Ægte mus: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
Patchfinder (diskussion | bidrag)
m Fjernede Kategori:Muse-familien; Tilføjede Kategori:Musefamilien ved hjælp af Hotcat
tilretter teksten, da den handler om musefamilien, ikke slægten. Flytter noget tekst til husmus
Linje 1: Linje 1:
{{taxobox2
{{taxobox2
| navn = Mus
| navn = Ægte mus
| farve = pink
| farve = pink
| billede = House mouse.jpg
| billede = House mouse.jpg
| billedbredde = 250px
| billedbredde = 250px
| billedtekst = [[Lys husmus]], ''Mus musculus''
| billedtekst = [[Husmus]], ''Mus musculus''
| rige = Animalia ([[Dyr]])
| rige = Animalia ([[Dyr]])
| række = Chordata<br />([[Chordater]])
| række = Chordata<br />([[Chordater]])
| klasse = Mammalia<br />([[Pattedyr]])
| klasse = Mammalia<br />([[Pattedyr]])
| orden = Rodentia<br />([[Gnavere]])
| orden = Rodentia<br />([[Gnavere]])
| familie = Muridae<br />([[Musefamilien]])
| familie = Muridae
| underfamilie = Murinae<br />([[Mus og rotter]])
| slægt = Mus
| slægt_da = Mus
| slægt_autoritet = [[Carl von Linné|Linnaeus]], [[1758]]
}}
}}
{{harflertydig|Mus}}
{{harflertydig|Mus}}


'''Musefamilien''' (''Muridae''), også kaldet de '''ægte mus''', er en [[Familie (biologi)|familie]] af [[gnavere|gnavere.]] Det er den største gnaverfamilie, og de cirka 700 [[Art|arter]] er udbredt i alle verdensdele.
En '''mus''' er et [[pattedyr]] som tilhører en af ud mange [[art]]er af små [[gnavere]] i [[slægt (biologi)|slægten]] ''Mus'' og andre beslægtede slægter i [[familie (biologi)|familien]] ''[[Muridae]]''. Nogle gange medregnes også nogle gnavere af andre familier.


Den sikkert bedst kendte mus er husmusen (''Mus musculus''). Den findes i næsten alle lande hvor den lever sammen med [[menneske]]r i deres huse. Den bruges i laboratorier som [[forsøgsdyr]], og den er også et populært [[kæledyr]].
Den sikkert bedst kendte mus er [[Husmus|husmusen]] (''Mus musculus''). Den findes i næsten alle lande hvor den lever sammen med [[menneske]]r i deres huse. Den bruges i laboratorier som [[forsøgsdyr]], og den er også et populært [[kæledyr]].

==Arter==
== Udseende ==
I [[Danmark]] findes følgende arter af mus:
De ægte mus er små dyr, op til rottestørrelse, der er ret ens af udseende. Snuden er spids, ørerne er store og normalt let synlige, og overlæben er kløvet i et hareskår. Halen er lang, skælklædt og med spredte, korte hår. På forpoten findes fire tæer og på bagpoten fem tæer.
===Familien ''Muridae''===

* [[Lys husmus]] (''Mus musculus'')
I tandsættet findes i alt fire fortænder, der er rodåbne, det vil sige at de er uden rod og kan vokse i hele dyrets levetid. I hver kæbehalvdel sidder desuden tre kindtænder med rødder. De er lavkronede og knudrede.<ref name=dd/>
* [[Mørk husmus]] (''Mus domesticus)

==Danske arter==

I [[Danmark]] findes følgende arter af ægte mus:
* [[Husmus]] (''Mus musculus'')
* [[Halsbåndmus]] (''Apodemus flavicollis'')
* [[Halsbåndmus]] (''Apodemus flavicollis'')
* [[Skovmus]] (''Apodemus sylvaticus'')
* [[Skovmus]] (''Apodemus sylvaticus'')
* [[Brandmus]] (''Apodemus agrarius'')
* [[Brandmus]] (''Apodemus agrarius'')
* [[Dværgmus]] (''Micromys minutus'')
* [[Dværgmus]] (''Micromys minutus'')
* [[Markmus|Nordmarkmus]] (''Microtus agrestis'')
* [[Sydmarkmus]] (''Microtus arvalis'')
* [[Rødmus]] (''Clethrionomys glareolus'')
===Afarter af familien ''Muridae'' ===
Følgende arter tilhører også familien ''Muridae'', men regnes ofte ikke som mus:
* [[Mosegris]] (''Arvicola terrestris'')
* [[Brun rotte]] (''Rattus norvegicus'')
* [[Brun rotte]] (''Rattus norvegicus'')
* [[Husrotte]] (''Rattus rattus'')
* [[Husrotte]] (''Rattus rattus'')
* [[Bisamrotte]] (''Ondatra zibethica'')
===Familien ''Dipodidae''===
Arter i familien [[Springmus]] (''Dipodidae''), som strengt taget ikke er mus:
* [[Birkemus]] (''Sicista betulina'')
===Familien ''Myoxidae''===
Arter i familien [[Syvsovere]] (''Myoxidae''), som strengt taget ikke er mus:
* [[Hasselmus]] (''Muscardinus avellanarius'')
==Karakteristik af ''spidsmus''==
[[Spidsmus]] kan i det ydre minde om mus, men er meget forskellige fra dem idet de ikke er gnavere, men tilhører [[orden (biologi)|ordenen]] [[insektædere]].

{{QA-afsnit}}
== Historie ==
Mennesket har kendt musen i 8.000 år, men det er først i de seneste 300-400 år de er blevet holdt i fangenskab som kæledyr. Musen som vi kender den i dag, lever mange steder, hvilket ikke alle er lige glade for. Musen som vi kender den, menes at komme fra asien, hvor den kom til Europa med fødevarer og folk. Mus lever nu i skove, huse, butikker og forretninger hvor de for det meste ses som skadedyr. Selvom mange mus nu ses som skadedyr, blev den hvide mus engang anset som hellig, og man mente faktisk, at en hvid mus i lommen eller hjemme skulle bringe lykke. Nu ses de ikke ligefrem hellige men som irriterende skadedyr – eller som søde og hyggelige kæledyr. Den første museklub hed: ”The National Mouse Club”. Den blev åbnet i [[1895]] i England og findes stadig. Desværre findes der ingen museklubber i [[Danmark]], man kan heller ikke føre stambog, men i [[Sverige]] findes der en museklub/forening der hedder: Svemus <ref>[http://svemus.webs.com/ Hem – Svenska Musklubben<!-- Bot genereret titel -->]</ref>, oprettet i [[1987]]. Den arrangerer udstillinger, ''agility''- og springkonkurrencer for mus, hvor man også kan stambog på sin mus.

== Racer og farver ==
Der er fem forskellige museracer: Den [[Den Arabiske Halvø|arabiske]] og den [[Egypten|egyptiske]] mus, som bliver lidt større end den almindelige mus. Så er der [[zebra]]-mus med zebralignende striber. Den skal helst holdes i trio, dvs. to hunner og én han. Så er der [[Natal]]-musen, der er mere [[rotte]] end mus. Den er lidt større end en almindelig mus, og lugter ikke så meget. Den kan købes hos de fleste dyrehandlere. Den næstsidste er fedthalemusen, der minder mere om ørkenrotten end mus. Den almindelige mus deles ikke i såkaldte racer, men mere i farver – broget, nærmest stribet, plettet eller bare ensfarvet. Farverne er: sort, hvid, chokolade, grå, brun, orangebrun, creme og gråblå, i alt 30 forskellige farver. Pelsen kan også variere fra mus til mus, fra ekstra glat til nærmest ru. Der findes også langhårede mus.

== Musespor som djævelens fodspor ==
Natten mellem 8. og 9.februar [[1855]] dækkede et kraftig [[sne]]vejr store dele af [[Devon]], fra Torguay til [[Exeter]], med hvidt. Næste morgen opdagede folk, at over 30 store og små byer var oversået med fodspor, der så ud til at være afsat af et [[æsel]]. <ref>http://books.google.no/books?id=z9gMsCUtCZUC&pg=PA129&lpg=PA129&dq=mice+devon+exeter+1855+tracks&source=bl&ots=JTRqgsgjZZ&sig=cuXyaRGGSLQE0U1xMUbUJjxh-dk&hl=no#v=onepage&q&f=false</ref> De havde form som en lidt uregelmæssig [[hestesko]], 4-6 cm bred. Det uhyggelige var, at de så ud, som om de var afsat af en tobenet skabning, <ref>[http://www.unexplained-mysteries.com/forum/index.php?showtopic=97761 The Devonshire Devil Incident – Unexplained Mysteries Discussion Forums<!-- Bot genereret titel -->]</ref> og nogle endte brat ude på marken, som om væsenet pludselig var fløjet til vejrs. Andre spor løb hen over tage; nogle blev fundet på aflukkede steder, omgivet af mure på alle kanter. Nogle spor forsvandt ind i rør med en diameter på 20 cm og fortsatte på den anden side; mens andre stoppede foran en høstak og fortsatte på den anden side, som om væsnet havde skrævet hen over høstakken. <ref>Lars Thomas: ''Det uforklarlige'' (s. 84), forlaget Sesam, København 2002, ISBN 87-11-13557-3</ref>

Forklaringen var sandsynligvis den usædvanlig strenge vinter [[1854]]-55. I 1854 var der usædvanligt mange mus, og det voldsomme snefald 9.februar har tvunget dem ud på vandring efter føde. Den dybe sne tvang dem til at springe, hva der efterlader hesteskoformede spor. [[Rovfugl]]e har forsynet sig af mus, der krydsede åben mark, sådan at sporene brat forsvandt.

Lokalbefolkningen, der først afskrev det hele som drengestreger, blev efterhånden grebet af [[panik]]. Man frygtede, at [[djævel]]en havde afsat sporene, og [[præst]]erne måtte afholde særlig [[bøn]]ner. Flere steder måtte [[soldat]]er tilkaldes for at holde ro og orden. Efter 11.februar dukkede der imidlertid ikke flere spor op, og folk faldt gradvis til ro. Nogle mente, det var 400 [[romaer]], der havde vandret rundt på specialbyggede stylter for at skremme befolkningen væk, så romaerne i fred kunne plyndre de forladte huse.<ref name=autogeneret1>Lars Thomas: ''Det uforklarlige'' (s. 86)</ref>


== Se også ==
Tilsvarende spor er dukket op til andre tider og på andre steder, så sent som i [[Hull]] i januar eller februar [[1957]].<ref>[http://independent.academia.edu/MikeDash/Papers/193347/The_Devils_Hoofmarks_Source_Material_on_the_Great_Devon_Mystery_of_1855 The Devil's Hoofmarks: Source Material on the Great Devon Mystery of 1855 (Mike Dash) – Academia.edu]</ref> I [[1908]] var det i [[New Jersey]], man fandt "djævelens spor", og i [[1945]] i [[Belgien]].<ref name=autogeneret1 />
* [[Springmus]]
* [[Syvsovere]]
* [[Studsmus]]
* [[Spidsmus]]


== Henvisninger ==
== Henvisninger ==
<References />
<References>
<ref name=dd>Preben Bang (red. Hans Hvass), ''Danmarks Dyreverden'', 2. udgave, Rosenkilde og Bagger 1978, bind 9, side 195. ISBN 87-423-0076-2.</ref>
</References>


[[Kategori:Musefamilien| ]]
[[Kategori:Musefamilien| ]]
[[Kategori:Skadedyr]]
[[Kategori:Gnavere]]
[[Kategori:Gnavere]]

Versionen fra 19. dec. 2015, 12:22

Ægte mus
Husmus, Mus musculus
Husmus, Mus musculus
Videnskabelig klassifikation
Rige Animalia (Dyr)
Række Chordata
(Chordater)
Klasse Mammalia
(Pattedyr)
Orden Rodentia
(Gnavere)
Familie Muridae
Hjælp til læsning af taksobokse
For alternative betydninger, se Mus. (Se også artikler, som begynder med Mus)

Musefamilien (Muridae), også kaldet de ægte mus, er en familie af gnavere. Det er den største gnaverfamilie, og de cirka 700 arter er udbredt i alle verdensdele.

Den sikkert bedst kendte mus er husmusen (Mus musculus). Den findes i næsten alle lande hvor den lever sammen med mennesker i deres huse. Den bruges i laboratorier som forsøgsdyr, og den er også et populært kæledyr.

Udseende

De ægte mus er små dyr, op til rottestørrelse, der er ret ens af udseende. Snuden er spids, ørerne er store og normalt let synlige, og overlæben er kløvet i et hareskår. Halen er lang, skælklædt og med spredte, korte hår. På forpoten findes fire tæer og på bagpoten fem tæer.

I tandsættet findes i alt fire fortænder, der er rodåbne, det vil sige at de er uden rod og kan vokse i hele dyrets levetid. I hver kæbehalvdel sidder desuden tre kindtænder med rødder. De er lavkronede og knudrede.[1]

Danske arter

I Danmark findes følgende arter af ægte mus:

Se også

Henvisninger

  1. ^ Preben Bang (red. Hans Hvass), Danmarks Dyreverden, 2. udgave, Rosenkilde og Bagger 1978, bind 9, side 195. ISBN 87-423-0076-2.