstændige stilling efter oprettelsen af Det tyske forbund i 1815, herunder Augsburg og Nürnberg, der dog allerede 1805 hhv. 1806 blev annekteret af Kongeriget Bayern. De frie Hansestæder, Hamburg, Lübeck og Bremen blev i 1810 af Napoleon 1. af Frankrig integrerede i Rhinforbundet for derved at styrke Kontinentalspærringen, men blev alle anerkendt som frie stæder ved Wienerkongressen. Med denne stilling indgik de den 8. Juni 1815 i Det tyske Forbund (tysk: Deutscher Bund).
Ligeledes blev Krakow ved Wienerkongressen anerkendt som Fristaden Kraków, men efter den polske opstand i 1846 indlemmet i den østrigske provins Galicien. Fristaden Frankfurt (tysk: Freie Stadt Frankfurt) kom under Den preussisk-østrigske krig i 1866 under Preußen, mens Hamburg, Bremen og Lübeck blev medlemmer af Det nordtyske forbund (tysk: Norddeutscher Bund), 1871 i Det tyske Rige (tysk: Deutsches Reich).[kilde mangler]
20. århundrede
En speciel stilling indtog Fristaden Danzig (tysk: Freie Stadt Danzig), idet byen fra 1920 til 1939 var under Folkeforbundets overhøjhed.[kilde mangler]
Fristaden Lübeck blev 1937 integreret i den preussiske provins Slesvig-Holsten.[kilde mangler]
Efter 2. verdenskrig er der ingen byer, der har status af fristad.[kilde mangler]
Fristaden Christiania
"Fristaden Christiania" er betegnelsen for et område i København,[2] den forhenværende Bådsmandsstræde Kaserne,[3] der 1970 blev overtaget af ungdomsoprørere, som her indrettede sig efter deres egne tanker. "Fristaden"s stilling er retsligt og politisk omstridt,[kilde mangler] der har været en omfattende kriminalitet med tilknytning til stedet,[3] men der har ikke været politisk tilslutning til at bringe en ende på de ulovlige tilstande.[kilde mangler]
Eksterne henvisninger
- Jyske Samlinger, Ny række 18: Steen Bo Frandsen: En nordeuropæisk handelsrepublik i 1800-tallet (Hamborg)
Referencer
- ^ Ordbog over Det danske Sprog
- ^ http://www.dr.dk/nyheder/htm/baggrund/tema2005/varetaegt/images/50.pdf Forsvarsministeren og Justitsministeren - Redegørelse om Christiania, den 6. maj 2003. Side 2. Hentet den 23. december 2013.
- ^ a b http://www.dr.dk/nyheder/htm/baggrund/tema2005/varetaegt/images/50.pdf Forsvarsministeren og Justitsministeren - Redegørelse om Christiania, den 6. maj 2003. Side 1. Hentet den 23. december 2013.