Rombeporfyr: Forskelle mellem versioner
De store krystalkorn er feldspat og grundmassen er overvejende feldspat - men plagioklas har højere smeltepunkt end kalifeldspat. Rombeporfyr som ledeblokke er mere interessant her end at den norske indlandsis nåede Norges sydligste fylke |
En form for trakyt, dannet i forbindelse med riftdannelse. |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:Rhomb porphyry.JPG|thumb|Rombeporfyr på [[Krokskogen (Oslo)|Krokskogen]].]] |
[[Fil:Rhomb porphyry.JPG|thumb|Rombeporfyr på [[Krokskogen (Oslo)|Krokskogen]].]] |
||
'''Rombeporfyr''' er en [[Porfyr (bjergart)|porfyrisk]], [[Magmatiske bjergarter|magmatisk bjergart]], der udelukkende findes i [[Oslofeltet]] i [[Norge]], i Øst-[[Afrika]] og i [[Antarktis]]. Rombeporfyr blev fundet første gang på [[Tjuvholmen]] i 1806. Den er en blanding af [[Magmatiske bjergarter#Dagbjergarter|dagbjergart]] og [[Magmatiske bjergarter#Gangbjergarter|gangbjergart]], den klassificeres oftest blandt sidstnævnte. |
'''Rombeporfyr''' er en [[Porfyr (bjergart)|porfyrisk]], [[Magmatiske bjergarter|magmatisk bjergart]], der udelukkende findes i [[Oslofeltet]] i [[Norge]], i Øst-[[Afrika]] og i [[Antarktis]]. Rombeporfyr blev fundet første gang på [[Tjuvholmen]] i 1806. Den er en blanding af [[Magmatiske bjergarter#Dagbjergarter|dagbjergart]] og [[Magmatiske bjergarter#Gangbjergarter|gangbjergart]], den klassificeres oftest blandt sidstnævnte. Rombeporfyr har et intermediært {{Chem|SiO|2}}-indhold, og tilhører de [[kvarts]]fattige magmatiske bjergarter. I et QAPF-diagram ligger rombeporfyrer oveni [[trakyt]], der er en dagbjergart - og oveni [[syenit]], der er en [[Magmatiske bjergarter#Dybbjergarter|dybbjergart]].<ref>{{Cite book|title=The MacDonald Encyclopedia of Rocks & Minerals|year=1993|publisher=Little, Brown and Company|isbn=0-316-90623-9|page=430|language={{en sprog}}}}</ref> |
||
I Oslofeltet forekommer rombeporfyr i to-tre større områder: [[Krokskogen]], nordre [[Vestfold]], vestre [[Bærum]] ved [[Kolsåstoppen]] og antagelig [[Harestua]]. Bjergarten er også tydelig i [[Ekebergskrenten]] i grundfjeldet mod syd fra [[Valhallveien (Oslo)|Valhallveien]] i og forbi [[Gjersjøen]]. Krokskogen er det klassiske rombeporfyrområde med beskrivelser af en betydelig serie [[lava]]strømme. Vestfold har det største areal og den mest komplekse lagserie, med en tykkelse på mere end 3.500 m. Der findes også et stort antal typer af denne bjergart. |
I Oslofeltet forekommer rombeporfyr i to-tre større områder: [[Krokskogen]], nordre [[Vestfold]], vestre [[Bærum]] ved [[Kolsåstoppen]] og antagelig [[Harestua]]. Bjergarten er også tydelig i [[Ekebergskrenten]] i grundfjeldet mod syd fra [[Valhallveien (Oslo)|Valhallveien]] i og forbi [[Gjersjøen]]. Krokskogen er det klassiske rombeporfyrområde med beskrivelser af en betydelig serie [[lava]]strømme. Vestfold har det største areal og den mest komplekse lagserie, med en tykkelse på mere end 3.500 m. Der findes også et stort antal typer af denne bjergart. |
||
| Linje 6: | Linje 6: | ||
== Egenskaber == |
== Egenskaber == |
||
Rombeporfyr-[[lava]] |
Rombeporfyr-[[lava]]erne er domineret af lyse, ofte [[rombe]]-formede, over 5 mm store strøkorn ([[krystal]]ler) af [[Feldspat|plagioklas]] som er omgivet af en finkornet, oftest mørkerød matrix (grundmasse). Oftest er der små korn af [[Glimmer#Trioktahedralt glimmer|biotit]] i.<ref>{{Cite book|title=Sten i det danske landskab|last=Smed|first=Per|year=1989|publisher=GO Geografforlaget Aps.|isbn=87-7702-035-9|page=110|language={{da sprog}}}}</ref> Krystallerne er normalt vokset, mens [[magma]]et stadig var nede i [[magmakammer]]et dybt under overfladen. Matrixen lynafkølede, da magmaen kom op på overfladen som en lavastrøm fra sprækker, der kan være over 100 km lange. Hvis magmaen havde størknet i dybet, ville den blive til [[larvikit]]. Ved høje temperaturer kan feldspaterne plagioklas og kalifeldspat danne fælles krystaller, men efter størkningen afblandes mineralerne ved diffusion.<ref>{{Cite book|title=Sten i det danske landskab|last=Smed|first=Per|year=1989|publisher=GO Geografforlaget Aps.|isbn=87-7702-035-9|page=142|language={{da sprog}}}}</ref> |
||
Det er påfaldende at hver af lavastrøm-grupperne (kaldet RP1, RP2, o.s.v.) har feldspatkrystaller med karakteristisk form, størrelse og [[massefylde]]. Det tyder på at hver af strømgrupperne kommer fra forskellige magmakamre i undergrunden. |
Det er påfaldende at hver af lavastrøm-grupperne (kaldet RP1 (''rhomb porphyry''), RP2, o.s.v.) har feldspatkrystaller med karakteristisk form, størrelse og [[massefylde]]. Det tyder på at hver af strømgrupperne kommer fra forskellige magmakamre i undergrunden. |
||
Rombeporfyren blev dannet |
Rombeporfyren blev dannet i forbindelse med riftdannelse<ref>{{Cite book|title=Sten i farver|last=Jensen|first=Erik Schou|year=2009|publisher=Politikens Forlag A/S|isbn=978-87-567-6512-1|page=118|language={{da sprog}}}}</ref> for 290–280 millioner år siden. Bjergarten findes kun fem andre steder i verden udenfor Oslofeltet: nordlige [[Bohuslän]], [[Kolahalvøen]], [[Egypten]], [[Kilimanjaro]] i [[Tanzania]], og på [[Mount Erebus]] ved [[Rosshavet]] på [[Sydpolen]]. Alle andre steder er den blevet transporteret til med isen, f.eks findes rombeporfyr som [[ledeblok]]ke på danske strande. |
||
== Se også == |
== Se også == |
||
*[[Oslofeltet]] |
*[[Oslofeltet]] |
||
*[[Porfyr (bjergart)]] |
*[[Porfyr (bjergart)]] |
||
== Referencer == |
|||
{{reflist}} |
|||
[[Kategori:Magmatiske bjergarter]] |
[[Kategori:Magmatiske bjergarter]] |
||
Versionen fra 25. jan. 2016, 22:47
Rombeporfyr er en porfyrisk, magmatisk bjergart, der udelukkende findes i Oslofeltet i Norge, i Øst-Afrika og i Antarktis. Rombeporfyr blev fundet første gang på Tjuvholmen i 1806. Den er en blanding af dagbjergart og gangbjergart, den klassificeres oftest blandt sidstnævnte. Rombeporfyr har et intermediært SiO2-indhold, og tilhører de kvartsfattige magmatiske bjergarter. I et QAPF-diagram ligger rombeporfyrer oveni trakyt, der er en dagbjergart - og oveni syenit, der er en dybbjergart.[1]
I Oslofeltet forekommer rombeporfyr i to-tre større områder: Krokskogen, nordre Vestfold, vestre Bærum ved Kolsåstoppen og antagelig Harestua. Bjergarten er også tydelig i Ekebergskrenten i grundfjeldet mod syd fra Valhallveien i og forbi Gjersjøen. Krokskogen er det klassiske rombeporfyrområde med beskrivelser af en betydelig serie lavastrømme. Vestfold har det største areal og den mest komplekse lagserie, med en tykkelse på mere end 3.500 m. Der findes også et stort antal typer af denne bjergart. I Piper-trakterne, øst for Harestua på Hadeland, er der muligvis forekomster af rombeporfyr.
Egenskaber
Rombeporfyr-lavaerne er domineret af lyse, ofte rombe-formede, over 5 mm store strøkorn (krystaller) af plagioklas som er omgivet af en finkornet, oftest mørkerød matrix (grundmasse). Oftest er der små korn af biotit i.[2] Krystallerne er normalt vokset, mens magmaet stadig var nede i magmakammeret dybt under overfladen. Matrixen lynafkølede, da magmaen kom op på overfladen som en lavastrøm fra sprækker, der kan være over 100 km lange. Hvis magmaen havde størknet i dybet, ville den blive til larvikit. Ved høje temperaturer kan feldspaterne plagioklas og kalifeldspat danne fælles krystaller, men efter størkningen afblandes mineralerne ved diffusion.[3]
Det er påfaldende at hver af lavastrøm-grupperne (kaldet RP1 (rhomb porphyry), RP2, o.s.v.) har feldspatkrystaller med karakteristisk form, størrelse og massefylde. Det tyder på at hver af strømgrupperne kommer fra forskellige magmakamre i undergrunden.
Rombeporfyren blev dannet i forbindelse med riftdannelse[4] for 290–280 millioner år siden. Bjergarten findes kun fem andre steder i verden udenfor Oslofeltet: nordlige Bohuslän, Kolahalvøen, Egypten, Kilimanjaro i Tanzania, og på Mount Erebus ved Rosshavet på Sydpolen. Alle andre steder er den blevet transporteret til med isen, f.eks findes rombeporfyr som ledeblokke på danske strande.
Se også
Referencer
- ^ The MacDonald Encyclopedia of Rocks & Minerals ((engelsk)). Little, Brown and Company. 1993. s. 430. ISBN 0-316-90623-9.
{{cite book}}: CS1-vedligeholdelse: Ukendt sprog (link) - ^ Smed, Per (1989). Sten i det danske landskab ((dansk)). GO Geografforlaget Aps. s. 110. ISBN 87-7702-035-9.
{{cite book}}: CS1-vedligeholdelse: Ukendt sprog (link) - ^ Smed, Per (1989). Sten i det danske landskab ((dansk)). GO Geografforlaget Aps. s. 142. ISBN 87-7702-035-9.
{{cite book}}: CS1-vedligeholdelse: Ukendt sprog (link) - ^ Jensen, Erik Schou (2009). Sten i farver ((dansk)). Politikens Forlag A/S. s. 118. ISBN 978-87-567-6512-1.
{{cite book}}: CS1-vedligeholdelse: Ukendt sprog (link)