Borgerlig: Forskelle mellem versioner
→Borgerlige partier: selvom der er en kilde, der inkl. fascistisk, skal et parti gå ind for retsstaten for at være borgerligt - fascister/nazister er ikke borgerlige |
Økonom (diskussion | bidrag) Man bør ikke ændre indholdet i en sætning, der direkte refererer en kilde, da referencen jo så bliver ukorrekt - men kan evt. supplere med en anden kilde |
||
| Linje 19: | Linje 19: | ||
== Borgerlige partier == |
== Borgerlige partier == |
||
I dansk politik bruges betegnelsen borgerlige [[politisk parti|partier]] i almindelighed om de partier, der ikke har udspring i en [[socialistisk |
I dansk politik bruges betegnelsen borgerlige [[politisk parti|partier]] i almindelighed om de partier, der ikke har udspring i en [[socialistisk]] ideologi<ref name=ddo/> - dvs. alle partier bortset fra [[Socialdemokraterne]] og partierne til venstre herfor. Udover deres afstandtagen fra socialismen kan borgerlige partier i øvrigt være meget forskellige indbyrdes. De kan således eksempelvis have et [[liberal]]t, [[socialliberalisme|socialliberalt]], [[konservativ]]t, [[kristelig]]t eller [[fascistisk]] ideologisk ophav.<ref>[http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Samfund/Partipolitiske_begreber/borgerlige_partier Opslaget "Borgerlige partier" i Gyldendals Store Danske Encyklopædi. Hentet 24. september 2015.]</ref> Ofte opfattes de borgerlige partier overordnet som samfundsbevarende.<ref>Skou, K.R. (2005): Dansk Politik. Aschehoug Dansk Forlag.</ref> En tilsvarende betegnelse bruges også i bl.a. [[Sverige]], [[Tyskland]] og [[Schweiz]]. Derimod er det ikke almindelig sprogbrug i engelsktalende lande. |
||
=== Borgerlige partier i Folketinget === |
=== Borgerlige partier i Folketinget === |
||
Versionen fra 20. feb. 2016, 10:50
Ordet borgerlig knytter sig til borger og har dermed de samme to grundbetydninger som dette: Dels knytter det sig til, hvad der følger med at være (stats-)borger i et samfund; dels knytter det sig til borgerskabet i snævrere forstand, opfattet som en særlig samfundsgruppe adskilt fra f.eks. adel, kirke, bønder og arbejdere. Forskellen mellem ordets to grundbetydninger afspejles på engelsk og fransk i ordet citizen (fransk: citoyen) om en samfundsborger over for ordet bourgeois om et medlem af borgerskabet forstået som en særlig social gruppe.[1][2] På dansk gengives begge ord altså ved borger, og afledninger heraf ved borgerlig.
Borgerlig ret
Borgerlig ret, også kaldet civilret, udgør den del af juraen, der (modsat offentlig ret) beskæftiger sig med reguleringen af forholdet mellem borgerne indbyrdes. Den omfatter blandt andet aftaleret, familieret og ejendomsret.
Borgerlige rettigheder og pligter
Borgerlige rettigheder (eller blot borgerrettigheder) er de rettigheder, man har som borger i et samfund. Det drejer sig især om grundlæggende rettigheder som demokratisk frihed, personlig retssikkerhed og en lige ret til offentlige samfundsgoder.[3] Tilsvarende bruges borgerpligter om de forpligtelser, som en person skal leve op til som samfundsborger. Det drejer sig ikke mindst om skattepligt og værnepligt.
Borgerlig vielse og konfirmation
I begreberne borgerlig vielse og borgerlig konfirmation forstås borgerlig som ikke-kirkelig. Borgerlig vielse finder typisk sted på rådhuset, mens en borgerlig konfirmation (også kaldet ungdomsfest eller nonfirmation) kan være en etableret ceremoni, men oftere er en uformel fest under private og familiære former. Begge ses som alternativer til den tilsvarende kirkelige begivenhed.
Borgerligt drama
Det borgerlige drama bruges om teaterstykker, der henter deres stof fra hverdagslivet.[4] Genren voksede frem i takt med borgerskabets styrkede stilling i 1700- og 1800-tallet. Ludvig Holbergs skuespil er et godt eksempel herpå.
Borgerlige partier
I dansk politik bruges betegnelsen borgerlige partier i almindelighed om de partier, der ikke har udspring i en socialistisk ideologi[4] - dvs. alle partier bortset fra Socialdemokraterne og partierne til venstre herfor. Udover deres afstandtagen fra socialismen kan borgerlige partier i øvrigt være meget forskellige indbyrdes. De kan således eksempelvis have et liberalt, socialliberalt, konservativt, kristeligt eller fascistisk ideologisk ophav.[5] Ofte opfattes de borgerlige partier overordnet som samfundsbevarende.[6] En tilsvarende betegnelse bruges også i bl.a. Sverige, Tyskland og Schweiz. Derimod er det ikke almindelig sprogbrug i engelsktalende lande.
Borgerlige partier i Folketinget
Listen indeholder borgerlige partier, der sidder i, eller siden 1960 har opnået valg til, Folketinget.
C. Det Konservative Folkeparti
I. Liberal Alliance (tidligere: Y. Ny Alliance)
K. Kristendemokraterne (tidligere: Q. Kristeligt Folkeparti)
V. Venstre, Danmarks liberale parti
Se også
Kilder
- ^ Korsgaard, O.: Medborgerskab - hvad er det? I Korsgaard, O., L. Sigurdsson og K. Skovmand: Medborgerskab - et nyt dannelsesideal? Religionspædagogisk Forlag 2007. S. 17f.
- ^ "Borger" i Den Store Danske Encyklopædi, Gyldendal, 1995.
- ^ Opslaget "Borgerrettighed". Den Danske Ordbog. Hentet 23. september 2015.
- ^ a b Opslaget "Borgerlig". Den Danske Ordbog. Hentet 24. september 2015.
- ^ Opslaget "Borgerlige partier" i Gyldendals Store Danske Encyklopædi. Hentet 24. september 2015.
- ^ Skou, K.R. (2005): Dansk Politik. Aschehoug Dansk Forlag.