Offentlig sektor: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
Linje 62: Linje 62:
I april 2015 var der 832.000 ansatte, heraf en del deltidsansatte, inden for offentlig forvaltning og service. Det svarer til 32 % af samtlige lønmodtagere.<ref>[http://www.statistikbanken.dk/LBESK02 Statistikbanken, tabel LBESK02: Lønmodtagere efter sektor (2-grp). hentet 1. juli 2015.]</ref> Omregnet til fuldtidsbeskæftigede var der 725.000 beskæftigede inden for offentlig forvaltning og service i 1. kvartal 2015. Af disse var 234.000 beskæftiget i den sociale sektor, 144.000 beskæftiget ved [[sundhedsvæsenet]] og 184.000 med [[undervisning]]. Siden 2010, hvor den offentlige beskæftigelse beløb sig til 750.000 personer, har den været jævnt faldende.<ref>[http://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/nyt/GetPdf.aspx?cid=19176 Nyt fra Danmarks Statistik nr. 290: Beskæftigelse i offentlig forvaltning og service 1. kvt. 2015. 12. juni 2015.]</ref>
I april 2015 var der 832.000 ansatte, heraf en del deltidsansatte, inden for offentlig forvaltning og service. Det svarer til 32 % af samtlige lønmodtagere.<ref>[http://www.statistikbanken.dk/LBESK02 Statistikbanken, tabel LBESK02: Lønmodtagere efter sektor (2-grp). hentet 1. juli 2015.]</ref> Omregnet til fuldtidsbeskæftigede var der 725.000 beskæftigede inden for offentlig forvaltning og service i 1. kvartal 2015. Af disse var 234.000 beskæftiget i den sociale sektor, 144.000 beskæftiget ved [[sundhedsvæsenet]] og 184.000 med [[undervisning]]. Siden 2010, hvor den offentlige beskæftigelse beløb sig til 750.000 personer, har den været jævnt faldende.<ref>[http://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/nyt/GetPdf.aspx?cid=19176 Nyt fra Danmarks Statistik nr. 290: Beskæftigelse i offentlig forvaltning og service 1. kvt. 2015. 12. juni 2015.]</ref>


De offentlige indtægter var i 2014 på 1128 mia. kr. eller 58,7 % af BNP. Der var dermed et samlet overskud på [[den offentlige saldo]] på 34 mia. kr. eller 1,8 % af BNP. Langt størstedelen af de offentlige indtægter kommer fra skatter og afgifter, men der er også renteindtægter, visse indtægter fra salg af varer og tjenester (f.eks. brugerbetaling for daginstitutioner), kontingenter til A-kasser mv.<ref name=off3/>
De offentlige indtægter var i 2014 på 1128 mia. kr. eller 58,7 % af BNP. Der var dermed et samlet overskud på [[den offentlige saldo]] på 34 mia. kr. eller 1,8 % af BNP. Langt størstedelen af de offentlige indtægter kommer fra skatter og afgifter, men der er også renteindtægter, visse indtægter fra salg af varer og tjenester (f.eks. brugerbetaling for daginstitutioner), kontingenter til [[Arbejdsløshedskasse|A-kasser]] mv.<ref name=off3/>


== International sammenligning ==
== International sammenligning ==

Versionen fra 4. feb. 2016, 12:04

Ikke at forveksle med Offentlighed.

Den offentlige sektor eller det offentlige er i moderne samfund den del af økonomien, som under ledelse af politikerne beskæftiger sig med produktion af serviceydelser til borgerne samt udøvelse af myndighed eller – i kritisk formulering – administration af det offentlige bureaukrati. Modstykket til den offentlige sektor er den private sektor. De fleste moderne samfund er blandingsøkonomier, der er karakteriseret ved, at såvel den private som den offentlige sektor udgør en betydelig andel af samfundsøkonomien. Lande med en stor offentlig sektor omtales ofte som velfærdssamfund.

Finansiering og opgaver

Typer af opgaver

Den offentlige sektors størrelse og rolle varierer fra land til land, men i de fleste vestlige lande udfører den offentlige sektor typisk opgaver inden for følgende områder:

Velfærdsøkonomisk begrundelse for en offentlig sektor

I modsætning til den private sektor gælder den normale markedsmæssige udbud og efterspørgsels-logik ikke. Det er politikerne, som bestemmer hvordan udbuddet af offentlige ydelser skal være – ikke markedsmekanismerne. I demokratiske lande har borgerne via valgene indflydelse på den offentlige sektor.

Der er fire hovedbegrundelser for, at en offentlig sektor kan forbedre samfundsøkonomien[1]:

Som følge af mangelfuld information eller imperfektioner i det politiske system er den offentlige intervention dog ikke altid i praksis hensigtsmæssig for samfundsøkonomien. Præcis hvor stor den offentlige sektor bør være, er et almindeligt omdrejningspunkt i den politiske debat i vestlige demokratier.

Varetagelse af opgaverne

Varetagelsen af disse opgaver kan enten ske ved, at det offentlige selv udfører opgaverne (f.eks. hospitaler, skoler og børnepasning), i samarbejde med et privat selskab (offentligt-privat partnerskab) eller via udlicitering, hvor et privat selskab udfører opgaven under det offentliges kontrol (bl.a. ældrepleje i visse kommuner).

Finansiering af opgaverne

Den offentlige sektor finansieres i overvejende grad gennem skatter og afgifter, mens en mindre del finansieres via brugerbetaling.

Den danske offentlige sektor

Danmark er i forhold til mange andre lande kendeteget ved at have en forholdsvis stor offentlig sektor. Den offentlige sektor kan opdeles i offentlig forvaltning og service samt offentlige virksomheder.

Offentlig forvaltning og service

Den offentlige forvaltning og service, som ofte er det, der menes, når man taler om den offentlige sektor i snæver forstand, er inddelt i fire delsektorer:[2]

Staten har ansvaret for en række generelle aktiviteter som militær, retssystem og centraladministration. Regionerne har ansvar for sundhedsvæsenet, regionaludvikling og trafik og varetager forskellige miljøopgaver. Kommunerne har ansvaret for at udføre en lang række offentlige serviceopgaver som børne- og ældrepleje, folkeskoler, trafik, miljø mm. Endelig varetager de sociale fonde administrationen af bl.a. dagpengesystemet.[1]

Kommunerne er ansvarlige for godt 50 % af de offentlige udgifter, regionerne for 12 %, de sociale fonde for 5 % og staten for de sidste 33 % (2010). Disse tal giver dog ikke noget dækkende billede af kommunernes betydning for velfærdssamfundets betydning, da mange af de kommunale aktiviteter er reguleret af folketinget, og kommunerne derfor administrerer disse ordninger med ret begrænsede muligheder for selvbestemmelse. Staten finansierer dermed også 70 % af udgifterne, selvom den kun står for en tredjedel af den faktiske udførelse af opgaverne.[1]

Offentlige virksomheder

De offentlige selskaber er bl.a. DSB, kommunale forsyningsvirksomheder (f.eks. el og vand), DONG Energy A/S, Sund & Bælt Holding A/S og Post Danmark A/S, der alle producerer markedsmæssige ydelser, der sælges.[2]

Den offentlige sektors størrelse

De samlede udgifter til offentlig forvaltning og service var i 2014 på 1.093 mia. kr, hvilket svarer til 56,9 pct. af Danmarks bruttonationalprodukt.[3] Ca. halvdelen heraf, nemlig 506 mia. kr. eller 26,3 % af BNP, blev anvendt til produktion af offentlige serviceydelser, mens 348 mia. kr. (18,1 % af BNP) blev brugt på overførselsindkomster til husholdninger (f.eks. dagpenge, folkepension og SU). Udgifter til offentlige investeringer udgjorde 73 mia. kr. eller 3,8 % f BNP.

I april 2015 var der 832.000 ansatte, heraf en del deltidsansatte, inden for offentlig forvaltning og service. Det svarer til 32 % af samtlige lønmodtagere.[4] Omregnet til fuldtidsbeskæftigede var der 725.000 beskæftigede inden for offentlig forvaltning og service i 1. kvartal 2015. Af disse var 234.000 beskæftiget i den sociale sektor, 144.000 beskæftiget ved sundhedsvæsenet og 184.000 med undervisning. Siden 2010, hvor den offentlige beskæftigelse beløb sig til 750.000 personer, har den været jævnt faldende.[5]

De offentlige indtægter var i 2014 på 1128 mia. kr. eller 58,7 % af BNP. Der var dermed et samlet overskud på den offentlige saldo på 34 mia. kr. eller 1,8 % af BNP. Langt størstedelen af de offentlige indtægter kommer fra skatter og afgifter, men der er også renteindtægter, visse indtægter fra salg af varer og tjenester (f.eks. brugerbetaling for daginstitutioner), kontingenter til A-kasser mv.[3]

International sammenligning

Danmark har en temmelig stor offentlig sektor sammenlignet med de fleste andre vestlige lande. I 2012 var de offentlige udgifter som andel af BNP højere i Danmark end i noget andet OECD-land:

Offentlige udgifter som andel af BNP, 2012:

Ser man i stedet på indtægternes andel af BNP, lå Danmark på andenpladsen med 54,8 % af BNP, hvor indtægterne i Norge udgjorde 57,2 % af BNP.[6]

Kilder

  1. ^ a b c Torben M. Andersen (2012): Offentlig sektor. S. 64-100 i: T. M. Andersen, J. Bentzen, H. Linderoth, V. Smith og N. Westergård-Nielsen: Beskrivende dansk økonomi. 4. udgave, Bogforlaget Handelsvidenskab, 2012.
  2. ^ a b P. U. Johansen og M. Trier (2013): Danmarks økonomi siden 1980 - en oversigt. Handelshøjskolens Forlag. S. 117.
  3. ^ a b Statistikbanken, tabel OFF3: Offentlig forvaltning og service, udgifter og indtægter. Hentet 30. juni 2015.
  4. ^ Statistikbanken, tabel LBESK02: Lønmodtagere efter sektor (2-grp). hentet 1. juli 2015.
  5. ^ Nyt fra Danmarks Statistik nr. 290: Beskæftigelse i offentlig forvaltning og service 1. kvt. 2015. 12. juni 2015.
  6. ^ Larsen, T. og N.J.M. Pedersen (2015): Den offentlige sektor. Handelshøjskolens Forlag. Serien Erhverv & Samfund. S. 28.