Ali: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
m Henvist til sider
m Rettelser
Linje 3: Linje 3:
[[File:Hakob Hovnatanian - Ali ibn Abi Talib.jpg|thumb|ʿAlī]]
[[File:Hakob Hovnatanian - Ali ibn Abi Talib.jpg|thumb|ʿAlī]]
[[Fil:Investiture of Ali Edinburgh codex.jpg|thumb|right|Muhammed velsigner Ali]]
[[Fil:Investiture of Ali Edinburgh codex.jpg|thumb|right|Muhammed velsigner Ali]]
'''ʿAlī ibn Abū Tālib''' ((arabisk: علي بن أبي طالب persisk: علی پسر ابو طالب) var [[Muhammed]]s svigersøn og fætter og indtager en fremtrædende stilling inden for [[islam]]. Han er ifølge [[sunni-islam]] den 4. "retledte" [[kalif]] efter [[Abu Bakr|Abū Bakr]], [[Umar ibn al-Khattab|ʿUmar]] og [[Uthman ibn Affan|ʿUthmān]]. [[Shiisme|shiaer]] mener, at han er den første af de [[Tolv Imamer|tolv ufejlbarlige imamer]], som ifølge shia er Muhammeds retmæssige efterfølgere som leder af muslimerne. Ifølge shia havde Muhammed selv forudsagt, at de rette efterfølgere var "tolv personer fra [[Quraysh]]-stammen". Shiiter mener, at imām ʿAlī var den første mand, som troede på Muhammeds åbenbaringer fra Gud. Imām ʿAlī var på det tidspunkt ni år.
'''ʿAlī ibn Abū Tālib''' ([[Arabisk (sprog)|Arabisk]]: علي بن أبي طالب - [[Persisk (sprog)|Persisk]]: علی پسر ابو طالب) var [[Muhammed]]s svigersøn og fætter og indtager en fremtrædende stilling inden for [[islam]]. [[Shiisme|Shia-muslimer]] mener, at han er den første af de [[Tolv Imamer|tolv ufejlbarlige imamer]], som ifølge Shia-muslimer er Muhammeds retmæssige efterfølgere som leder af muslimerne. Ifølge shia havde Muhammed selv forudsagt, at de rette efterfølgere var "tolv personer fra [[Quraysh]]-stammen". Shiiter mener, at imām ʿAlī var den første mand, som troede på Muhammeds åbenbaringer fra Gud. Imām ʿAlī var på det tidspunkt ni år. Ifølge [[sunni-islam|Sunni-muslimer]] var han den 4. "retledte" [[kalif]] efter [[Abu Bakr|Abū Bakr]], [[Umar ibn al-Khattab|ʿUmar]] og [[Uthman ibn Affan|ʿUthmān]].


== Oplysninger om ʿAlī ==
== Oplysninger om ʿAlī ==
Linje 32: Linje 32:
Imam ʿAlī blev myrdet med et forgiftet sværd. Det skete mens han var i færd med at bede morgenbønnen i [[masjid al-Kūfa]]-[[moské]]en. Morderen var [[ʿAbd al-Rahmān ibn al-Muljam al-Murādī]], en lejemorder som var blevet betalt for mordet for at bane vejen for et [[umayyaderne|umayyadisk]] kalifat.
Imam ʿAlī blev myrdet med et forgiftet sværd. Det skete mens han var i færd med at bede morgenbønnen i [[masjid al-Kūfa]]-[[moské]]en. Morderen var [[ʿAbd al-Rahmān ibn al-Muljam al-Murādī]], en lejemorder som var blevet betalt for mordet for at bane vejen for et [[umayyaderne|umayyadisk]] kalifat.


'''Navne/Titler:'''
'''Navne/Titler:'''

Khayr al-Bashar(Den bedste af menneskeheden)
Khayr al-Bashar(Den bedste af menneskeheden)


Linje 44: Linje 45:
(1)
(1)


= Mubahalah begivenheden =

I det 10. år EH (efter hijra), kom kristelige stedfortrædere fra Najran til Profeten Muhammad i Medina, for at diskutere religiøse anliggender. Selv efter overbevisende argumenter, nægtede de kristne at tro, fordi de ikke var villige til at opgive deres religion for Islam.

Ifølge de Guddommelige instruktioner i den Hellige Koran:

”Og den, der strides med dig herom, efter at erkendelsen er kommet til dig, (til sådanne) skal du sige: Kom, lad os tilkalde vore sønner og jeres sønner, og vore hustruer og jeres hustruer, og vore ligemænd og jeres ligemænd, og så bede hengivent og nedkalde Allahs forbandelse over løgnerne.” [Koranen 3:61]

Mohamad foreslog, at de kristne skulle bringe deres kvinder, sønner og nære slægtninge den næste morgen, og det samme gjaldt Profeten, og de skulle bede, for at fremkalde Guds forbandelse på løgnerne, med henblik på at ende argumentationen.

Da de kristne fra Najran nåede tilbage til deres telte, efter at de havde accepteret Almubahala udfordringen, rådgav deres leder dem med følgende ord:

”Hvis Mohamad i morgen, kommer ud af sit hus med sine familiemedlemmer, så skal I under ingen omstændigheder gå med til Almubahala. Men hvis han medbringer hans ledsagere, så har I ikke noget at frygte, og I skal bestemt gå med til det.”  

Han vidste at Almubahala var et spørgsmål om liv eller død for begge parter, inklusiv deres familiemedlemmer. Hvis den hellige Profet (sa) tvivlede det mindste på det Islamiske budskab, så ville han ikke have givet de Kristne Almubahala udfordringen. Hvis han havde den mindste frygt for at forbandelserne ville påvirke ham og hans nærmeste familiemedlemmer, så ville han ikke overveje at komme ud med dem for at møde de Kristne.  

Ved daggry, gik Profeten til marken, hvori de skulle mødes, med sine børnebørn, førende Hassan med hånden, løftende Hussein på armen, mens Fatima gik ved siden af ham, og Ali gående bagved hende med islams banner. Da de kristne så denne procession langvejsfra, kom de til den konklusion, at Mohamad var den sande Guds Profet, for han havde bragt med sig sine kæreste og nærmeste.

De kristne tog hen til Profeten og informerede ham, at de ikke var villige til at bede om forbandelse over løgnerne, i stedet, var de villige til at betale Jizyah (skat) og komme med et forlig. Profeten henviste dem til Ali for betingelserne.

Bemærk at verset siger "..''og vore ligemænd og jeres ligemænd''.."  Og på arabisk: "''wa-ʾanfusanā wa-ʾanfusakum"''

Dette betyder at Profeten Muhammed skal tage den person der ligner ham mest og er ham jævnbyrdig, her vælger Profeten Imam Ali - Dette er et af mange beviser der beviser hvor stor en position Imam Ali. Så stor at profeten valgte ham som ligemand.


'''Hans testamente'''
'''Hans testamente'''

Versionen fra 3. dec. 2015, 23:03

For alternative betydninger, se Ali (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Ali)
ʿAlī
Muhammed velsigner Ali

ʿAlī ibn Abū Tālib (Arabisk: علي بن أبي طالب - Persisk: علی پسر ابو طالب) var Muhammeds svigersøn og fætter og indtager en fremtrædende stilling inden for islam. Shia-muslimer mener, at han er den første af de tolv ufejlbarlige imamer, som ifølge Shia-muslimer er Muhammeds retmæssige efterfølgere som leder af muslimerne. Ifølge shia havde Muhammed selv forudsagt, at de rette efterfølgere var "tolv personer fra Quraysh-stammen". Shiiter mener, at imām ʿAlī var den første mand, som troede på Muhammeds åbenbaringer fra Gud. Imām ʿAlī var på det tidspunkt ni år. Ifølge Sunni-muslimer var han den 4. "retledte" kalif efter Abū Bakr, ʿUmar og ʿUthmān.

Oplysninger om ʿAlī

Navn: ʿAlī ibn Abū Tālib ibn Abd al-Mottaleb.

Han blev hyppigst kaldt Amīr al-Mu'minīn, Asadullāh al-Ghāleb, Ya'sob al-Deen, Walī Allah al-A'adham, al-Murtadā, Haydar, al-Karrār.

Også kaldt Abū Turāb, Abū al-Hasan, Aba Zaynab, Abū al-Hasanayn, Aba'l-Sebtayn.

Fader: Umrān Abd Munaf, kunyah, Abū Tālib og sheik, leder af Albat'haa.

Moder: Fātima bint Asad ibn Hashim ibn Abd Munaf.

Født: Fredag den 13. Rajab efter ʿAm il-Fīl på 30 år.

Fødested: Mekka i det nuværende Saudi Arabien.

Levealder: 63 år.

ʿAlī udøvede sit kald som imam i 29 år fra 632 til 661. Han blev kalif efter ʿUthmān ibn Affān. Hans ledelse af det islamiske imperium varede i fire år og 9 måneder (656-661).

Ægtefæller: ʿAlīs første kone var Fātima al-Zahrā (profeten Mohammeds datter). Hun blev mellem 18 og 24 år gammel. Imam ʿAlī blev også gift med Umm al-Banīn og Fātima bint Wahab, men giftede sig ikke med andre i Fātimas levetid.

Børn: De mest kendte er sønnerne og datteren med hans første kone (Fātima al-Zahrā): Hasan, Husayn, Zaynab og Umm Kulthum. Derudover havde han blandt andre Abbas og Ibn al-Hanafiyyah

Dødsfald: Mandag eller søndag den 21. i ramadan-måneden.

Imam ʿAlī blev myrdet med et forgiftet sværd. Det skete mens han var i færd med at bede morgenbønnen i masjid al-Kūfa-moskéen. Morderen var ʿAbd al-Rahmān ibn al-Muljam al-Murādī, en lejemorder som var blevet betalt for mordet for at bane vejen for et umayyadisk kalifat.

Navne/Titler:

Khayr al-Bashar(Den bedste af menneskeheden)

Denne titel Har Profeten(sa) givet Imam Ali; Jabir søn af Abdullah beretter med flere ordlyde at Profeten har sagt; ”Ali er den bedste af alle mennesker, den der mistror dette har mistet sin tro”

Faruq (Adskilleren) – Den der adskiller fra ret og uret.

Abu Dharr al-Ghifari og Salman har berettet at Profeten(sa) tog imam Alis hånd og erklærede; ”Dette er den første der troede på mig og dette vil være den første der giver mig hånden på genopstandelsens dag. Dette er ham der adskiller fra ret og uret” (1)

Mubahalah begivenheden

I det 10. år EH (efter hijra), kom kristelige stedfortrædere fra Najran til Profeten Muhammad i Medina, for at diskutere religiøse anliggender. Selv efter overbevisende argumenter, nægtede de kristne at tro, fordi de ikke var villige til at opgive deres religion for Islam.

Ifølge de Guddommelige instruktioner i den Hellige Koran:

”Og den, der strides med dig herom, efter at erkendelsen er kommet til dig, (til sådanne) skal du sige: Kom, lad os tilkalde vore sønner og jeres sønner, og vore hustruer og jeres hustruer, og vore ligemænd og jeres ligemænd, og så bede hengivent og nedkalde Allahs forbandelse over løgnerne.” [Koranen 3:61]

Mohamad foreslog, at de kristne skulle bringe deres kvinder, sønner og nære slægtninge den næste morgen, og det samme gjaldt Profeten, og de skulle bede, for at fremkalde Guds forbandelse på løgnerne, med henblik på at ende argumentationen.

Da de kristne fra Najran nåede tilbage til deres telte, efter at de havde accepteret Almubahala udfordringen, rådgav deres leder dem med følgende ord:

”Hvis Mohamad i morgen, kommer ud af sit hus med sine familiemedlemmer, så skal I under ingen omstændigheder gå med til Almubahala. Men hvis han medbringer hans ledsagere, så har I ikke noget at frygte, og I skal bestemt gå med til det.”  

Han vidste at Almubahala var et spørgsmål om liv eller død for begge parter, inklusiv deres familiemedlemmer. Hvis den hellige Profet (sa) tvivlede det mindste på det Islamiske budskab, så ville han ikke have givet de Kristne Almubahala udfordringen. Hvis han havde den mindste frygt for at forbandelserne ville påvirke ham og hans nærmeste familiemedlemmer, så ville han ikke overveje at komme ud med dem for at møde de Kristne.  

Ved daggry, gik Profeten til marken, hvori de skulle mødes, med sine børnebørn, førende Hassan med hånden, løftende Hussein på armen, mens Fatima gik ved siden af ham, og Ali gående bagved hende med islams banner. Da de kristne så denne procession langvejsfra, kom de til den konklusion, at Mohamad var den sande Guds Profet, for han havde bragt med sig sine kæreste og nærmeste.

De kristne tog hen til Profeten og informerede ham, at de ikke var villige til at bede om forbandelse over løgnerne, i stedet, var de villige til at betale Jizyah (skat) og komme med et forlig. Profeten henviste dem til Ali for betingelserne.

Bemærk at verset siger "..og vore ligemænd og jeres ligemænd.."  Og på arabisk: "wa-ʾanfusanā wa-ʾanfusakum"

Dette betyder at Profeten Muhammed skal tage den person der ligner ham mest og er ham jævnbyrdig, her vælger Profeten Imam Ali - Dette er et af mange beviser der beviser hvor stor en position Imam Ali. Så stor at profeten valgte ham som ligemand.

Hans testamente

Da Imam Ali (as) blev uhelbredeligt syg og forgiftet med Abdur-Rahman søn af Muljims sværd (må Allahs forbandelser være over ham), gav Ali (as), følgende testamente til sine sønner Hassan og Hussein (as):

”Jeg råder jer til at frygte Allah, og tilstræb jer ikke de verdslige fornøjelser, selvom de tilstræber sig jer. Sørg ikke over de ting i denne verden, som er blevet nægtet jer. Sig sandheden og handl i forventning efter belønning. Vær fjender imod undertrykkeren og hjælpere imod den undertrykte.

Jeg råder jer, og alle mine børn og nærmeste, og til alle dem disse ord når at frygte Allah, at holde forholdene på plads og overholde de gode relationer iblandt jer selv, da I sandelig har hørt jeres bedstefader (Profeten (sa)) sige: Forbedringen af de indbyrdes forskelle, er bedre end den almindelige bøn og fasten.

Frygt Allah og tænk på Ham, hvad angår de forældreløse børn. Lad dem ikke sulte og lad dem ikke lide i jeres tilstedeværelse. Frygt Allah, og lad Ham være midtpunktet mellem jer og jeres naboer, da de havde del i Profetens råd. Han sagde så godt om dem, at man ville tro, at de havde del i arven. Frygt Allah og lad Ham være midtpunktet i Koranen. Ingen bør være dygtigere end jer til at handle efter den. Frygt Allah, og lad Ham være midtpunktet i jeres bøn, fordi den er en søjle i jeres religion. Frygt Allah, og lad Ham være midtpunktet i jeres Herres Hus (Kabaen). Svigt det ikke, så længe I liver, for hvis den er svigtet, så vil I ikke opnå frelse. Frygt Allah, og lad Ham være midtpunktet i jeres Jihad (stræben), ved hjælp af jeres ejendom, liv og tunger.

Respekter slægtskabet og giv fra jer til andre. Undgå at gå fra hinanden, ved alvorlige indbyrdes forhold. Giv ikke op, med at påbyde det gode og forbyde det onde, så de ondskabsfulde ikke får fremgang i deres status over jer; for hvis Ii beder, vil jeres bønner ikke accepteres.” [kilde mangler]

Begravelsessted: Imam ʿAlī-moskéen i Najaf i nuværende Irak.

Eksterne henvisninger

http://www.imam-ali.dk/navnetitler