Slave River: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
m typo
m Robot: Kosmetiske ændringer
Linje 12: Linje 12:
| elevation = {{convert|210|m|ft|abbr=on}}
| elevation = {{convert|210|m|ft|abbr=on}}
| mouth_elevation = {{convert|160|m|ft|abbr=on}}
| mouth_elevation = {{convert|160|m|ft|abbr=on}}
| discharge = {{convert|3414|m3/s|cuft/s|abbr=on}}<br/>''max:'' {{convert|7930|m3/s|cuft/s|abbr=on}}<br />''min:'' {{convert|543|m3/s|cuft/s|abbr=on}} <small>(''for Fitzgerald, Alberta'')</small>
| discharge = {{convert|3414|m3/s|cuft/s|abbr=on}}<br />''max:'' {{convert|7930|m3/s|cuft/s|abbr=on}}<br />''min:'' {{convert|543|m3/s|cuft/s|abbr=on}} <small>(''for Fitzgerald, Alberta'')</small>
| watershed = {{convert|616400|km2|sqmi|abbr=on}}
| watershed = {{convert|616400|km2|sqmi|abbr=on}}
}}
}}
'''Slave River''' er en [[Canada|canadisk]] flod, der løber fra [[Lake Athabasca]] i det nordvestlige [[Alberta]] til [[Great Slave Lake]] i [[Northwest Territories]]. Flodens navn menes at stamme fra navnet [[Slavey]], en gruppe af {{illsup|en|Dene|Dene}} [[First Nations]], ''Deh Gah Got'ine'', på [[Athabaskan (sprog)|Athabaskansproget]],<ref>[http://www.britannica.com/eb/article-9068168 Slave River]. (2006). In ''Encyclopædia Britannica''. Retrieved September 12, 2006, from Encyclopædia Britannica Premium Service</ref> og har ikke noget at gøre med [[slaveri]]. Denegruppen {{illsup|en|Chipewyan|Chipewyan}} har fortrængt andre indfødte folk fra denne region.
'''Slave River''' er en [[Canada|canadisk]] flod, der løber fra [[Lake Athabasca]] i det nordvestlige [[Alberta]] til [[Great Slave Lake]] i [[Northwest Territories]]. Flodens navn menes at stamme fra navnet [[Slavey]], en gruppe af {{illsup|en|Dene|Dene}} [[First Nations]], ''Deh Gah Got'ine'', på [[Athabaskan (sprog)|Athabaskansproget]],<ref>[http://www.britannica.com/eb/article-9068168 Slave River]. (2006). In ''Encyclopædia Britannica''. Retrieved September 12, 2006, from Encyclopædia Britannica Premium Service</ref> og har ikke noget at gøre med [[slaveri]]. Denegruppen {{illsup|en|Chipewyan|Chipewyan}} har fortrængt andre indfødte folk fra denne region.


==Udspring og forløb==
== Udspring og forløb ==


[[Image:Fort Smith Nashornpelikane 1 98-07-01.jpg|thumb|left|[[American white pelican]] on Slave River at ''Rapids of the Drowned'', near [[Fort Smith, Northwest Territories|Fort Smith]]]]
[[Fil:Fort Smith Nashornpelikane 1 98-07-01.jpg|thumb|left|[[American white pelican]] on Slave River at ''Rapids of the Drowned'', near [[Fort Smith, Northwest Territories|Fort Smith]]]]
[[File:Slave River NT 1900.jpg|thumb|left|Portaging along the Slave River in 1900]]
[[Fil:Slave River NT 1900.jpg|thumb|left|Portaging along the Slave River in 1900]]


Slave River har sit udspring i Peace-Athabascadeltaet ved Athabascasøen, hvor floderne [[Peace (flod)|Peace]] og [[Athabasca (flod)|Athabasca]] mødes. Floden løber derfra nordover ind i [[Northwest Territories|Nordvestterritoriet]] og munder ud i [[Great Slave Lake]] nord for [[Fort Resolution]]. I Great Slave Lake løber den videre i [[Mackenzie River]] til [[Beauforthavet]]. Slave River er 434 km lang og har et [[afvandingsområde]] på 616.400 km².<ref>{{Cite web| url= http://atlas.nrcan.gc.ca/site/english/learningresources/facts/rivers.html |author= Atlas of Canada | authorlink= Atlas of Canada | title= Rivers in Canada| accessdate= 2007-05-01}}</ref>
Slave River har sit udspring i Peace-Athabascadeltaet ved Athabascasøen, hvor floderne [[Peace (flod)|Peace]] og [[Athabasca (flod)|Athabasca]] mødes. Floden løber derfra nordover ind i [[Northwest Territories|Nordvestterritoriet]] og munder ud i [[Great Slave Lake]] nord for [[Fort Resolution]]. I Great Slave Lake løber den videre i [[Mackenzie River]] til [[Beauforthavet]]. Slave River er 434 km lang og har et [[afvandingsområde]] på 616.400 km².<ref>{{Cite web| url= http://atlas.nrcan.gc.ca/site/english/learningresources/facts/rivers.html |author= Atlas of Canada | authorlink= Atlas of Canada | title= Rivers in Canada| accessdate= 2007-05-01}}</ref>


Slave River og [[stryg]]ene ved [[Fort Smith (Nordvestterritoriene)|Fort Smith]] er blandt de bedste områder for [[flodpadling]] i verden. Der er fire strygstrækninger: Pelican Rapids, Rapids of the Drowned (''De druknedes stryg''), Mountain Portage Rapids, og Cassette rapids. Strygene spænder fra lette i klasse I, til ufarbare stryg i klasse VI, hvor flere padlere har mistet livet.
Slave River og [[stryg]]ene ved [[Fort Smith (Nordvestterritoriene)|Fort Smith]] er blandt de bedste områder for [[flodpadling]] i verden. Der er fire strygstrækninger: Pelican Rapids, Rapids of the Drowned (''De druknedes stryg''), Mountain Portage Rapids, og Cassette rapids. Strygene spænder fra lette i klasse I, til ufarbare stryg i klasse VI, hvor flere padlere har mistet livet.


Floden er hjemsted for den nordligste koloni af [[Amerikansk hvid pelikan]] i Nordamerika. Pelikanerne yngler på mange af øerne i Mountain Portage Rapids. Øerne er et [[fuglereservat]], og er lukket for adgang fra 15. april til 15. september, da de kan forlade rederne hvis de bliver forstyrret.
Floden er hjemsted for den nordligste koloni af [[Amerikansk hvid pelikan]] i Nordamerika. Pelikanerne yngler på mange af øerne i Mountain Portage Rapids. Øerne er et [[fuglereservat]], og er lukket for adgang fra 15. april til 15. september, da de kan forlade rederne hvis de bliver forstyrret.


<ref>{{Cite web| url= http://atlas.nrcan.gc.ca/site/english/learningresources/facts/rivers.html |author= Atlas of Canada | authorlink= Atlas of Canada | title= Rivers in Canada| accessdate= 2007-05-01}}</ref>
<ref>{{Cite web| url= http://atlas.nrcan.gc.ca/site/english/learningresources/facts/rivers.html |author= Atlas of Canada | authorlink= Atlas of Canada | title= Rivers in Canada| accessdate= 2007-05-01}}</ref>


==Transport==
== Transport ==
Før udbredelsen af [[jernbane]]nettet til byen [[Hay River]], var flodtransport fra en havn ved Great Slave Lake en vigtig rute. Lokalt byggede træskibe besejlede floden til slutningen af det [[19. århundrede]]. strømfaldene krævede en omladning på en strækning af 16 km.<ref name=LeaderPost1971-11-17>
Før udbredelsen af [[jernbane]]nettet til byen [[Hay River]], var flodtransport fra en havn ved Great Slave Lake en vigtig rute. Lokalt byggede træskibe besejlede floden til slutningen af det [[19. århundrede]]. strømfaldene krævede en omladning på en strækning af 16 km.<ref name=LeaderPost1971-11-17>
{{cite news
{{cite news
| url = http://news.google.com/newspapers?id=3KJZAAAAIBAJ&sjid=0UkNAAAAIBAJ&pg=4406,3217723&dq=radium-king&hl=en
| url = http://news.google.com/newspapers?id=3KJZAAAAIBAJ&sjid=0UkNAAAAIBAJ&pg=4406,3217723&dq=radium-king&hl=en
Linje 43: Linje 43:
}}
}}
</ref>
</ref>
Traktorer blev importeret fra Tyskland til at slæbe fragterne rund om faldene. [[Slæbebåd]]e og [[pram]]me fra [[Northern Transportation Company]]'s ''"Radium Line"'' blev bygget i syd, og skilt ad; Delene blev sent med tog til [[Waterways, Alberta]], sendt med pram til den lavere del af floden hvor de blev samlet, og derefter kunne besejle det meste af det omfattende [[Mackenzie River]] [[flodsystem]].<ref name=MontrealGazette1937-04-15>
Traktorer blev importeret fra Tyskland til at slæbe fragterne rund om faldene. [[Slæbebåd]]e og [[pram]]me fra [[Northern Transportation Company]]'s ''"Radium Line"'' blev bygget i syd, og skilt ad; Delene blev sent med tog til [[Waterways, Alberta]], sendt med pram til den lavere del af floden hvor de blev samlet, og derefter kunne besejle det meste af det omfattende [[Mackenzie River]] [[flodsystem]].<ref name=MontrealGazette1937-04-15>
{{cite news
{{cite news
| url = http://news.google.com/newspapers?id=Gi8rAAAAIBAJ&sjid=qZgFAAAAIBAJ&pg=4583,2000389&dq=radium-king&hl=en
| url = http://news.google.com/newspapers?id=Gi8rAAAAIBAJ&sjid=qZgFAAAAIBAJ&pg=4583,2000389&dq=radium-king&hl=en
Linje 56: Linje 56:
</ref>
</ref>


==Bifloder==
== Bifloder ==


*[[Peace-Athabasca Delta]]
* [[Peace-Athabasca Delta]]
**[[Athabasca River]]
** [[Athabasca River]]
**[[Lake Athabasca]]
** [[Lake Athabasca]]
**Riviere Des Roches
** Riviere Des Roches
**Chilloneys Creek
** Chilloneys Creek
**Revillon Coupe
** Revillon Coupe
**Dempsey Creek
** Dempsey Creek
**[[Peace River (Canada)|Peace River]]
** [[Peace River (Canada)|Peace River]]
**Scow Channel
** Scow Channel
**Murdock Creek
** Murdock Creek
**Darough Creek
** Darough Creek
*Powder Creek
* Powder Creek
*La Butte Creek
* La Butte Creek
*Hornaday River
* Hornaday River
*[[Salt River (Canada)|Salt River]]
* [[Salt River (Canada)|Salt River]]
*Little Buffalo River
* Little Buffalo River


==Se også==
== Se også ==
*[[Canadas længste floder]]
* [[Canadas længste floder]]


== Eksterne kilder/henvisninger ==
== Eksterne kilder/henvisninger ==
Linje 85: Linje 85:
{{Authority control}}
{{Authority control}}


[[Category:Alberta]]
[[Kategori:Alberta]]
[[Kategori:Northwest Territories]]
[[Kategori:Northwest Territories]]
[[Category:Vandløb i Canada]]
[[Kategori:Vandløb i Canada]]

Versionen fra 28. jan. 2016, 18:00

Slave River
River
Slave River Watershed
Slave River Watershed
Land Canada
Delstat Alberta, Northwest Territories
Højde 210 m (690 ft) m
Udspring Peace-Athabasca Delta
58°59′53″N 111°24′33″V / 58.99793°N 111.40906°V / 58.99793; -111.40906 (Slave River origin)
Udmunding Great Slave Lake
61°16′49″N 113°35′17″V / 61.28019°N 113.58798°V / 61.28019; -113.58798 (Slave River mouth)Koordinater: 61°16′49″N 113°35′17″V / 61.28019°N 113.58798°V / 61.28019; -113.58798 (Slave River mouth)
 - højde 160 m (520 ft) moh
Længde 434 km (270 mi) km
Afvandingsomr. 616.400 km2 (238000 sq mi) km²
Vandføring
 - middel 3.414 m3/s (120600 cu ft/s)
max: 7930 m3/s (280000 cu ft/s)
min: 543 m3/s (19200 cu ft/s) (for Fitzgerald. Alberta) m³/s

Slave River er en canadisk flod, der løber fra Lake Athabasca i det nordvestlige Alberta til Great Slave Lake i Northwest Territories. Flodens navn menes at stamme fra navnet Slavey, en gruppe af Dene (en) First Nations, Deh Gah Got'ine, på Athabaskansproget,[1] og har ikke noget at gøre med slaveri. Denegruppen Chipewyan (en) har fortrængt andre indfødte folk fra denne region.

Udspring og forløb

American white pelican on Slave River at Rapids of the Drowned, near Fort Smith
Portaging along the Slave River in 1900

Slave River har sit udspring i Peace-Athabascadeltaet ved Athabascasøen, hvor floderne Peace og Athabasca mødes. Floden løber derfra nordover ind i Nordvestterritoriet og munder ud i Great Slave Lake nord for Fort Resolution. I Great Slave Lake løber den videre i Mackenzie River til Beauforthavet. Slave River er 434 km lang og har et afvandingsområde på 616.400 km².[2]

Slave River og strygene ved Fort Smith er blandt de bedste områder for flodpadling i verden. Der er fire strygstrækninger: Pelican Rapids, Rapids of the Drowned (De druknedes stryg), Mountain Portage Rapids, og Cassette rapids. Strygene spænder fra lette i klasse I, til ufarbare stryg i klasse VI, hvor flere padlere har mistet livet.

Floden er hjemsted for den nordligste koloni af Amerikansk hvid pelikan i Nordamerika. Pelikanerne yngler på mange af øerne i Mountain Portage Rapids. Øerne er et fuglereservat, og er lukket for adgang fra 15. april til 15. september, da de kan forlade rederne hvis de bliver forstyrret.

[3]

Transport

Før udbredelsen af jernbanenettet til byen Hay River, var flodtransport fra en havn ved Great Slave Lake en vigtig rute. Lokalt byggede træskibe besejlede floden til slutningen af det 19. århundrede. strømfaldene krævede en omladning på en strækning af 16 km.[4] Traktorer blev importeret fra Tyskland til at slæbe fragterne rund om faldene. Slæbebåde og pramme fra Northern Transportation Company's "Radium Line" blev bygget i syd, og skilt ad; Delene blev sent med tog til Waterways, Alberta, sendt med pram til den lavere del af floden hvor de blev samlet, og derefter kunne besejle det meste af det omfattende Mackenzie River flodsystem.[5]

Bifloder

Se også

Eksterne kilder/henvisninger

  1. ^ Slave River. (2006). In Encyclopædia Britannica. Retrieved September 12, 2006, from Encyclopædia Britannica Premium Service
  2. ^ Atlas of Canada. "Rivers in Canada". Hentet 2007-05-01.
  3. ^ Atlas of Canada. "Rivers in Canada". Hentet 2007-05-01.
  4. ^ "Early Artifacts To Be Organized". Leader Post. 1971-11-17. s. 50. Hentet 2012-05-31 – via Google News. The 12,000 items would go on display in the proposed $300,000 building while larger exhibits such as the early freight ship the Radium King, and ancient German tractors used to portage ships around the dangerous 16 miles of rapids of the Slave River, would be displayed outside.
  5. ^ "Radium King en route: Eldorado Subsidiary's Ship Leave for West by Train". Montreal Gazette. 1937-04-15. s. 20. Hentet 2012-05-31 – via Google News. Both ships were built for the Northern Transportation Company, a subsidiary of Eldorado Gold Mines, Limited, and will ply the Mackenzie and Athabaska rivers, 1,600 miles north of Edmonton.


Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Slave_River&oldid=8434004"