Semperoper: Forskelle mellem versioner

← Gå til forrige forskel Gå til næste forskel →

Content deleted Content added

Inline

Versionen fra 15. jan. 2016, 21:44

Semperoper er den tyske by Dresdens operahus. Den er opført 1841 af arkitekten Gottfried Semper og blev bygget som Königliches Hoftheater Dresden. Operaens orkester er det traditionsrige Sächsische Staatskapelle Dresden. Semperopereaen befinder sig ved Theaterplatz i Dresdens historiske bykerne, i nærheden af floden Elben. Operaen har været ødelagt flere gange, den blev delvis ødelagt af en brand 1869, bombet af de De Allierede 1945, genopbygget genindviet 1985, og stærkt beskadiget under de voldsomme oversvømmelser som ramte Centraleuropa i 2002.

I perioden 2012/2013 besøgte omkring 308.000 symfonikoncerterne, opera og balletopførslerne i operaen. 2013 opnåede Semperoperaen med 770 foranstaltninger en omsætning på 17,6 millioner euro.

Operaens historie

Operahuset am Zwinger]], som bestod fra 1719 til 1849, bliver ofte nævnt som forgængeren for Semperoperaen. Fra 1838 til 1841 oprettede bygmesteren Gottfried Semper (1803–1879) et nyt kongelig hofteater. Denne runde bygning i form af renæssancestilen fra det 14 århundrede var kendt som et af smukkeste europæiske teatre. Det første Semperoperahus lå væsentlig nærmere Residenzschloss Dresden end hans nuværene bestående teaterbyggeri; før operaen blev der i 1840 anlagt forløberen for den nuværende Theaterplatz.

Den 21. september 1869 blev bygningen fuldstændigt ødelagt af en brand. Allerede fire uger efter det første Semperhofteaters brandkatastrofe begyndte opførelsen af et interimistisk teater ved Zwingerwall bag ruinerne af det gamle teater. Efter kun seks ugers byggetid blev det med enkelte konstruktionsmidler oprettede spillested, som havde plads til omkring 1800 besøgende. Teatret fik hurtigt øgenavnet „Bretterbude“ (brædderbiksen). Den 2 december 1869 åbnede teateret med Goethes Iphigenie auf Tauris.

Gottfried Semper måtte 1849 på grund af sin deltagelse i Majopstanden flygte og måtte i mange år ikke betræde Kongeriget Sachsens jord. Efter ødelæggelsen af den første Semperoper 1869 begyndte man 1871 med byggeriet af det ande Kongelige Hofteater. Under byggeriet måtte Gottfried Semper ikke vende tilbage til Sachsen. Dresdens befolkning bad ham derfor i det fjerne at tegne den nye bygning, som blev ledet af hans ældste søn Manfred Semper (1838–1913). Bygningen blev opført fra 1871 til 1878 ved Theaterplatz. Teaterbygningen rådede over en pragtfuld indre indretning. I slutningen af 2. verdenskrig under Luftbombardementet af Dresden blev byningen om natten den 13. februar 1945 delvis ødelagt. På grund af luftangrebet var bygningen næsten udbrændt. Ilden havde ødelagt tilskuer og sceneområdet og scenehusets bagmur var styrtet sammen.^[1]

Fra 1948 kunne opera, ballet, skuespil og Staatskapelle fortsætte i Staatsschauspiel Dresden. Åbningsfestligheden fandt sted den den 22. september 1948 med Beethovens Fidelio. 1983 fandt en adskillelse mellem opera, ballet, Staatskapelle og skuespil sted: Der opstod et Staatsschauspiel og Staatsoper Dresden. På den symbolske dato den 13. februar 1985 fik Dresden efter 40 års forskellige operabygninger, Semperoper, tilbage. Genåbningsoperaen var Carl Maria von Webers opera Jægerbruden (Der Freischütz) under ledelse af Intendant Max Gerd Schönfelder – det var med dette værk, operahuset den 31. august 1944 blev lukket. 1985 blev der også indrettet et teater i den Altstädtischen Hauptwache ved siden af teatret.

Selvom allerede operaen var en Staatsoper, fik den efter Die Wende den officielle titel „Sächsische Staatsoper“. Højvandet i Elben i august 2002 førte til at operahuset måtte repareres for 27 millioner euro. Tre måneder efter højvandskatastrofen åbnede den igen den 9. november 2002 med Semperoperaens balletdansere og Sächsische Staatskapelle spilletiden med ballet illusioner – som Svanesøen.

I begyndelsen af 2013 blev Staatsoper og Staatsschauspiel igen forenet under samme tag i Sächsischen Staatstheater.

Den første Semperoper i Dresden, ca. 1850, kobberstik af Carl Täubert
Det andet byggeri af Semperoper efter 1880
Luftfoto fra 2008 af Semperoper
Broen Augustusbrücke og Semperoper
Semperopers sal
Semperopers sal

Operaens uropførelser

1842: Wagner – Rienzi, 20. oktober
1843: Wagner – Den flyvende hollænder, 2. januar
1845: Wagner – Tannhäuser, 19. oktober
1895: Eugen d'Albert: Ghismonda, 28. november
1901: Richard Strauss – Feuersnot, 22. november
1905: Richard Strauss – Salome, 9. december
1909: Richard Strauss – Elektra, 25. januar
1911: Richard Strauss – Rosenkavaleren, 26. januar
1913: Ermanno Wolf-Ferrari – L'amore medico, 4 december
1916: Eugen d'Albert – Die toten Augen, 5. marts
1917: Hans Pfitzner – Das Christ-Elflein (2nd version), 11. december
1924: Richard Strauss – Intermezzo, 4. november
1925: Ferruccio Busoni – Doktor Faust, 21. maj
1926: Kurt Weill – Der Protagonist, 27 marts
1926: Paul Hindemith – Cardillac, 9. november
1927: Emil von Reznicek – Spiel oder Ernst
1927: Othmar Schoeck – Penthesilea, 8. januar
1928: Richard Strauss – Die ägyptische Helena, 6. juni
1930: Othmar Schoeck – Vom Fischer und syner fru, 3. oktober
1932: Eugen d'Albert – Mr Wu
1933: Richard Strauss – Arabella, 1 juli
1935: Richard Strauss – Die schweigsame Frau, 24. juni
1935: Rudolf Wagner-Régeny – Der Günstling, 20. februar
1937: Othmar Schoeck – Massimilla Doni, 2. marts
1938: Richard Strauss – Daphne, 15. oktober
1940: Heinrich Sutermeister – Romeo und Julia, 13. april
1942: Heinrich Sutermeister – Die Zauberinsel, 31. oktober
1944: Gottfried von Einem – Prinzessin Turandot, 5. februar
1944: Joseph Haas – Die Hochzeit des Jobs, 2. juli
1985: Siegfried Matthus – Die Weise von Liebe und Tod des Cornets Christoph Rilke, 16. februar
1989: Eckehard Meyer – Der goldene Topf, 1989
1998: Matthias Pintscher – Thomas Chatterton, 25. maj
2001: Peter Ruzicka – Celan, 25. marts
2008: Manfred Trojahn – La grande magia, 10. maj
2010: Hans Werner Henze – Gisela (Dresden version), 20. november
2011: Miroslav Srnka – Jakub Flügelbunt , 15. december
2012: Johannes Wulff-Woesten – Die Konferenz der Tiere, 8. juli
2013: Johannes Wulff-Woesten – Prinz Bussel, 27. april

Eksterne henvisninger

Noter

^ Götz Eckardt (Hrsg.): Schicksale Deutscher Baudenkmale im Zweiten Weltkrieg. Henschel-Verlag, Berlin 1978. Band 2, S. 405.

[1] Götz Eckardt (Hrsg.): Schicksale Deutscher Baudenkmale im Zweiten Weltkrieg. Henschel-Verlag, Berlin 1978. Band 2, S. 405.

[1]

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
-[[File:Semperoper at night.jpg|thumb|300px|Semperoper om natten]]
+[[File:Semperoper at night.jpg|thumb|Semperoper om natten]]
-[[File:Dresden Semperoper Heizkraftwerk Hotel Bellevue Theaterplatz Vogelperspektive.jpg|thumb|300px| Semperoper på Theaterplatz omkring 1900]]
+[[File:Dresden Semperoper Heizkraftwerk Hotel Bellevue Theaterplatz Vogelperspektive.jpg|thumb| Semperoper på Theaterplatz omkring 1900]]
 '''Semperoper''' er den [[Tyskland|tyske]] [[by]] [[Dresden]]s [[opera]]hus. Den er opført [[1841]] af [[arkitekt]]en [[Gottfried Semper]] og blev bygget som Königliches Hoftheater Dresden. Operaens orkester er det traditionsrige [[Sächsische Staatskapelle Dresden]]. Semperopereaen befinder sig ved [[Theaterplatz (Dresden)|Theaterplatz]] i Dresdens historiske bykerne, i nærheden af floden [[Elben]]. Operaen har været ødelagt flere gange, den blev delvis ødelagt af en brand [[1869]], bombet af de [[De Allierede]] [[1945]], genopbygget genindviet 1985, og stærkt beskadiget under de voldsomme oversvømmelser som ramte [[Centraleuropa]] i [[2002]].