Forskel mellem versioner af "Danmark-Norge"

Spring til navigation Spring til søgning
19 bytes fjernet ,  for 4 år siden
m
ingen ændringskommentar
m (sprogret)
m
 
== Søfartsnationen ==
[[Fil:Church modelship da 051214.jpg|thumb|left|[[Kirkeskib (skibsmodel)|Kirkeskibsmodel]] af ''[[Prinds Christian]]'' fra [[1757]], i [[Elling Kirke]] nv for [[Frederikshavn]].]]
 
[[Fil:Church modelship da 051214.jpg|thumb|left|[[Kirkeskib (skibsmodel)|Kirkeskibsmodel]] af ''[[Prinds Christian]]'' fra [[1757]], i [[Elling Kirke]] nv for [[Frederikshavn]].]]
 
Danmark-Norge må først og fremmest forstås som en ''søfartsnation''. Flere forhold gjorde sig gældende: For det første var der selve rigets udstrækning og form. Danmark-Norge var yderst langstrakt og med en forholdsvis stor kystlinje. Kun få steder var der mere end 50 km til kysten – i Danmark var det [[Jylland]]s indre [[hede]]egne og [[Skåne]]s nordøstlige skovegne, i Norge det bjergrige indland. Men det, der bandt riget sammen, var ''havet''. Danmark var et udpræget ørige med talrige sejlbare [[sund (farvand)|sunde]], [[bælt]]er, [[fjord]]e, [[nor]], [[vig (vådområde)|vige]] og [[dyb (rende)|dyb]] og bestående af et stort antal små og store [[ø]]er; kun Jylland var en [[halvø]] forbundet med det mellemeuropæiske [[fastland]], mens [[Skåne]], [[Halland]] og [[Blekinge]] udgjorde den sydvestlige og sydlige kyst af den skandinaviske halvø. I Jylland skar fjorde sig ind på østkysten, [[Limfjorden]] endda nærmest tværs over halvøen, på [[Fyn]] [[Odense Fjord]], på [[Sjælland]] [[Isefjorden]] og [[Roskilde Fjord]]. Norge var et langstrakt kystområde med talrige dybe fjorde, der skar sig langt ind i bjerglandet. I begge kongeriger lå næsten al bymæssig bebyggelse ved (eller nær ved) kysten: købstæder, [[ladeplads]]er og [[bondehavn]]e.
 
[[Fil:Akershus festning rekonstruksjon av Holger Sinding-Larsen.png|thumb|Akershus slot på Christian IV’s tid. Rekonstruktion.]]
[[Fil:Model baahus fortress sweden.jpg|thumb|300px|Model af Båhus fæstning]]
 
[[Fil:Model baahus fortress sweden.jpg|thumb|300px|Model af Båhus fæstning]]
[[Frederik 1.]]s første skridt var at sikre sig sin godkendelse som konge i Norge. Han sendte derfor to udsendinge til Norge, [[Henrik Krummedige]] til [[Østlandet]] og [[Vincens Lunge]] til [[Vestlandet]]. Henrik Krummedige opfyldte sin opgave loyalt over for kongen, mens [[Vincens Lunge]] søgte at udnytte situationen til at opbygge sin egen magtstilling sammen med [[ærkebiskop]] [[Olav Engelbrektsson]] og resterne af det norske rigsråd. For at blive hyldet som konge måtte [[Frederik 1.]] godkende en håndfæstning, der gjorde [[Vincens Lunge]] og rigsrådet til de egentlige magthavere i Norge. Men efter kongevalget følte Frederik 1. sig snart stærk nok til at udskifte de norske høvedsmænd på [[Akershus slot|Akershus]] og [[Bohus fæstning|Båhus]] med troværdige danske embedsmænd. Dertil kom at Vincens Lunge blev kompromitteret, og at han ragede uklar med ærkebispen på grund af sine lutherske sympatier. I [[1529]] kunne Frederik 1. uden vanskeligheder afsætte ham som lensmand på [[Bergenhus]].
 
=== Fra fisk til trælast ===
[[Fil:Blaeu 1645 - Suecia Dania et Norvegia regna Europæ septentrionolia.jpg|300px|thumb|Kort over Sverige, Danmark og Norge fra 1645 på latin.]]
 
Under [[Kalmarunionen]] havde [[Hansaen]] fået et stærkt fodfæste i [[Norge]]: i [[Bergen]] fik man oprettet et handelskontor, som i henved to hundrede år fik afgørende indflydelse på Norges økonomiske forhold. Hansaen havde fortrinsvis interesser i handelen med fisk.

Navigationsmenu