Paradoks: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m Gendannelse til seneste version ved Knud Winckelmann, fjerner ændringer fra 87.104.47.48 (diskussion | bidrag) |
m bot: indsæt skabelon autoritetsdata |
||
Linje 17: | Linje 17: | ||
{{navboks Retorik}} |
{{navboks Retorik}} |
||
{{autoritetsdata}} |
|||
[[Kategori:Paradokser| ]] |
[[Kategori:Paradokser| ]] |
Versionen fra 29. dec. 2015, 03:47
Ordet paradoks kommer af græsk para = "mod"/"ved siden af" + doksa = "mening".
Det bruges om
- en påstand eller forklaring, som strider mod almindelig fornuft
- en udtalelse eller en holdning, som tilsyneladende er selvmodsigende, eller som i hvert fald strider mod sund fornuft
- det som virker absurd i sit væsen, eller når det skal udtrykkes, men som godt kan være sandt i virkeligheden
- en tilsyneladende logisk forklaring, som fører til en selvmodsigelse
De fleste paradokser skyldes en sammenrodning af det beskrivende sprogs niveau med metasprogets niveau.
Eksempler på paradokser er
- Antinomierne
- Løgnerens paradoks (hvis en løgner siger, at han lyver, er det så sandt…?)
- Monty Hall-problemet
- Russells paradoks (hvis R er mængden af alle mængder, der ikke indeholder sig selv, indeholder R så sig selv?)
- Sorites-paradokset