DI - Dansk Industri

Industriens Hus ved Rådhuspladsen i København.

DI – Dansk Industri (DI) er erhvervsorganisation og arbejdsgiverforening for omkring 10.000 danske virksomheder. Udover traditionelle industrivirksomheder har den også medlemmer indenfor en række serviceerhverv i bred forstand. Medlemsvirksomhederne beskæftiger i alt ca. 1,2 mio. medarbejdere, hvoraf de fleste i udlandet. Fordelt på lønsum beskæftiger 40 % af medlemmerne sig med varefremstilling, altså traditionel industriproduktion. DI er medlem af Dansk Arbejdsgiverforening.

DI's bestyrelsesformand er Lars Mikkelgaard-Jensen, og organisationens administrerende direktør er Karsten Dybvad.

Organisationen har hovedkvarter i Industriens Hus ved Rådhuspladsen i København.

Opgaver og formål

Som erhvervsorganisation varetager DI medlemsvirksomhedernes politiske interesser og søger derfor at påvirke de rammevilkår, som virksomhederne arbejder under. Som arbejdsgiverforening er DI ansvarlig for overenskomstforhandlinger, både nationalt og indenfor den enkelte branche eller virksomhed. Overenskomsten imellem DI og CO-industri er den største på det private arbejdsmarked og har traditionelt været den, der fastsætter rammen for de øvrige forhandlinger imellem arbejdsgivere og lønmodtagere.

Desuden fungerer DI som serviceorgan for medlemmerne, f.eks. med rådgivning i personalejuridiske og overenskomstmæssige forhold.

Historie

Organisationens historie går tilbage til Industriforeningen, der blev stiftet i 1838. Den var en interesseforening, men ikke arbejdsgiverforening, for de fremvoksende industrivirksomheder. Den udviklede sig til den førende forening for det bedre borgerskab og blev i 1910 afløst af Industrirådet, der fungerede som en mere moderne erhvervsorganisation til varetagelse af medlemmernes politiske og erhvervsmæssige interesser.

Sideløbende blev stiftet forskellige arbejdsgiverforeninger indenfor branchen. Den første var Foreningen af Fabrikanter i Jernindustrien i København fra 1885. I 1902 dannedes Sammenslutningen af Arbejdsgivere inden for Jernindustrien i Danmark, der i begyndelsen af 1980'erne skiftede navn til Jernets Arbejdsgiverforening. Samtidig samledes de øvrige industriområder i organisationen Arbejdsgiverforeningen Industrifagene. Disse to organisationer fusionerede 1. januar 1990 med navnet Industriens Arbejdsgivere.

I 1992 blev arbejdsgiverfunktionen og det erhvervspolitiske interessearbejde slået sammen, da Industrirådet og Industriens Arbejdsgivere fusionerede under navnet Dansk Industri. De to organisationer havde allerede siden 1978 delt adresse i Industriens Hus.

1. maj 2008 blev Dansk Industri lagt sammen med organisationen HTS Handel, Transport og Service. Ved sammenlægningen tog den nye organisation navnet DI. DI skulle ikke opfattes som en forkortelse, men som navnet på den nye organisation. DI kunne dog stadig bruge navnet Dansk Industri, som fortsat er almindelig anvendt.

HTS Handel, Transport og Service var tidligere kendt som Arbejdsgiverforeningen for Handel, Transport og Service (HTS-A) og udgjorde en del af hovedorganisationen HTS (Handel, Transport og Serviceerhvervene), da denne eksisterede i årene 2002-06. Samarbejdet i HTS ophørte imidlertid, og mens hovedparten af denne organisation, kendt som HTS-I, fusionerede med arbejdsgiverorganisationen Dansk Handel & Service i det nystiftede Dansk Erhverv, indgik HTS-A efter et par år i DI.

Organisation

DI's øverste organ er hovedbestyrelsen, hvis medlemmer vælges på generalforsamlingen.

DI er delt op i 19 regionalforeninger med selvstændig bestyrelse og formandskab. DI's regionalforeninger driver selvstændig interessevaretagelse, primært overfor kommunale beslutningstagere. DI har desuden otte branchefællesskaber, som hver er et samlingspunkt for medlemsvirksomhederne indenfor samme erhvervssektor. DI's erhvervspolitiske arbejde foregår hovedsageligt via disse branchefællesskaber.

DI åbnede i 2004 et internationalt kontor i Shanghai, og har i dag en halv snes kontorer i udlandet.

Ekstern henvisning

• DI – Dansk Industri