Tegnefilm: Forskelle mellem versioner

← Gå til forrige forskel Gå til næste forskel →

Content deleted Content added

Inline

Versionen fra 11. feb. 2016, 18:58

How Animated Cartoons Are Made (1919)

Tegnefilm var i starten film, hvor de enkelte delbilleder er tegnede. I dag dækker begrebet dog også en del andre måder at lave animerede film på. Der er fx computeranimation og stop-motion.

De tidligste tegnefilm blev lavet i starten af det 20. århundrede. De var korte og humoristiske, og denne brug af tegnefilm har været dominerende siden. I 1937 udgav The Walt Disney Company den første succesfulde tegnefilm i spillefilmslængde – Snehvide og de syv dværge, og banede dermed vejen for senere produktioner af denne type.

Med computerens indtog i slutningen af 1980'erne og i løbet af 1990'erne er dele af animationsprocessen blevet lettere. Det er dog normalt først ved rentegningsprocessen, at computere tages i brug – brugen af tegneblok og blyant indtil da er endnu normen. Computere har udover at lette animationsprocessen gjort det muligt at inkludere computeranimation i ellers traditionelle tegnefilm, hvilket benyttes af flertallet af nyere produktioner.

Tegnefilmen i spillefilmslængde har siden computeranimationsfilmens fremkomst midt i 1990'erne støt mistet popularitet, mens computeranimationsfilmene har stået for den ene kassesucces efter den anden. Derfor har flere af de største producenter, heriblandt Disney og DreamWorks, besluttet at holde helt op med at producere tegnefilm, og i stedet satse på computeranimationsfilm.

De ældste tegnefilm

Som første animerede tegnefilm regnes den 80 sekunder lange Fantasmagorie, ^[1] der første gang blev vist i Paris i 1908. Tegneren Émile Cohl havde tegnet hver af de 700 tegninger på papir, og derefter affotograferet dem med negativ film. De fremstår derfor nærmest som kridtstreger mod en mørk tavle. ^[2] Fantasmagorie fortæller ingen egentlig historie, men viser enkle figurer i bevægelse. Cohl lavede mere end 250 film, hvoraf 37 har overlevet i filmarkiver. ^[3]

Walt Disneys Snehvide og de syv dværge fra 1937 har været omtalt som den første tegnefilm i spillefilmslængde, men allerede i 1926 havde den tyske instruktør Lotte Reiniger ^[4] præsenteret en lang tegnefilm, Prins Achmeds eventyr. ^[5] Man kender også tegnefilmene El Apóstol fra 1917 og Sin dejar rastros fra 1918, begge af den argentinske regissør Quirino Cristiani, ^[6] men begge er gået tabt.

Tegnefilm og computeranimationsfilm

Fil:Superman 4 The Arctic Giant 1942.ogv

Tegnefilmen The Arctic Giant med Superman fra 1942

Tegnefilm og computeranimationsfilm hører begge til i kategorien animationsfilm.

I computeranimationsfilm (eks. Shrek) skabes først en figur i et program såsom 3D Studio Max. For at animere denne figur, flytter man den derefter i små præcist definerede bevægelser – ikke ulig stop-motion, dog med flere muligheder.

I tegnefilm (eks. Løvernes Konge) tegnes figuren, eller dele af den, på ny for hver bevægelse.

Computeranimationsfilm foregår næsten altid i et tredimensionalt rum, mens tegnefilm som oftest bruger todimensionale baggrunde og forgrunde. Det er dog ikke unormalt for tegnefilm at bruge tredimensionale rum i enkelte sekvenser.

Nyere tegnefilm (eks. Prinsen af Egypten) bruger ofte også tredimensionale figurer, men kun i mindre roller, der ikke udspiller sig tæt nok på 'kameraet', til at seeren lægger mærke til det. Hvorvidt de centrale figurer er computermodelerede eller tegnede er centralt for, om en animationsfilm anses for at være en tegnefilm eller en computeranimationsfilm.

Selskaber

The Walt Disney Company
DreamWorks
Gainax (japansk selskab, der bl.a. står bag tv-serien Neon Genesis Evangelion)
Studio Ghibli (japansk selskab – står bag bl.a. Chihiro og heksene)
20th Century Fox
Dansk Tegnefilm

Personer

Walt Disney
William Hanna og Joseph Barbera (grundlæggerne af Hanna-Barbera – nu Cartoon Network Studio)
Hayao Miyazaki (en af Japans mest respekterede animeskabere)
Matt Groening (The Simpsons, Futurama)
Seth MacFarlane (Family Guy, American Dad!)
Trey Parker og Matt Stone (South Park)
Don Bluth (Rejsen til Amerika og The Secret of NIMH)
Jannik Hastrup (Bennys Badekar og Cirkeline)

Tegnefilm

Henvisninger

Kilder

Jakob Stegelmann: Tegnefilmens historie (Stavnsager, 1984)
Karen Hammer: Dansk tegnefilms barndom – fra Brasch til Barfod (Kosmorama nr. 215, 1996)

Se også

[1] ttp://publicdomainreview.org/collections/emile-cohls-fantasmagorie-1908/

[2] På YouTube: https://www.youtube.com/watch?v=aEAObel8yIE

[3] ttp://thebioscope.net/2008/02/17/emile-cohl/

[4] ttp://www.screenonline.org.uk/people/id/528134/

[5] På YouTube: https://www.youtube.com/watch?v=Sf7NYXqrcgI

[6] ttp://www.awn.com/mag/issue1.4/articles/bendazzi1.4.html

[1]

[2]

[3]

[4]

[5]

[6]

@@ Linje 3: / Linje 3: @@
 '''Tegnefilm''' var i starten film, hvor de enkelte delbilleder er tegnede. I dag dækker begrebet dog også en del andre måder at lave animerede film på. Der er fx computeranimation og stop-motion.
-De tidligste tegnefilm blev lavet i starten af det [[20. århundrede]]. De var korte og humoristiske, og denne dibidangnya individu bxcjcjhggcdgdjvdgdtdsgdyjndhndhdgdhdjdvdh af tegnefilm har været dominerende siden. I 1937 udgav [[The Walt Disney Company]] den første succesfulde tegnefilm i spillefilmslængde – ''[[Snehvide og de syv dværge]],'' og banede dermed vejen for senere produktioner af denne type.
+De tidligste tegnefilm blev lavet i starten af det [[20. århundrede]]. De var korte og humoristiske, og denne brug af tegnefilm har været dominerende siden. I 1937 udgav [[The Walt Disney Company]] den første succesfulde tegnefilm i spillefilmslængde – ''[[Snehvide og de syv dværge]],'' og banede dermed vejen for senere produktioner af denne type.
 Med computerens indtog i slutningen af [[1980'erne]] og i løbet af [[1990'erne]] er dele af animationsprocessen blevet lettere. Det er dog normalt først ved rentegningsprocessen, at computere tages i brug – brugen af tegneblok og blyant indtil da er endnu normen. Computere har udover at lette animationsprocessen gjort det muligt at inkludere [[computeranimation]] i ellers traditionelle tegnefilm, hvilket benyttes af flertallet af nyere produktioner.