Michael Qureshi: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
m Gendannelse til seneste version ved 94.191.186.246, fjerner ændringer fra 94.191.185.206 (diskussion | bidrag)
Fjerner version 8391633 af Madglad (diskussion)A = B / ellers skal du gøre det ordentligt!!
Linje 1: Linje 1:
{{POV|dato=december 2015}}
{{notabilitet|SDBS=Ja}}
{{Infoboks person
{{Infoboks person
| navn = Michael Qureshi
| navn = Michael Qureshi
Linje 77: Linje 75:
== Referencer ==
== Referencer ==
{{reflist}}
{{reflist}}

{{POV|dato=december 2015}}


{{FD|1976|Levende|Qureshi, Michael}}
{{FD|1976|Levende|Qureshi, Michael}}

Versionen fra 24. dec. 2015, 19:31

Michael Qureshi
Født Michael Qureshi
4. maj 1976 (47 år)
Danmark Køge, Danmark
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Journalist
Aktive år 1999-

Michael Qureshi (født 4. maj 1976 i Køge)[1] er en dansk sportsjournalist, der senest havde ansættelse hos Ekstra Bladet.

Efter at Michael Qureshi havde læst spansk og journalistik som en master-degree, fik han i 1999 job på Ekstra Bladets nye netside EB Sport.[1][2]

I 2015 skrev Qureshi en biografi om fodboldspiller Martin Ødegaard for det norske forlag Publicom.[3] Efter udgivelsen gik den direkte ind på 2. pladsen over mest solgt generel litteratur i Norge.[4]

Kildeskandale

Den 4. december 2015 blev han efter godt ti måneders ansættelse bortvist og fyret fra Ekstra Bladet, efter at det var blevet afsløret at Qureshi i en årrække havde brugt fiktive navne på kilder til historier.[5] Efter afsløringen trak han sig samme dag som bestyrelsesmedlem i Danske Sportsjournalister.[6] Efterfølgende sagde formand Andreas Kraul at sportsjournalisters anseelse var kommet under angreb, og "Nu er det gode arbejde så bombet nogle år tilbage".[7]

Få dage efter blev han ekskluderet fra specialforeningen Journalisterne under Dansk Journalistforbund.[8] Denne blev dog trukket tilbage igen, efter at foreningen havde fået flere klager fra medlemmer, over at bestyrelsen ikke havde overholdt formelle procedurer.[9]

Efter bortvisningen af Michael Qureshi fra Ekstra Bladet, begyndte hans tidligere arbejdsplads Berlingske Media på en undersøgelse af Qureshis artikler i blandt andet BT og flere regionale dagblade. Dette bevirkede at mediet trak 22 artikler tilbage. På Ekstra Bladet måtte man i første omgang trække fem artikler tilbage, og på et pressemøde kaldte chefredaktør Poul Madsen sagen for en "kæmpe skandale", og indrømmede at han og læserne var blevet snydt af en ansat. Han fortalte at avisen nu havde sat mange journalistiske kræfter ind på at opklare hele sagens omfang.[10]

Qureshi havde siden 1999 også skrevet artikler for magasinet GOAL, der blev udgivet i Danmark, Finland, Tjekkiet og Tyrkiet. Her meddelte udgiveren Egmont Publishing at de ville trække over 500 artikler tilbage den 10. december, ligesom samarbejdet med Qureshi var stoppet omgående.[11] Michael Qureshi var i gennemsnit blevet aflønnet med beløb mellem 1.200 og 1.800 kr. pr. leveret artikel. Disse beløb blev til og med oktober 2011 afregnet direkte til Qureshi. Derefter ændrede han efter eget ønske afregningsmåde, og derfra blev der afregnet via faktura til et engelsk firma med navnet 'Cvseeme', som var ejet af en Keith Chaplin-Mabbutt. Firmaet var i følge offentlige oplysninger lukket på dette tidspunkt, men der blev alligevel afregnet med det. Firmaets ejer havde også et navne-sammenfald med en Keith Mabbutt, som Qureshi havde brugt ved flere lejligheder som påstået kilde til artikler for GOAL.[12]

Sagen startede med at Ekstra Bladet i oktober 2015 bragte et interview med Napoli-spilleren Gonzalo Higuaín, som senere viste sig aldrig havde fundet sted. Derefter begyndte Viasats Onside-redaktion af grave i Michael Qureshis tidligere arbejde.[13] Han afviste at kilderne var falske, men at han blot havde givet dem pseudonymer for at beskytte dem. Qureshi ønskede heller ikke at oplyse deres rigtige identitet til BTs og Ekstra Bladets chefredaktioner i fortrolighed.[14]

I biografien om den norske fodboldspiller Martin Ødegaard havde Michael Qureshi også brugt et fiktivt navn på en kilde,[3] ligesom Ødegaard ikke var tilfreds med, at hverken forfatter eller forlag havde taget kontakt til ham forud for udgivelsen af bogen. Det var den første biografi om den dengang 16-årige fodboldspiller.[15]

Falske citater

Som en udløber af kildeskandalen begyndte flere medier at undersøge Michael Qureshis arbejde. Det førte til at Politiken kunne afsløre, at Qureshi også havde opfundet falske citater i en artikel i BT om Michael Laudrup fra 6. november 2014. Her havde Michael Qureshi citeret en skotsk journalist ved navn Paul Hughes som havde base i Qatar. Denne havde ifølge Qureshi en stor insiderviden om Laudrup, som på dette tidspunkt var cheftræner for Lekhwiya SC i Qatar. Men Paul Hughes sagde til Politiken: "at han aldrig har udtalt sig om Laudrup endsige talt med Michael Qureshi!".[16]

Karriere

  • 1999 – Ekstra Bladet Sport
  • 1999-2001 – TV3 Onside
  • 2001-2003 – Korrespondent for B.T. Sporten i London
  • 2003-2005 – Journalist for M!
  • 2005-2006 – Korrespondent for B.T. Sporten i Madrid, med fokus på Thomas Gravesen og Real Madrid
  • 2006-2009 – Journalist på B.T. Sporten
  • 2009-2014 – Souschef på sporten.dk, B.T.
  • 2015 – Journalist på Ekstra Bladet Sport

Bibliografi

  • Martin Ødegaard (2015)

Referencer

  1. ^ a b "Bestyrelsen for Danske Sportsjournalister". Danske Sportsjournalister. Hentet 9. december 2015.
  2. ^ Nielsen, Marie Ravn (9. december 2015). "OVERBLIK: Derfor ruller sagen om fyret sportsjournalist". DR. Hentet 12. december 2015.
  3. ^ a b Hernes, Øystein; Christiansen, Anders K. (5. december 2015). "Innrømmer navnejuks i Ødegaard-bok" ((norsk)). Verdens Gang. Hentet 9. december 2015.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Ukendt sprog (link)
  4. ^ Krogsæter Aarre, Magnus (12. juni 2015). "Ødegaard-bøkene rives vekk: – Takk til Martin for å være et fantastisk forbilde" ((norsk)). TV 2 Norge. Hentet 12. december 2015.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Ukendt sprog (link)
  5. ^ "Ekstra Bladet bortviser sportsjournalist". Ekstra Bladet. 4. december 2015. Hentet 9. december 2015.
  6. ^ "Qureshi stopper i bestyrelsen". Danske Sportsjournalister. 4. december 2015. Hentet 9. december 2015.
  7. ^ Andreassen, Andreas Marckmann (8. december 2015). "Andreas Kraul: »Nu er det gode arbejde så bombet nogle år tilbage«". Journalisten. Hentet 9. december 2015.
  8. ^ Sejersbøl, Morten Crone (7. december 2015). "Jeg er blevet meget klogere af Qureshi-gate". Berlingske. Hentet 9. december 2015.
  9. ^ Steen, Morten (11. december 2015). "Qureshi ekskluderes ikke alligevel af specialforening". mediawatch.dk. Hentet 12. december 2015.
  10. ^ Binderup, Jakob (9. december 2015). "Ekstra Bladet undskylder 'kæmpe skandale': Se artiklerne, der trækkes tilbage". TV 2. Hentet 9. december 2015.
  11. ^ Hare, Hans-Henrik Hybholt (10. december 2015). "Medie trækker over 500 Qureshi-artikler tilbage". Ekstra Bladet. Hentet 10. december 2015.
  12. ^ Jørgensen Odde, Uffe; Svensgaard, Karina (11. december 2015). "Qureshi-sagen har tråde til England". BT. Hentet 11. december 2015.
  13. ^ Olsen, Mette; Fejerskov, Johan Moe (7. december 2015). "Medieskandale om sportsjournalist er »meget usædvanlig«". Politiken. Hentet 9. december 2015.
  14. ^ Werge, Carsten (6. december 2015). "Råinterview med Michael Qureshi". TV3 Sport. Hentet 12. december 2015.
  15. ^ Stokstad, Morten; Overvik, Jostein (3. juni 2015). "Ødegaard synes boken om seg selv er merkelig" ((norsk)). Verdens Gang. Hentet 9. december 2015.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Ukendt sprog (link)
  16. ^ Hjort, Anders; Fejerskov, Johan Moe (11. december 2015). "Qureshi fabrikerede citater om Laudrup". Politiken. Hentet 12. december 2015.