Fredskovsforordningen: Forskelle mellem versioner

← Gå til forrige forskel Gå til næste forskel →

Content deleted Content added

Inline

Versionen fra 19. feb. 2016, 15:20

Fredskovsforordningen er en forordning etableret af Christian 7. i 1805, der omfatter alle skove, der er karakteriserede som fredskov. Formålet med forordningen var dels at øge skovarealet dels at bevare det eksisterende, idet, Danmark på daværende tidspunkt kun var dækket af 4% skov.

I fredskoven er det ikke de enkelte træer, der er fredede, men selve skoven, så der skal nyplantes, hvis træer fældes, uanset hvordan fældningen foregår. Skovejer har således pligt til retablering af skoven efter stormskader. De fleste private skove og alle offentlige skove er fredskov og ejerne er forpligtet til at anvende arealerne til skovbrugsformål og til at dyrke dem efter skovlovens^[1] krav om god og flersidig skovdrift. Sårbare naturtyper i fredskovsområder, f.eks. vandhuller, moser, enge eller heder, skal bevares og må hverken opdyrkes eller afvandes. Der må højst dyrkes juletræer og pyntegrønt på ti procent af skovens areal, for at opfylde kravet om alsidighed.

Skovloven regulerer anvendelsen af fredskove.

Eksterne henvisninger

Fredskovspligten på naturstyrelsen.dk

Referencer

^ Om skovloven

Spire

Denne artikel om Danmarks historie er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.

[1] Om skovloven

[1]

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
 '''Fredskovsforordningen''' er en [[Forordning (Danmark)|forordning]] etableret af [[Christian 7.]] i [[1805]], der omfatter alle [[skov]]e, der er karakteriserede som '''fredskov'''. Formålet med forordningen var dels at øge skovarealet dels at bevare det eksisterende, idet, [[Danmark]] på daværende tidspunkt kun var dækket af 4% skov.
-I fredskoven er det ikke de enkelte træer, der er [[Naturfredning|fredede]], men selve skoven, så der skal nyplantes, hvis træer fældes, uanset om hvordan fældningen foregår. Skovejer har således [[pligt]] til retablering af skoven efter [[stormskade]]r. De fleste private skove og alle offentlige skove er fredskov og  ejerne er forpligtet til at anvende arealerne til skovbrugsformål og til at dyrke dem efter [[skovloven]]s<ref>[http://www.naturstyrelsen.dk/Lovstof/Lovomraader/Skovloven.htm Om skovloven]</ref> krav om god og flersidig skovdrift.
+I fredskoven er det ikke de enkelte træer, der er [[Naturfredning|fredede]], men selve skoven, så der skal nyplantes, hvis træer fældes, uanset hvordan fældningen foregår. Skovejer har således [[pligt]] til retablering af skoven efter [[stormskade]]r. De fleste private skove og alle offentlige skove er fredskov og  ejerne er forpligtet til at anvende arealerne til skovbrugsformål og til at dyrke dem efter [[skovloven]]s<ref>[http://www.naturstyrelsen.dk/Lovstof/Lovomraader/Skovloven.htm Om skovloven]</ref> krav om god og flersidig skovdrift.
-Sårbare naturtyper  i fredskovsområder, f.eks. [[vandhul]]ler, [[mose]]r, [[eng]]e eller [[hede]]r, skal bevares og må hverken opdyrkes eller afvandes. Der må højst dyrkes  juletræer og pyntegrønt på ti procent af skovens areal, for at  opfylde kravet om alsidighed.
+Sårbare naturtyper i fredskovsområder, f.eks. [[vandhul]]ler, [[mose]]r, [[eng]]e eller [[hede]]r, skal bevares og må hverken opdyrkes eller afvandes. Der må højst dyrkes  juletræer og pyntegrønt på ti procent af skovens areal, for at  opfylde kravet om alsidighed.
 Skovloven regulerer anvendelsen af fredskove.