Canterbury: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
Mindre tilføjelse
mNo edit summary
Linje 7: Linje 7:
|position=left
|position=left
|width=150
|width=150
|float=left
|float=Right
}}
}}
[[Fil:Canterbury Cathedral - Portal Nave Cross-spire.jpeg|thumb|[[Canterbury Cathedral]].]]
[[Fil:Canterbury Cathedral - Portal Nave Cross-spire.jpeg|thumb|[[Canterbury Cathedral]].]]

Versionen fra 15. jan. 2016, 13:01

Canterbury (Storbritannien)
Canterbury
Canterbury
Canterburys beliggenhed
Canterbury Cathedral.

Canterbury er en by i Kent i det sydøstlige England. Byen er kendt for at være ærkebispesæde for Den engelske kirke. Byen ligger i og er administrationscenter for distriktet City of Canterbury.

Byen har et befolkningstal på 42.258 (2001), fordelt på et areal på 23,54 km². Dette giver en befolkningstæthed på 1.795 pr km².

Historie

Navnet Canterbury kommer fra det gammelengelske ord Cantwarebyrig, der betyder "Kent-folkets fæstning". Der har boet mennesker i området siden præhistorisk tid. I romersk tid blev byen et administrativt centrum under navnet Durovernum. Rester af romerske bymure og byporte findes stadig.

Byens gamle bymur.

I 597 byggede St. Augustin af Canterbury et klosteret St Augustine's Abbey i nærheden af stedet, hvor katedralen senere blev bygget. Augustin var sendt til England som missionær med instruktion om at oprette et ærkebispesæde i London. Det viste sig, at det ikke var muligt, og han valgte derfor Canterbury, som var det nærmeste sted, han kunne finde, hvor der var en rimelig mulighed for, at oprettelsen kunnes lykkes.

Efter slaget ved Hastings i 1066 blev der opført en motte-and-baileyfæstning i træ i byen som fik navnet Canterbury Castle. Under Henrik 1. af England blev fæstningen genopført i sten. Borgen findes i dag kun som en ruin.

Klosteret blev revet ned under opløsningen af klostervæsenet i England under Henrik d. 8; i dag findes kun ruiner.

Canterburykatedralen blev i middelalderen gravsted for Henrik d. 4 og Edvard, den sorte prins. I 1170 blev ærkebiskop Thomas Becket myrdet i katedralen, og hans grav blev et vigtigt pilgrimsmål. Hændelsen gav desuden inspiration til Geoffrey Chaucers Canterbury Tales (1387). Thomas Mores familie havde ejendomme i Canterbury, og Christopher Marlowe var født der.

Under 2. verdenskrig førte bombning til store ødelæggelser i byen.

Byen er i dag et vigtig turistmål, og i 2001 besøgte 1,2 millioner mennesker katedralen. I centrum er meget af middelalderbebyggelsen godt bevaret, og der er strenge reguleringer af byggeaktivitet for at bevare gamle bygninger.

Politik

Distriktet City of Canterbury dækker et område, som er 13 gange større end selve byen og inkluderer Herne Bay og Whitstable. Selve byen er delt ind i bydelene Barton, Northgate, St Stephens, Westgate og Wincheap, og Kent Universitet ligger inden for bygrænsen.

Kun en del af byen, Thanington without, har et sogn som politisk enhed; resten er ikke delt ind i sogne. Canterbury og Whitstable udgør en valgkreds til det britiske parlament.

Canterbury er venskabsby med Reims i Frankrig og har venskabsbånd med Bloomington-Normal i Illinois, USA, og Vladimir i Rusland.

Kent Unversitet I Canterbury

Uddannelsesinstitutioner

Canterbury har tre højere uddannelsesinstitutioner. Universtitetet i Kent ligger på et højdedrag omkring 3 km fra centrum, Chaucer College er en uafhængig højskole for japanske studenter og ligger inden for universitetet i Kents område. Canterbury Christ Church University College ligger inden for området for Instituttet for Kunst og Design i Kent. Desuden findes der en institution for videreuddannelse, Canterbury College.

Se også

Wikimedia Commons har medier relateret til:

51°16′48″N 1°4′48″Ø / 51.28000°N 1.08000°Ø / 51.28000; 1.08000