Theofrastos: Forskelle mellem versioner

← Gå til forrige forskel Gå til næste forskel →

Content deleted Content added

Inline

Versionen fra 19. jan. 2016, 21:07

Theofrastos (el. Tyrtamus), (født omkring 372 f.Kr. i Eresos på Lesbos, død 287 f.Kr. i Athen) var en græsk videnskabsmand og pædagog. Han var elev af Platon og Aristoteles, og efterfulgte sidstnævnte som leder for den peripatetiske skole i Athen. Det var Aristoteles selv, der gav ham navnet "Theofrastos" (= Gud-taleren, den der taler guddommeligt). ^[1] Han var en meget populær pædagog og leder i mere end 30 år, og skolen havde på et tidspunkt over 2.000 studerende, deriblandt den senere komedieforfatter Menander. Theofrastos arbejdede med de fleste videnskaber, og populariserede ofte andres viden. Da Ptolemaios Soter påbegyndte sit berømte bibliotek i Alexandria, var det Aristoteles' og Theofrastos' bibliotek i Athen, der var hans udgangspunkt. ^[2]

Hans vigtigste bidrag var hans to afhandlinger i botanik, Historia Plantarum ("Planternes historie") og De Causis Plantarum ("Årsager til plantevækst"). I mere end 1.500 år var disse bøger hovedværker indenfor botanikken. Begge bøger indeholder nøjagtige observationer af planternes opbygning – næsten 500 arter i alt. Han var den første, som skrev om bestøvning og planternes formering. Bøgerne indeholder også praktiske oplysninger om kultivering, plantesygdomme og podning, foruden anvendelse af planterne indenfor medicinen.

Carl von Linné kaldte Theofrastos for "botanikkens far".

Henvisninger

^ Stuart Kelly; The book of lost books (s. 56), Random house, New York 2005, ISBN 1-4000-6297-7
^ Stuart Kelly; The book of lost books (s. 56)

Kilder

Chr. Gorm Tortzen, Dette må undersøges nærmere – Theofrast og botanikkens grundlæggelse, Museum Tusculanums Forlag, 2003. ISBN 978-87-7289-866-7.

Søsterprojekter med yderligere information:

Billeder og medier fra Wikimedia Commons

[1] Stuart Kelly; The book of lost books (s. 56), Random house, New York 2005, ISBN 1-4000-6297-7

[2] Stuart Kelly; The book of lost books (s. 56)

[1]

[2]

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
 [[Fil:Theophrastus.jpg|thumb|200px|En buste af Theofrastos]]
 [[Image:Theophrastus - Historia plantarum, 1549 - 3034262.tif|thumb|''Historia plantarum'', 1549]]
-'''Theofrastos''' (el. '''Tyrtamus'''), (født omkring [[372 f.Kr.]] i Eresos på [[Lesbos]], død [[287 f.Kr.]] i [[Athen]]) var en græsk videnskabsmand og [[pædagog]]. Han var elev af [[Platon]] og [[Aristoteles]], og efterfulgte sidstnævnte som leder for [[Lykeion|den peripatetiske skole i Athen]]. Det var Aristoteles selv, der gav ham navnet "Theofrastos" (= [[Gud]]-taleren, den der taler guddommeligt). <ref>Stuart Kelly; ''The book of lost books'' (s. 56), Random house, New York 2005, ISBN 1-4000-6297-7</ref> Han var en meget populær pædagog og leder i mere end 30 år, og skolen havde på et tidspunkt over 2.000 studerende, deriblandt den senere [[komedie]]forfatter [[Menander]]. Theofrastos arbejdede med de fleste videnskaber, og populariserede ofte andres viden. Da [[Ptolemaios Soter]] påbegyndte sit berømte [[Biblioteket i Alexandria|bibliotek i Alexandria]], var det Aristoteles' og Theofrastos' bibliotek i Athen, der var hans udgangspunkt. <ref>Stuart Kelly; ''The book of lost books'' (s. 56)</ref>
+'''Theofrastos''' (el. '''Tyrtamus'''), (født omkring [[372 f.Kr.]] i Eresos på [[Lesbos]], død [[287 f.Kr.]] i [[Athen]]) var en græsk videnskabsmand og [[pædagog]]. Han var elev af [[Platon]] og [[Aristoteles]], og efterfulgte sidstnævnte som leder for [[Lykeion|den peripatetiske skole i Athen]]. Det var Aristoteles selv, der gav ham navnet "Theofrastos" (= [[Gud (højere væsen)|Gud-taleren]], den der taler guddommeligt). <ref>Stuart Kelly; ''The book of lost books'' (s. 56), Random house, New York 2005, ISBN 1-4000-6297-7</ref> Han var en meget populær pædagog og leder i mere end 30 år, og skolen havde på et tidspunkt over 2.000 studerende, deriblandt den senere [[komedie]]forfatter [[Menander]]. Theofrastos arbejdede med de fleste videnskaber, og populariserede ofte andres viden. Da [[Ptolemaios Soter]] påbegyndte sit berømte [[Biblioteket i Alexandria|bibliotek i Alexandria]], var det Aristoteles' og Theofrastos' bibliotek i Athen, der var hans udgangspunkt. <ref>Stuart Kelly; ''The book of lost books'' (s. 56)</ref>
-Hans vigtigste bidrag var hans to afhandlinger i [[botanik]], ''Historia Plantarum'' ("Planternes historie") og ''De Causis Plantarum'' ("Årsager til plantevækst"). I mere end 1.500 år var disse bøger hovedværker indenfor botanikken. Begge bøger indeholder nøjagtige observationer af [[plante]]rnes opbygning – næsten 500 arter i alt. Han var den første, som skrev om bestøvning og planternes formering. Bøgerne indeholder også praktiske oplysninger om kultivering, plantesygdomme og [[podning]], foruden anvendelse af planterne indenfor [[medicin]]en.
+Hans vigtigste bidrag var hans to afhandlinger i [[botanik]], ''Historia Plantarum'' ("Planternes historie") og ''De Causis Plantarum'' ("Årsager til plantevækst"). I mere end 1.500 år var disse bøger hovedværker indenfor botanikken. Begge bøger indeholder nøjagtige observationer af [[plante]]rnes opbygning – næsten 500 arter i alt. Han var den første, som skrev om bestøvning og planternes formering. Bøgerne indeholder også praktiske oplysninger om kultivering, plantesygdomme og [[podning]], foruden anvendelse af planterne indenfor [[lægevidenskab|medicinen]].
 [[Carl von Linné]] kaldte Theofrastos for "botanikkens far".