Johan Dietrich Wilhelm Westenholz: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
Ny side!
 
Linje 1: Linje 1:
'''Johan Dietrich Wilhelm Westenholz''' (født [[9. april]] [[1730]] i [[Eimbeck]] nord for [[Gøttingen]], død [[18. december]] [[1794]]) var en var en [[Tysk-romerske rige|tyskfødt]] [[Danmark|dansk]] [[præst]].
{{ibrug|[[Bruger:Tostarpadius|Tostarpadius]] ([[Brugerdiskussion:Tostarpadius|diskussion]])}}

'''Johan Dietrich Wilhelm Westenholz''', 1730-94, Præst,
Året efter sønnens fødsel blev faderen, Johann Carl Friedrich [[Westenholz]], kaldet til [[kantor]] og [[konrektor]] i [[Wilster]]. Drengen blev undervist i forskellige skoler og måtte efter faderens tidlige død døje trange kår. I 1752 drog han til [[universitetet i Gøttingen]], hvor han studerede i 3 år. Omtrent 1760 kom han til Danmark som [[huslærer]] på [[Overgaard]] hos landsdommer, konferensråd Frederik von [[Arenstorff]]. I 1766 [[Ordination|ordineredes]] han til kapellan hos præsten i [[Gjerlev]], [[Randers Amt]]. Medens han var kapellan, lærte han præstedatteren fra [[Borup]] (ved [[Randers]]) Karen Hee (død i juli 1800 i [[Nykøbing-Mors]] at kende; han ægtede hende 1772, men ægteskabet gav anledning til, at han måtte fratræde sit embede. I 1775 blev han præst i [[Solbjerg]] og [[Sundby]] på [[Mors]], men forflyttedes allerede året efter til [[Sejerslev]] med [[annekse]]r, ligeledes på Mors, hvor han tillige var [[herredsprovst]].
blev født 9. April 1730 i Eimbeck, et Par Mil nord for Gøttingen,
af Forældrene Kantor Johann Carl Friedrich W. (d. 1741) og
Eleonora f. Bernstielen. Aaret efter Sønnens Fødsel blev Faderen
kaldet til Kantor og Konrektor i Wilster. Drengen blev undervist i
forskjellige Skoler og maatte efter Faderens tidlige Død døje trange
Kaar. 1752 drog han til Universitetet i Gøttingen, hvor han
studerede i 3 Aar. Omtrent 1760 kom han til Danmark som
Huslærer paa Overgaard hos Landsdommer, Konferensraad Fr. Arenstorff.
1766 ordineredes han til Kapellan hos Præsten i Gjerlev, Randers
Amt. Medens han var Kapellan, lærte han Præstedatteren fra
Borup (ved Randers) Karen Hee at kjende; han ægtede hende
1772, men Ægteskabet gav Anledning til, at han maatte fratræde
sit Embede. 1775 blev han Præst i Solbjærg og Sundby paa Mors,
men forflyttedes allerede Aaret efter til Sejerslev med Annexer,
ligeledes paa Mors, hvor han tillige var Herredsprovst. Han døde
18. Dec. 1794; hans Enke døde i Juli 1800 i Nykjøbing p. M. –
W. har vundet et Navn som landøkonomisk Forfatter. 2 Afhandlinger
W. har vundet et Navn som landøkonomisk Forfatter. 2 Afhandlinger
af ham vandt Landvæsenskollegiets Præmier. Af disse Skrifter
af ham vandt Landvæsenskollegiets Præmier. Af disse Skrifter
Linje 29: Linje 14:


{{FD|1730|1794|Westenholz, Johan Dietrich Wilhelm}}
{{FD|1730|1794|Westenholz, Johan Dietrich Wilhelm}}

[[Kategori:Præster fra Danmark]]
[[Kategori:Danskere i 1700-tallet]]

Versionen fra 2. jan. 2016, 23:18

Johan Dietrich Wilhelm Westenholz (født 9. april 1730 i Eimbeck nord for Gøttingen, død 18. december 1794) var en var en tyskfødt dansk præst.

Året efter sønnens fødsel blev faderen, Johann Carl Friedrich Westenholz, kaldet til kantor og konrektor i Wilster. Drengen blev undervist i forskellige skoler og måtte efter faderens tidlige død døje trange kår. I 1752 drog han til universitetet i Gøttingen, hvor han studerede i 3 år. Omtrent 1760 kom han til Danmark som huslærerOvergaard hos landsdommer, konferensråd Frederik von Arenstorff. I 1766 ordineredes han til kapellan hos præsten i Gjerlev, Randers Amt. Medens han var kapellan, lærte han præstedatteren fra Borup (ved Randers) Karen Hee (død i juli 1800 i Nykøbing-Mors at kende; han ægtede hende 1772, men ægteskabet gav anledning til, at han måtte fratræde sit embede. I 1775 blev han præst i Solbjerg og SundbyMors, men forflyttedes allerede året efter til Sejerslev med annekser, ligeledes på Mors, hvor han tillige var herredsprovst. W. har vundet et Navn som landøkonomisk Forfatter. 2 Afhandlinger af ham vandt Landvæsenskollegiets Præmier. Af disse Skrifter vakte især det «Om Aarsagerne, som hindre Folkemængdens Tiltagelse i Bondestanden» (1772) betydelig Opmærksomhed; det vidner om Forfatterens inderlige Medfølelse med Bondens fortrykte Kaar. Det blev trykt og uddelt ved offentlig Foranstaltning.

Kilder