Regnorme: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
No edit summary
Linje 17: Linje 17:
'''Regnorme''' (''Lumbricidae'') er en [[Familie (biologi)|familie]] i rækken [[ledorme]]. De er kendt for at være til gavn i haven, idet de forbedrer jordens kvalitet.
'''Regnorme''' (''Lumbricidae'') er en [[Familie (biologi)|familie]] i rækken [[ledorme]]. De er kendt for at være til gavn i haven, idet de forbedrer jordens kvalitet.


Regnorme har ingen egentlige øjne, men kan skelne mellem lys og mørke. De ånder gennem huden.
Regnorme har ingen egentlige øjne, men kan skelne mellem lys og mørke. De ånder ikke gennem huden.


== Parring ==
== Parring ==
Linje 62: Linje 62:
<references>
<references>
<ref name="dd">Hans Hvass (red.) ''Danmarks Dyreverden, bind 1, Hvirvelløse dyr'', side 187. 2. udgave, Rosenkilde og Bagger 1978. ISBN 87-423-0076-2.</ref>
<ref name="dd">Hans Hvass (red.) ''Danmarks Dyreverden, bind 1, Hvirvelløse dyr'', side 187. 2. udgave, Rosenkilde og Bagger 1978. ISBN 87-423-0076-2.</ref>
<ref name=allearter>www.allearter.dk: [http://allearter-databasen.dk/?perma=518a47cc166d9 Familien Lumbricidae] </ref>
<ref name="allearter">www.allearter.dk: [http://allearter-databasen.dk/?perma=518a47cc166d9 Familien Lumbricidae] </ref>
</references>
</references>



Versionen fra 17. dec. 2015, 18:51

Regnorme
Tegning: Halvard
Tegning: Halvard
Videnskabelig klassifikation
Domæne Eukaryota
Rige Animalia (Dyr)
Række Annelida (Ledorme)
Klasse Oligochaeta
Orden Opisthopora
Underorden Lumbricina
Overfamilie Lumbricoidea
Familie Lumbricidae
Hjælp til læsning af taksobokse

Regnorme (Lumbricidae) er en familie i rækken ledorme. De er kendt for at være til gavn i haven, idet de forbedrer jordens kvalitet.

Regnorme har ingen egentlige øjne, men kan skelne mellem lys og mørke. De ånder ikke gennem huden.

Parring

Hos kønsmodne dyr findes et opsvulmet parti på den forreste tredjedel af kroppen. Denne del kaldes bæltet eller sadelen (clitellum). Når regnorme parrer sig, anbringer de bugen mod hinanden og hovedet i hver sin retning. Sadelen udskiller da et slimet sekret, der omgiver dyrenes midterparti. I dette slimhylster glider sæden i et par render hen til hver af dyrenes sædgemmer. Parringen kan vare nogle timer. Senere dannes ægkokoner i sadelen og sæden fra sædgemmerne udgydes over æggene. Fra disse æg kryber ungerne færdigudviklede ud efter nogle uger.[1]

Jordforbedring

Regnormene giver god muldjord, da de omsætter en masse henfaldende organisk stof. Desuden ilter regnormenes gange jorden, så den bliver let og luftig. På den måde trives planter og mikroorganismer bedre, ligesom regnvandet bedre siver ned i jorden.[1]

Klassifikation

Arter

I Danmark findes der omkring 20 arter af regnorme.[2] Blandt andre:

Slægter

  • Allolobophora
  • Aporrectodea
    • Aporrectodea calignosa
    • Aporrectodea rosea
    • Aporrectodea trapezoides
    • Aporrectodea turgida
  • Bimastos
  • Dendrobaena
  • Dendrodrilus
  • Eisenia
  • Eiseniella
  • Eophila
  • Helodrilus
  • Octodrilus
  • Octolasion
  • Underfamilie: Lumbricinae
    • Lumbricus
      • Lumbricus castaneus
      • Lumbricus rubellus
      • Lumbricus terrestris (Stor regnorm)
  • Underfamilie: Diporodrilinae
    • Diporodrilus

Se også

Referencer

  1. ^ a b Hans Hvass (red.) Danmarks Dyreverden, bind 1, Hvirvelløse dyr, side 187. 2. udgave, Rosenkilde og Bagger 1978. ISBN 87-423-0076-2.
  2. ^ www.allearter.dk: Familien Lumbricidae

Eksterne henvisninger

DyrSpire
Denne artikel om dyr er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.