Skáldskaparmál: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
Linje 21: Linje 21:
{{DEFAULTSORT:Skaldskaparmal}}
{{DEFAULTSORT:Skaldskaparmal}}


[[Kategori:Fortællinger fra den nordiske mytologi]]
[[Kategori:Litterære kilder til nordisk mytologi]]

Versionen fra 27. feb. 2016, 11:40

Skáldskaparmál – "omtale af skjaldekunsten" – er det midterste og største afsnit af den yngre Edda.

Loke står på lur for at klippe Sifs hår af. Skáldskaparmál.

Det er udformet som en gennemgang af de mange omskrivninger – kenningar og heiti – som skjaldekvadene er fulde af, med eksempler fra forskellige kvad. Indimellem er fortalt længere historier, heriblandt Thors kamp mod Hrungnir og hans udflugt til jætten Gejrrød.

Især guldet har mange navne, og for at forklare dem må der fortælles en del historier:

Hvorfor kaldes guldet "Sifs hår"? Jo, den slemme Loke havde klippet alt håret af Sif, og da Tor fandt ud af det, ville han knuse alle knoglerne i Lokes krop, men... – og så kommer historien om hvordan guldhåret blev til, sammen med mange andre af gudernes kostbarheder, ved et væddemål, som resulterede i at Loke fik læberne syet sammen.

For at forklare at guldet kaldes "oddergæld", må Snorre fortælle den lange og snørkede historie om Rhinguldet, og for at forklare at det kaldes "Frodes mel", må han gengive Grottesangen – kvadet om den guldgale konge, som kom galt af sted fordi han ikke kunne få nok, og satte Fenja og Menja til kværnen, til de gjorde oprør.

Eksterne henvisninger