Kasualisme

Kasualisme er en filosofi der handler om det, der tilfældigt tildrager sig og om at alt eksisterer eller er afhængigt af tilfældet.

Der kan skelnes mellem tilfældigheder der får betydning og dem (de fleste) der ikke gør. Mindst to komponenter skal der til. Ex.: Hvis to døgnfluer støder sammen, krydser deres baner på tid og i samme højde i rummet. Det vil dog kunne hævdes at tilfældighed ikke er indblandet men, at det blot er de rette omstændigheder, at det nødvendigvis må ske i en Deterministisk verden. Det fører videre til den evige diskussion - den om i hvor høj grad vi har en fri vilje (og kan foretage frie valg) ! Eksistentialismen lægger vægt på, at det er vore valg og handlinger der bestemmer vores skæbne og at den ikke er forudbestemt.

• Tilværelsens uretfærdighed skyldes forhåbentlig tilfældighed.

I naturens orden (struktur) opstår der fra tid til anden, fejl, forstyrrelser, lodtrækninger og elementer af kaotisk opførsel. Efterfølgende vil systemet ændre retning (påvirket af tilfældet) og blive anderledes og stabiliteten, i den nye situation genoprettes.

• Hvis alt har en årsag er der ingen begyndelse (Big Bang).
  

Hvis der alligevel er en begyndelse kan den være (uden årsag), en konsekvens af/i ”Tilfældig dynamik” (højenergifysik). Tilfældig dynamik (bevægelse) er en hypotese fremsat af Holger Bech Nielsen som bidrag til jagten på en teori om alting.

• Tilfældigvis blev der mere stof end antistof !
  

Provokerede Tilfælde  : Når mangfoldighed eller kompleksitet øges, vil det lovmæssigt (Entropi) også indebære en forøget mængde fejl i systemet. I vores arvemateriale ophobes der gennem tiden fejl, såkaldt junk (skrammel) DNA(fejl) der er neutrale.

• Entropi er en lovmæssig grad af uorden med en uregelmæssig forekomst af tilfælde (fejl). Begrebet stammer fra termodynamikken, hvor der f.eks. ved forbrænding eller kemiske reaktioner sker en mindsket orden og øget uorden indtil ligevægt. Entropi kan kun forøges i et lukket system (termodynamikkens 2. lov).

Ved kemisk reaktion til faststof har Molekylerne i Polymermaterialer som regel en ordnet struktur og en ikke-ordnet (rodet) struktur.

I dynamiske ustabile systemer kan der opstå selvsving, medsving og periodefordobling tæt på (før) en evt. kaotisk tilstand.

Undtagelsesvis går et system ud af kontrol - i Kaos : Kaos er i praksis uforudsigelig. Kaos-teori bygger på at de klassiske fysiske bevægelseslove er i kraft og beregninger (mat.) viser at selv små forskelle (ex. forstyrrelser / sommerfugleeffekten) i udgangspunktet ændre et systems løbebane dramatisk. Kaos "dør" når energi tilførsel ophører eller opløses når der opstår selvorganisering (Stigmergi) i ordnet struktur eller (geometriske) mønstre (fraktaler). Ex. ser en kysts kurver ens ud i forskellig forstørrelse.
Kaos i en (kompleks) organisation, med flere lag, kan have kaos i et lag der så sender dønninger videre.

Resultatet af et "stivnet" dissipativt kaos ses som stribedannelserne på Zebraen (m.fl.)

• Interessant er at Kaosteori, i vore dage bruges på alt fra kosmologi til økonomi.

Kaos har eventuelt flere årsager, der ikke har ens virkning men, som er nødvendige til at fremkalde tilstanden (komplementær årsager). Komplementaritets teorien (atomfysik) beskæftiger sig med fænomener der gør det nødvendigt at beskrive dem på to måder, der hver især udelukker den anden men, som begge er sande. Ex.: Lys er både partikler og bølger (samtidigt).

U-provokerede Tilfælde som årsag : Dynamik(bevægelse) manifesterer sig på kvanteniveau (fysik) og ved spontane mutationer (fejl) i de levende cellers DNA. Den biologiske evolution kræver (nyheder)mutationer, men kun et begrænset antal pr. generation. For at den genetiske information ikke ender i kaos, har cellerne reparations mekanismer der løbende sørger for bevarelse/genoprettelse af det (meste) eksisterende, så det går i arv til næste generation.
Da tilpasning/ændringer begrænses af det eksisterende og sætter grænser for hvorledes den fremtidige evolution vil kunne forløbe, kan der fremføres det synspunkt, at der er en vis forudsigelighed, og at ikke alt er tilfældigt. Hvilket dog ikke annullerer at evolutionens gang er fuld af tilfældighed og uforudsigelighed Den biologiske evolution, frembringer såvel heldige som uheldige varianter. Livets udvikling er uden mål, og mennesket er derfor ikke resultat af en lang forædlingsproces [1].

• Kun hvis alt var perfekt var der ingen tilfældighed.

JURIDISK; 'Fejl tilfælde' er forudsigelige (statistisk) og 'kaos tilstand er en uforudsigelig udvikling : Forsinkelser af fly afgange (mere end 3 t) udløser erstatning hvis det skyldes fejl. Medens kaotisk vejrlig, der forhindre flyvning, ikke gør.

ingen kilder kun begrebet Kasualisme (filosofi) findes defineret, der henvises til artiklen tilfældighed som fænomen

Læsning:

• Niels Bohr: Naturbeskrivelse og menneskelig erkendelse. s94 (komplementaritet); "de dybe sandheder er udsagn for hvilke det gælder at det modsatte også kan indeholde dyb sandhed". Generelt har(havde) han ingen problem med det ikke deterministiske ( Individualiteten/ de særlige tilfælde).
  

• Ilya Prigogine: The end of Certainty. s189 ….Det der nu ligger foran os er en beskrivelse der ligger et sted midt imellem de overleverede billeder på en deterministisk verden og en vilkårlig verden af ren tilfældighed. s201 om determinisme: Synspunktet at evolutionen er styret af et sæt regler, der fra enhver særlig begyndelsestilstand vil generere en og kun en sekvens af fremtidige tilstande.
  
• Michel Baranger Chaos, Complexity and Entropy. ; ".. chaos is essential to the second law. If chaos does not exist, neither does the second law"
  
• Rodney Nillsen, A cause of Chaos; ".. it might also be said that chaos arises as a result of there being two sides to every question!
  

↑ Freddy Bugge Christiansen, Tom Fenchel, Evolution, Den forudsigelige vilkårlighed(synonymt- på må og få red.) s20; "Selektion virker på den arvelige variation som er til stede og evolutionen følger derfor ”de forhåndenværende søms princip” Alene af den grund har evolutionen altid et stærkt element af tilfældighed".s119; "Den molekylære genetik har endegyldigt vist, at alle nulevende organismer er beslægtede og at erhvervede egenskaber ikke kan påvirke arvelige egenskaber og at mutationer er tilfældige og blinde i den betydning, at deres effekt ikke afhænger af hverken miljø eller organismens behov for overlevelse – men de indgår som varianter af et gen i den arvelige variation, som er evolutionens råmateriale".