Jørgen Brønlund: Forskelle mellem versioner
Billelar (diskussion | bidrag) m Fotografi af Jørgen Brønlunds dagbog |
m →Ekspeditioner: Typo, replaced: [[File: → [[Fil: |
||
Linje 9: | Linje 9: | ||
== Ekspeditioner == |
== Ekspeditioner == |
||
Brønlund var en af de grønlændere, der deltog i [[Ludvig Mylius-Erichsen|Mylius-Erichsens]] [[Danmark-ekspeditionen|Danmarks-ekspedition]] i [[1906]]-[[1908|08]]. Han havde tidligere været med bl.a. Knud Rasmussen på ekspeditioner. Jørgen Brønlund var en dygtig slædefører og [[tolk]], og han blev valgt til at tage med Mylius-Erichsen og [[Høeg Hagen]] til [[Nordgrønland|Nordøstgrønland]] i 1907. Han skulle føre denne ekspeditions [[dagbog]]. Ligesom ekspeditiones leder, Mylius-Erichsen, og Høeg Hagen omkom Brønlund af sult og forfrysninger. Jørgen Brønlund døde som den sidste, og ved fundet af hans lig, fandt man ekspeditionsdagbogen. |
Brønlund var en af de grønlændere, der deltog i [[Ludvig Mylius-Erichsen|Mylius-Erichsens]] [[Danmark-ekspeditionen|Danmarks-ekspedition]] i [[1906]]-[[1908|08]]. Han havde tidligere været med bl.a. Knud Rasmussen på ekspeditioner. Jørgen Brønlund var en dygtig slædefører og [[tolk]], og han blev valgt til at tage med Mylius-Erichsen og [[Høeg Hagen]] til [[Nordgrønland|Nordøstgrønland]] i 1907. Han skulle føre denne ekspeditions [[dagbog]]. Ligesom ekspeditiones leder, Mylius-Erichsen, og Høeg Hagen omkom Brønlund af sult og forfrysninger. Jørgen Brønlund døde som den sidste, og ved fundet af hans lig, fandt man ekspeditionsdagbogen. |
||
Brønlund nåede dog frem til depotet ved Lamberts land, Han havde taget Høeg Hagens kortskitser og sin egen dagbog med, som han førte til det sidste. Hans krop blev fundet d. 13. marts 1908 i en klippehule sammen med kortskitserne og dagbogen, der var grundigt overdækket. Takket være Brønlund blev Høeg Hagens kortskitser bevaret, så han ikke døde helt forgæves. Brønlunds sidste indskrivning i dagbogen, hvis tolkning har været omstridt, lyder som følger: [[ |
Brønlund nåede dog frem til depotet ved Lamberts land, Han havde taget Høeg Hagens kortskitser og sin egen dagbog med, som han førte til det sidste. Hans krop blev fundet d. 13. marts 1908 i en klippehule sammen med kortskitserne og dagbogen, der var grundigt overdækket. Takket være Brønlund blev Høeg Hagens kortskitser bevaret, så han ikke døde helt forgæves. Brønlunds sidste indskrivning i dagbogen, hvis tolkning har været omstridt, lyder som følger: [[Fil:JørgenBrønlundsDagbog.jpg|thumb|Jørgen Brønlunds dagbog befinder sig i Det Kongelige Biblioteks Håndskriftssamling, NKS 565, 8º. Den måler 11 x 16,5 cm. og indeholder 172 sider.]] <blockquote>"Omkom 79 Fjorden efter Forsøg Hjemrejse over Indlandsisen i November Maaned jeg kommer hertil i aftagende Maaneskin og kunne ikke videre af Forfrosninger i Fødderne og af Mørket. Andres Lig findes midt i Fjorden foran Bræ (omkring 2½ Mil). Hagen døde 15.11. og Mylius omtrent 10 Dage efter"</blockquote>. Trods mange bestræbelser er de to andres lig er aldrig blevet fundet.<ref>Dansk biografisk leksikon, bind 3 (1979), sid. 38f</ref> |
||
== Eftermæle == |
== Eftermæle == |
Versionen fra 30. dec. 2015, 17:51
Nikolaj Isak Jørgen Brønlund (14. december 1877 i Jakobshavn – november eller december 1907) var en grønlandsk lærer, slædefører og polarforsker.
Baggrund
Brønlund, der var søn af en fanger, blev tidigt forældreløs og opfostredes af en kvindelig slægtning. Han var barndomsven med Knud Rasmussen, hvis far var præst i Jakobshavn. Brønlund dimitterede i 1901 fra Godthåb Seminarium og blev ansat som kateket på handelspladsen Kangeq ved Godthåbsfjordens munding.[1]
På opfordring af Rasmussen deltog han 1902-04 i Den litterære Grønlandsekspedition til Thule. Han tog derefter med til Danmark, hvor han blandt andet fik tegningsundervisning hos Kristian Zahrtmann og i nogle måneder var ved folkehøjskolen i Askov.
Ekspeditioner
Brønlund var en af de grønlændere, der deltog i Mylius-Erichsens Danmarks-ekspedition i 1906-08. Han havde tidligere været med bl.a. Knud Rasmussen på ekspeditioner. Jørgen Brønlund var en dygtig slædefører og tolk, og han blev valgt til at tage med Mylius-Erichsen og Høeg Hagen til Nordøstgrønland i 1907. Han skulle føre denne ekspeditions dagbog. Ligesom ekspeditiones leder, Mylius-Erichsen, og Høeg Hagen omkom Brønlund af sult og forfrysninger. Jørgen Brønlund døde som den sidste, og ved fundet af hans lig, fandt man ekspeditionsdagbogen.
Brønlund nåede dog frem til depotet ved Lamberts land, Han havde taget Høeg Hagens kortskitser og sin egen dagbog med, som han førte til det sidste. Hans krop blev fundet d. 13. marts 1908 i en klippehule sammen med kortskitserne og dagbogen, der var grundigt overdækket. Takket være Brønlund blev Høeg Hagens kortskitser bevaret, så han ikke døde helt forgæves. Brønlunds sidste indskrivning i dagbogen, hvis tolkning har været omstridt, lyder som følger:
"Omkom 79 Fjorden efter Forsøg Hjemrejse over Indlandsisen i November Maaned jeg kommer hertil i aftagende Maaneskin og kunne ikke videre af Forfrosninger i Fødderne og af Mørket. Andres Lig findes midt i Fjorden foran Bræ (omkring 2½ Mil). Hagen døde 15.11. og Mylius omtrent 10 Dage efter"
. Trods mange bestræbelser er de to andres lig er aldrig blevet fundet.[2]
Eftermæle
Jørgen Brønlunds ord i dagbogen "Omkom 79 Fjorden efter Forsøg Hjemrejse over Indlandsisen i November Maaned...” er siden blevet et symbol for slædeholdets tragiske endelig. Jørgen Brønlunds modermål var grønlandsk og dagbogen er skrevet på grønlandsk, undtagen dagbogens sidste indskrift, som er på dansk og som bl.a. er citeret på mindestenen for de tre ekspeditionsdeltagere på Langelinie i København, udført af kunstneren Kai Nielsen i 1912. Slædeholdets skæbne og det mislykkede forsøg på at finde de to lig har ført til mange tolkninger af Jørgen Brønlunds sidste dagbogsnotat og ført til mange diskussioner om ekspeditionsdeltagernes endeligt. Jørgen Brønlunds dagbog er en lommebog i beskeden indbinding med sider af kvadreret papir i mørkeblåt bind. Indskrifterne er med blyant og hovedsageligt på grønlandsk. Dagbogen befinder sig i Det Kongelige Bibliotek. Dagbogen er digitaliseret og kan læses i sin helhed, herunder de sidste berømte ord.
Brønlunds Allé i Hellerup er opkaldt efter ham. Der findes en tegning af Achton Friis af Brønlund. Et af digteren Thøger Larsens smukkeste digte har titlen Jørgen Brønlund. Det første vers lyder således:
Mer ene var aldrig
en Sjæl på en Stjerne
end du foran Døden
i Isnattens fjerne.
Referencer
Eksterne henvisninger
- anonym: "«Danmark-Ekspeditionens» Hjemkomst" (Geografisk Tidsskrift, Bind 19; 1907)
- Daniel Bruun: "Peary Land landfast med Grønland" (Geografisk Tidsskrift, Bind 22; 1913)
- A. Trolle: "Summarisk Oversigt over «Danmark»-Ekspeditionens Forløb og Arbejder" (Geografisk Tidsskrift, Bind 19; 1907)
- Den digitale slæderejse
- Jørgen Brønlunds dagbog på Det Kongelige Bibliotek
- Ilulissat Kommunes hjemmeside